Søgeresultater

Viser 1 - 10 af 144 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Trine Baumbach x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Trine Baumbach

Det strafferetlige legalitetsprincip er af central betydning for enhver, der kommer i konflikt med de normer og regler, der gælder i samfundet. Ideen om, at handlinger ikke bør betragtes som forbrydelser og dermed ikke bør medføre straf, uden at dette allerede er bestemt ved lov, har besjælet tanken i mange hundrede år. Imidlertid blev princippet ikke en del af dansk strafferet før 1866-straffeloven og kom først ved straffeloven af 1930 til at omfatte hele strafferetten. Denne afhandling angår det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1. Princippet indeholder både hjemmelskrav og krav til den strafferetlige fortolkning. De retlige implikationer for den strafferetlige normfastsættelse og den strafferetlige retsanvendelse, som følger af straffelovens § 1, er indgående analyseret i afhandlingen. Det retlige udgangspunkt i afhandlingen er, at strafferetten er en del af det øvrige retssystem og skal forstås og anvendelse i overensstemmelse hermed. Dette finder bl.a. udtryk ved, at princippet ses som en udløber af magtadskillelsen, og at afhandlingen har i fokus, at mange straffesager var forvaltningssager, inden de blev straffesager. Da dansk strafferet gennem tiderne har søgt inspiration og løsningsmodeller i de øvrige nordiske lande og i Tyskland, indeholder afhandlingen en grundig oversigt over norsk og tysk ret. Valget af netop disse to lande skyldes, at det strafferetlige legalitetsprincip her er fæstnet i de pågældende landes grundlove, hvorfor det må antages, at princippet har opnået det højst tænkelige beskyttelsesniveau. Da en straffedomfældelse alene kan ske under respekt for de krav, der kan udledes af straffelovens § 1, og de krav, der kan udledes af menneskerettighedskonventionens artikel 7, er det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip analyseret og beskrevet i afhandlingen. Bogen henvender sig i særlig grad til dommere, anklagere og forsvarere, men vil desuden være relevant for alle, der ønsker at beskæftige sig indgående med strafferetten. Forfatteren er adjunkt i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Afhandlingen er forfatterens ph.d.-afhandling.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Straffeprocessens katekismus er en grundlæggende og systematisk fremstilling af straffeprocessen – de vigtigste principper og regler. Bogen indledes med et kapitel om de principper, der gælder for hele straffeprocessen. Herefter behandles reglerne om politiets efterforskning, inkl. tvangsindgreb og agentreglerne, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagens behandling ved retten. Fremstillingen inddrager den nyeste retspraksis. Straffeprocessens katekismus giver på samme tid et overblik over de straffeprocessuelle regler og grundtræk, og samtidig en mere dybtgående behandling af en række vigtige problemstillinger. Bogen er primært skrevet til brug for jurastuderende, men universitetsforskere og praktikere kan utvivlsomt også få glæde af den. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Strafferettens almindelige del (2. udg.)

Det strafferetlige ansvar

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

"Udvalgte delikter i straffeloven" er skrevet til jurastuderende, som har brug for et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene for de mest anvendte delikter i straffeloven. Delikterne, der er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, kommenteres kort med hensyn til nogle af de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold.

Ingen adgang

Med dette festskrift hylder vi vores kollega og ven Carsten Henrichsen

Ingen adgang

Tine Søberg, Trine Baumbach, og Linda Kjær Minke

Voldtægt er blandt de mest alvorlige lovovertrædelser, som retsvæsenet behandler. Samtidig er det en sagskategori, som er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet. Det er veldokumenteret, at retsvæsenet generelt er udfordret i forhold til håndteringen af voldtægtssager på en lang række parametre. Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl bidrager med ny viden og refleksion over, hvordan retsvæsenet kan professionalisere behandlingen af disse komplekse sager yderligere. Antologien er den første bog i en dansk kontekst, der samler en række bidrag med fokus på retssystemets behandling af sagen, og den behandler en række forskellige emner relateret til voldtægtssagen. Dels traditionelle kriminologiske, politividenskabelige og strafferetlige temaer, såsom motiv, retsmedicin, afhøring, efterforskning og lovgrundlag, dels andre perspektiver og fænomener, som har indvirkning på håndteringen af voldtægtssagen i retsvæsenet, såsom samtykke og voldtægtsmyter. Antologien er bygget op med udgangspunkt i sagens behandling i retsvæsenet, og kapitlerne følger dermed de spor, sagen betræder på sin vej her igennem. Antologien henvender sig til professionelle i retsvæsenet og studerende inden for politi, jura, kriminologi, retspsykologi, sociologi samt andre professioner, der kommer i kontakt med parterne i en voldtægtssag. Men antologien er også for den interesserede læser, der gerne vil vide mere om voldtægtssagens mange aspekter.

Ingen adgang

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Trine Baumbach, Ole Scharf, og Henrik Stevnsborg

I år kan vi fejre 100-året for retsplejeloven. Dette markeres med denne bog, hvis 31 bidrag til fulde illustrerer, at retsplejeloven i 2019 – præcis som den var i 1919 – er en kodifikation af helt afgørende betydning for den danske retsorden. Dog er det i dag en meget anderledes lovbog, end den var i 1919. I årenes løb er bestemmelser blevet ændret eller ophavet, samtidig med at nye bestemmelser er kommet til. Retsplejeloven har siden 1919 vist sig at være et dynamisk dokument. Loven er fulgt med tiden, og som artiklerne i denne bog viser, er loven en kilde, der inspirerer til undersøgelser, der rækker lige fra historiske studier af lovens baggrund og til retspolitiske overvejelser vedrørende retsplejelovens fremtid og alt derimellem. Bidragene i bogen er opdelt i fire kategorier: de historiske, de straffeprocessuelle, de civilprocessuelle og de blandede bidrag.