Søgeresultater

Det strafferetlige legalitetsprincip er af central betydning for enhver, der kommer i konflikt med de normer og regler, der gælder i samfundet. Ideen om, at handlinger ikke bør betragtes som forbrydelser og dermed ikke bør medføre straf, uden at dette allerede er bestemt ved lov, har besjælet tanken i mange hundrede år. Imidlertid blev princippet ikke en del af dansk strafferet før 1866-straffeloven og kom først ved straffeloven af 1930 til at omfatte hele strafferetten. Denne afhandling angår det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1. Princippet indeholder både hjemmelskrav og krav til den strafferetlige fortolkning. De retlige implikationer for den strafferetlige normfastsættelse og den strafferetlige retsanvendelse, som følger af straffelovens § 1, er indgående analyseret i afhandlingen. Det retlige udgangspunkt i afhandlingen er, at strafferetten er en del af det øvrige retssystem og skal forstås og anvendelse i overensstemmelse hermed. Dette finder bl.a. udtryk ved, at princippet ses som en udløber af magtadskillelsen, og at afhandlingen har i fokus, at mange straffesager var forvaltningssager, inden de blev straffesager. Da dansk strafferet gennem tiderne har søgt inspiration og løsningsmodeller i de øvrige nordiske lande og i Tyskland, indeholder afhandlingen en grundig oversigt over norsk og tysk ret. Valget af netop disse to lande skyldes, at det strafferetlige legalitetsprincip her er fæstnet i de pågældende landes grundlove, hvorfor det må antages, at princippet har opnået det højst tænkelige beskyttelsesniveau. Da en straffedomfældelse alene kan ske under respekt for de krav, der kan udledes af straffelovens § 1, og de krav, der kan udledes af menneskerettighedskonventionens artikel 7, er det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip analyseret og beskrevet i afhandlingen. Bogen henvender sig i særlig grad til dommere, anklagere og forsvarere, men vil desuden være relevant for alle, der ønsker at beskæftige sig indgående med strafferetten. Forfatteren er adjunkt i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Afhandlingen er forfatterens ph.d.-afhandling.

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Denne lille bog er en kort indføring i udvalgte delikter i straffeloven. Der er ikke tale om en udtømmende analyse og beskrivelse af de nævnte delikter. Delikterne er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og sigter på at giver et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene i de udvalgte delikter fra straffeloven med hovedvægten på de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold. Det anbefales, at man har straffeloven ved sin side, når man læser denne bog.

STRAFFEPROCESSENS KATEKISMUS, 2. udgave, er en grundlæggende og systematisk fremstilling af straffeprocessen – de vigtigste principper og regler. Bogen indledes med et kapitel om de principper, der gælder for hele straffeprocessen. Herefter behandles reglerne om politiets efterforskning, inkl. tvangsindgreb og agentreglerne, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagens behandling ved retten. I fremstillingen inddrages løbende den nyeste retspraksis, som således er ført ajour i 2. udgaven. Centrale dele af straffeprocessens regler er blevet ændret siden 1. udgaven, ligesom nogle regler er blevet ophævet, mens nye er blevet indføjet. Disse er alle medtaget i 2. udgaven. Straffeprocessens katekismus giver på en og samme tid et overblik over de straffeprocessuelle regler og grundtræk samt en mere dybtgående behandling af en række vigtige problemstillinger. Bogen er primært skrevet til brug for jurastuderende, men universitetsforskere og praktikere kan utvivlsomt også få glæde af den. FORFATTERNE er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Med dette festskrift hylder vi vores kollega og ven Carsten Henrichsen

Voldtægt er blandt de mest alvorlige lovovertrædelser, som retsvæsenet behandler. Samtidig er det en sagskategori, som er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet. Det er veldokumenteret, at retsvæsenet generelt er udfordret i forhold til håndteringen af voldtægtssager på en lang række parametre. Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl bidrager med ny viden og refleksion over, hvordan retsvæsenet kan professionalisere behandlingen af disse komplekse sager yderligere. Antologien er den første bog i en dansk kontekst, der samler en række bidrag med fokus på retssystemets behandling af sagen, og den behandler en række forskellige emner relateret til voldtægtssagen. Dels traditionelle kriminologiske, politividenskabelige og strafferetlige temaer, såsom motiv, retsmedicin, afhøring, efterforskning og lovgrundlag, dels andre perspektiver og fænomener, som har indvirkning på håndteringen af voldtægtssagen i retsvæsenet, såsom samtykke og voldtægtsmyter. Antologien er bygget op med udgangspunkt i sagens behandling i retsvæsenet, og kapitlerne følger dermed de spor, sagen betræder på sin vej her igennem. Antologien henvender sig til professionelle i retsvæsenet og studerende inden for politi, jura, kriminologi, retspsykologi, sociologi samt andre professioner, der kommer i kontakt med parterne i en voldtægtssag. Men antologien er også for den interesserede læser, der gerne vil vide mere om voldtægtssagens mange aspekter.

Hvis partnervold og partnerdrab skal forebygges, kræver det en samfundsmæssig erkendelse af, at både partnervold og partnerdrab er komplekse kriminalitetsfænomener. De kan sjældent forstås som enkeltstående handlinger eller voldsformer, og i mange tilfælde afspejler kriminaliteten omfattende problematikker, der trækker tråde til både kultur, køn, parforhold og magt. Vold, også psykisk vold, opleves og erfares fysisk, men samfundets opfattelse af vold vil altid være kulturelt forankret. Vi fortolker med andre ord vold ud fra den samtid og de normer, vi er en del af. Partnervold og partnerdrab – Samfundets blinde vinkel bidrager med ny viden og refleksion over, hvordan retsvæsnets aktører kan behandle disse sager med en faglig, kritisk og analytisk tilgang. Antologien behandler dels traditionelle politividenskabelige, kriminologiske og strafferetlige temaer, som forebyggelse, efterforskning og lovgivning, dels andre perspektiver og fænomener, som påvirker retssystemets håndtering af sager om partnervold og partnerdrab. Første og anden del af antologien beskæftiger sig med, hvordan partnervold og partnerdrab kan forstås både retligt og begrebsmæssigt. Tredje del fokuserer på forskellige udtryk af partnervold og partnerdrab såsom de psykiske mekanismer ved volden, stalking, seksualiseret vold, æresrelaterede aspekter, samt krise- og traumereaktioner hos personer udsat for gentagen vold. Fjerde del er centreret omkring politiets arbejde med efterforskning og forebyggelse af partnerdrab og partnervold. Antologien henvender sig primært til fagprofessionelle og studerende, f.eks. inden for politi, jura, kriminologi, sociologi, psykologi og sundhedsvidenskab, men kan læses af alle med interesse for området.

Den 21. marts 2023 fylder professor, dr.jur. Peter Pagh 70 år. Selv om han fortsætter i sit professorat på Københavns Universitet, er denne mærkedag en god anledning til at hylde denne enestående retsvidenskabsmand. Peter Paghs tidlige arbejder vidner om en helt enestående produktivitet og bredde, som fortsat er karakteristisk for hans forfatterskab. Hovedparten heraf falder inden for miljøretten, men fordi dette fagområde har grænseflader til talrige andre juridiske discipliner, omfatter forfatterskabet også originale og væsentlige bidrag om EU-ret, menneskerettigheder, forvaltningsret, forfatningsret, procesret, ejendomsret og obligationsret. Redaktørerne af dette festskrift håber, at det vil give læseren et indblik i de mange fag- og interesseområder, som dets hovedperson har sat sit præg på gennem sit 30-årige virke i retsvidenskabens tjeneste.

I år kan vi fejre 100-året for retsplejeloven. Dette markeres med denne bog, hvis 31 bidrag til fulde illustrerer, at retsplejeloven i 2019 – præcis som den var i 1919 – er en kodifikation af helt afgørende betydning for den danske retsorden. Dog er det i dag en meget anderledes lovbog, end den var i 1919. I årenes løb er bestemmelser blevet ændret eller ophavet, samtidig med at nye bestemmelser er kommet til. Retsplejeloven har siden 1919 vist sig at være et dynamisk dokument. Loven er fulgt med tiden, og som artiklerne i denne bog viser, er loven en kilde, der inspirerer til undersøgelser, der rækker lige fra historiske studier af lovens baggrund og til retspolitiske overvejelser vedrørende retsplejelovens fremtid og alt derimellem. Bidragene i bogen er opdelt i fire kategorier: de historiske, de straffeprocessuelle, de civilprocessuelle og de blandede bidrag.