Denne bog er skrevet til brug for undervisning i offentlige myndigheders erstatningsansvar på den juridiske kandidatuddannelse. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem universitetsjurister fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt advokater.
Søgeresultater
Viser 1 - 10 af 68 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Peter Pagh x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Offentlige myndigheders erstatningsansvar (1. udg.)
Peter Pagh, Søren Højgaard Mørup, Niels Fenger, og red
EU-direktiv om miljøansvar
Peter Pagh
Ny usikkerhed om ansvar for de gamle forureninger
PETER PAGH
Servitutters gyldighed og håndhævelse efter planloven – en kommentar til UfR 2011.2028 H
Peter Pagh
EU-rettens forrang: miljøvurdering og gyldighed af bekendtgørelser og tilladelser – efter dom i C-24/19 om Flanderns vindmøllebekendtgørelse og cirkulære
Peter Pagh
Søgsmålsfristers anvendelsesområde i miljøsager – med kommentar til nyere retspraksis
Peter Pagh
Hvis projekter skal tillades efter undtagelsen i habitatdirektivets art. 6, stk. 4, for væsentlige samfundshensyn
– med omtale af dommen i C-411/19 om vejanlæg i et Natura 2000-område
Peter Pagh
Det er ingen nyhed, at anvendelsen af EU’s regler om beskyttelse af Natura-beskyttelse volder danske myndigheder problemer. Der var og er betydelig usikkerhed om, hvornår der kræves en habitatvurdering, og hvad der kræves af en habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Endnu større usikkerhed er der om myndigheders mulighed for at anvende undtagelsen for bydende nødvendige samfundshensyn i habitatbekendtgørelsens § 9, der udgør en del af den danske gennemførelse af habitatdirektivets art. 6, stk. 4. Efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet i MAD 2019.161 Mfk standsede et halvfærdigt kystbeskyttelsesanlæg, fordi projektet ikke kunne tillades efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men kun kunne tillades efter undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 9, er flere myndigheder nok blevet klar over, at det i nogle tilfælde kan blive nødvendigt at bruge undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 9, der både indeholder materielle og processuelle betingelser. Reglen skal fortolkes i overensstemmelse med habitatdirektivets art. 6, stk. 4, jf. senest EU-Domstolens sag C-411/19, hvor der bl.a. blev taget stilling til fremgangsmåden og muligheden for at ændre projektet efter den første habitatvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Dommen i C-411/19 har derfor ikke alene betydning, når undtagelsen skal anvendes. Dommen indebærer tillige, at der ikke efter en habitatvurdering kan tilføjes vilkår om afværgeforanstaltninger, hvilket også begrænser danske klagenævns mulighed for at »reparere« mangler i tilladelser. For danske myndigheder kompliceres forholdet yderligere af, at habitatvurdering og en eventuel brug af undtagelsen i mange tilfælde kræver forskellige myndigheders beslutning efter forskellige lovregler og med forskellige klagenævn. Dette er emnet for denne artikel, der efter en kort omtale af habitatdirektivets art. 6, stk. 2-4, belyser dommen i C-411/19, der sammenholdes med den danske gennemførelse af habitatdirektivets art. 6, stk. 3 og 4, med udgangspunkt i habitatbekendtgørelsen (2018/1595).