Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.
Søgeresultater
Viser 1 - 10 af 83 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Søren Sandfeld Jakobsen x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Medieretten (2. udg.)
Del 2
Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller
Medieretten (2. udg.)
Del 1
Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller
I 2013 udgav vi den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. Fremstillingen omfatter ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, streaming-tjenester, sociale medier mv. Siden er der sket meget på området, og materialet er vokset betragteligt. I denne 2. udgave har vi derfor valgt at opdele publikationen i to dele. Denne bog, del 1, indeholder følgende emner: • Indledning om medier og medieret • Medierettens kilder • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medierne • Medierne og privatlivets fred • Ærekrænkelser • Den offentlige fred (offentlig billigelse af forbrydelse, forhånelser mv) • Medieansvar, både inden for og uden for medieansvarsloven • God presseskik og genmæle • Journalisters rettigheder • Offentlighed. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.
Teleretten (2. udg.)
Søren Sandfeld Jakobsen, Christian Bergqvist, og Christian Fröhlich
Teleretten er et retsområde i konstant vækst og forandring som følge af den hastige teknologiske udvikling og teleinfrastrukturens centrale betydning for informationssamfundet og den digitale kommunikation. Formålet med bogen er at give en samlet fremstilling af de regler, der regulerer telesektoren i Danmark. Disse regler omfatter en betydelig mængde love, bekendtgørelser mv., hvoraf en betydelig del har EU-retlig baggrund. Målgruppen er primært advokater, dommere, jurister i televirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med teleretlige problemstillinger. Bogens sprog, struktur og systematiske opbygning gør den desuden velegnet som lærebog på relevante videregående uddannelser, herunder jurauddannelserne.
Erhvervsjura (16. udg.)
i et markedsøkonomisk perspektiv
Børge Dahl, Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, og Søren Sandfeld Jakobsen
Den traditionelle, juridiske synsvinkel rendyrker juraen som middel til løsning af foreliggende tvister.
Dansk og international sportsret (3. udg.)
Jens Evald, Mads Quist Boesen, Nis Jul Clausen, Lars Halgreen, Lars Hilliger, Søren Sandfeld Jakobsen, og Karsten Naundrup Olesen
Grundtanken i denne bog er, at sportsretten ikke blot kan anskues nationalt, men at en international, ja global, synsvinkel er nødvendig for den, der beskæftiger sig med moderne sportsret. Regler fastsat af og afgørelser truffet af de internationale sportsorganisationer, som eksempelvis FIFA og UCI, antidopingregler fastsat af World Anti-Doping Agency samt domme fra den schweiziske forbundsdomstol og afgørelser fra den internationale voldgiftsdomstol, CAS, har global betydning. Hertil kommer EU-lovgivning og domme fra Domstolen, som har haft og har vidtgående betydning for sporten i Europa. Bogen er en omfattende - men ikke udtømmende - behandling af dansk og international sportsret. De behandlede emner, temaer og problemstillinger er valgt ud fra, hvad der erfaringsmæssigt er af størst nytte for såvel den praktiserende idrætsjurist som den, der møder sportsretten for første gang.