Søgeresultater

I de seneste årtier er talrige politisk-administrative skandalesager blevet undersøgt af kommissionsdomstole, undersøgelsesretter og undersøgelseskommissioner. Ministre har fået kritik, er blevet udstyret med ”næser” af forskellig længde eller er blevet tvunget til at gå af. Senest har Instrukssagen ført til en omfattende dommerundersøgelse og en rigsretssag mod fhv. minister Inger Støjberg. De mange sager har rejst væsentlige spørgsmål om ministeransvarets funktion, rækkevidde og effektivitet og om embedsmændenes pligt til at informere, rådgive og advare ministeren. Med udgangspunkt i de talrige sager belyser denne bog ministres og embedsmænds pligter og ansvar på et virkelighedsnært grundlag, forankret i den mangfoldighed af situationer og problemstillinger, som de mange sager har bragt for dagen.

Dette er den første egentlige kommentar til rigsrevisorloven (lov om revisionen af statens regnskaber m.m.) og statsrevisorloven (lov om statsrevisorerne). Begge love er fra 1975, men bygger i vidt omfang på tidligere lovgivning. Selv om det har været robuste love, er de dog blevet ændret adskillige gange siden, særligt som følge af ændret organisering af den statslige forvaltning og behovet for løbende at modernisere og effektivisere revisionsprocessen. Fremstillingen bygger i hovedsagen på forarbejderne til lovgivningen og praksis, som den har udviklet sig i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne i samspil med Folketinget og med ministrene og andre repræsentanter for den udøvende magt, samt på litteraturen om emnet. Kommentarerne er skrevet af tre forfattere med juridisk og revisionsfagligindsigt. Peter Christensen er cand.jur. og ph.d. Han var ansat i Rigsrevisionen1972-1999, derefter stiftamtmand i Aarhus indtil 2007 og har været eksternlektor i offentlig ret på Københavns Universitet og i kirkeret (teologi) på Aarhus Universitet, hvor han nu er censor og næstformand i censorkorpset for jura. Gitte Korff er cand.scient.pol. med mange års erfaring med offentlig revision både fra hendes ansættelse i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne, hvor hun har været sekretariatschef siden 2005. Før dette har hun arbejdet i Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor hun var controller. Britt Scherfig er cand.jur. og har været ansat i Rigsrevisionen siden 2012 og før dette i Folketingets Administration som bl.a. udvalgssekretær.

(Denne bog er ikke tilgængelig i PDF format).

Bogen indeholder kommentarer til gældende lov om undersøgelseskommissioner, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Med denne lov, der bygger på det såkaldte Nordskov-udvalgs betænkning nr. 1315/1996 om undersøgelsesorganer, er der indført en helt ny ordning om undersøgelse af sager om fejl og forsømmelser navnlig i den statslige forvaltning. Loven om undersøgelseskommissioner giver mulighed for at nedsætte en kommission til at undersøge og vurdere, om embedsmænd har begået fejl og forsømmelser. En sådan undersøgelse og vurdering forudsætter, at man har kendskab til de normer, som gælder for embedsmænd, herunder normerne for deres samspil med ministeren. Som tillæg til kommentaren til loven om undersøgelses-kommissioner indeholder bogen derfor også en redegørelse for embedsmandsansvaret. Samtidig med vedtagelsen af lov om undersøgelseskommissioner vedtog Folketinget et forslag til ændring af Folketingets forretningsorden, der også var foranlediget af Nordskov-udvalgets betænkning. Forretningsordenen blev tilført et nyt kapital (XVIII) under overskriften »Spørgsmål vedrørende ministeransvar«. Kapitlet indeholder regler om Folketingets inddragelse i nedsættelsen af undersøgelseskommissioner og om Folketingets behandling af sager om ministeransvar, navnlig på grundlag af en beretning, der er afgivet af en undersøgelseskommission. På denne baggrund inde-holder bogen et tillæg med kommentar til de nævnte regler i Folketingets forretningsorden. Som bilag til bogen er medtaget en oversigt over forskellige undersøgelsesorganer, der i nyere tid har været nedsat for at undersøge mulige fejl og forsømmelser i den statslige forvaltning m.v. Bogen er ajourført til omkring den 1. april 2002.

Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Bogen udkom første gang i 2012. Denne nye, reviderede 3. udgave er ført ajour med nye domme m.v., og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. I tillæg hertil er kapitel 3 om ministre og regering nyskrevet og væsentligt udvidet, ligesom der er føjet et yderligere kapitel 25 til om rigsfællesskabet. Bogens forfattere har gennem de seneste 30 år beskæftiget sig indgående med forfatningsretlige spørgsmål og har alle skrevet juridisk disputats om forfatningsretlige emner.

Grundloven er fundamentet for det danske retssystem, og er den danske stats øverste lov. Grundloven indeholder regler om, hvem der kan lovgive i Danmark, hvordan dette foregår, og hvilke grænser der gælder for lovgivningens indhold i kraft af borgernes politiske og personlige frihedsrettigheder. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven. Grundloven er et symbol for vores retssamfund og folkestyre, og den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund. Grundlovens enkelte bestemmelser behandles udførligt i denne lovkommentar. Loven er kommenteret af Højesteretsdommer Jens Peter Christensen, samt Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen, der begge er juraprofessorer på Aarhus Universitet. Grundlovskommentaren udkommer i rækken af forlagets højtestimerede lovkommentarer, som indeholder en dybdegående og systematisk gennemgang og udlægning af lovteksterne. Kommentarerne giver et samlet overblik over loven paragraf for paragraf og er således et uundværligt arbejdsredskab for alle, der har behov for en indgående forståelse af lovteksten.

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser. Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne. Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.

Der findes et utal af menneskerettighedskonventioner. Det, der adskiller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra de andre, er etableringen af et effektivt håndhævelsessystem i form af en fælles europæisk domstol. Denne domsstol kan træffe bindende afgørelser for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der føler sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder.