Søgeresultater

Samtykke er et fremtrædende behandlingsgrundlag i persondataretten. Med et samtykke kan den enkelte person godkende, at personoplysninger bliver behandlet af den dataansvarlige. I denne bog inddrages de forskellige facetter i tilknytning til samtykket. Den centrale aktør er den dataansvarlige, der tager initiativet til, at samtykket bliver aktuelt, og som sørger for, at de forskellige gyldighedsbetingelser bliver opfyldt. På denne måde betragter bogen samtykket på en anden måde, end det er sædvanligt i persondataretten. Den dataansvarlige er hovedfiguren, selvom samtykket varetager den registreredes interesser.

Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen (GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling. Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på: – Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder. – Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter. – Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes. Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sagløses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på. Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.

Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande. I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu. Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger. Bogens har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.

Bogen beskriver de grundlæggende træk ved retssystemet og den juridiske metode. Der sættes fokus på:

Ind i retten: at studere jura, juraens discipliner, juraens problemstilling, informationssøgning og den juridiske profession

Det retlige landskab: retten og retssystemet, retfærdighed, regeltyper og reguleringsformål og digitalisering

Rettens metode og kilder: retskilder, retsforskriften, domme og afgørelser, øvrige retskilder, international ret og EU-ret, rettens sprog og retskilders fortolkning

Retten i kontekst: ret og samfund, juristens ansvar og valg, retspolitik og juridisk dannelse

Persondataretten med GDPR stiller mange udfordringer til borgerne, de registrerede, og ikke mindst til dem, der bruger personoplysninger, de dataansvarlige. Dette sker i både den offentlige og den private sektor. Persondataretten er overalt, og den bevæger sig hele tiden. Dette sker bl.a. fordi den påvirkes af ny teknologi og nye måder at bruge teknologien på. Hele tiden aktualiseres dilemmaer, der kræver svar. Denne bog inddrager hele persondataretten og giver et samlet overblik over de mange regler, der kan virke kaotiske og uoverskuelige. Fokus er på de almindelige regler således at der netop er et overblik. Peter Blume har beskæftiget dig med persondataret helt fra de første registerlove og fulgt retsudviklingen op til i dag.

Beskyttelse af personoplysninger har fået stadig større betydning i nutidens samfund, men det er kontroversielt hvor omfattende og intensiv beskyttelsen bør være. I bogen beskrives de almindelige hensyn og værdier, der har betydning ved udformningen og anvendelsen af den retlige regulering. Fremstillingen er baseret på den nye persondataret, som følger af persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Den er derfor væsentligt revideret i forhold til forrige udgave af bogen.

Persondataretten har mange formål og søger overordnet at bidrage til et civiliseret informationssamfund, hvor den enkelte persons integritet og privatliv er beskyttet over for uønskelig brug af personoplysninger. Persondataretten udmønter på denne måde grundlæggende værdier, der er fæstnet i det europæiske charter og i menneskerettighedskonventionen. Det enkelte menneske, den registrerede, er persondatarettens alfa og omega. Det er denne konstatering, der styrer denne bog og de persondataretlige spørgsmål, der behandles. Overordnet er bogen en søgen efter personen og en vurdering af den rolle, som personen bliver tillagt først og fremmest i persondataforordningen. Generelt er spørgsmålet, om personen er til stede, og om der er givet muligheder for, at personen kan bidrage til sin databeskyttelse. Det vurderes, om disse muligheder er hensigtsmæssige og tilstrækkelige. Denne problemstilling er udfordrende, fordi selvom personen er overalt i persondataretten, kan der være en tendens til at glemme personen til fordel for de faktiske og teknologisk komplekse udfordringer, der konfronterer dem, som anvender personoplysninger, de dataansvarlige. Bogens almindelige pointe er, at det er personen, som foranlediger persondataretten, og at dette perspektiv derfor er centralt.

Med EU-persondataretsforordningen er der sket væsentlige ændringer i den persondataretlige regulering, som ikke blot har praktisk, men tillige principiel betydning. Meget af det, som med persondataloven gælder i dag, vil fortsætte, men i en ny indpakning, samtidig med at egentlige nye tiltag ser dagens lys. Dette bliver en del af dansk ret, når forordningen får virkninger 25. maj 2018. Denne begivenhed gør det nærliggende at overveje de grundlæggende retlige figurer, der understøtter databeskyttelsen og som har betydning for den interesseafvejning, som reguleringen hviler på. Et centralt spørgsmål er på hvilken måde relationerne mellem de registrerede og de dataansvarlige samt databehandlerne kan normeres således, at der en tilfredsstillende databeskyttelse og samtidig en realistisk mulighed for at anvende personoplysninger. Dette spørgsmål kræver konstant nye svar. Bogen indeholder overvejelser og refleksioner vedrørende en række af persondatarettens grundspørgsmål.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget.

Den nye persondataret skabt af persondataforordningen og suppleret af databeskyttelsesloven indkredses i denne bog ved at sætte fokus på de aktører, der optræder i reguleringen og som på hver deres måde er afgørende for, at persondataretten fungerer. Aktørerne har både forpligtelser og rettigheder. Bogens fokus er på: •Den registrerede •Den dataansvarlige •Databehandleren •Databeskyttelsesrådgiveren •Datatilsynet •Det Europæiske Databeskyttelsesråd •EU-Kommissionen •Domstolene og EU-Domstolen. Ved at tage udgangspunkt i aktørerne formidles den nye persondataret ud fra en anden indfaldsvinkel end sædvanligt med den målsætning at skabe en bedre forståelse af denne nye ret. Peter Blume er professor dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.