Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.
Søgeresultater
Viser 1 - 10 af 45 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Morten Rosenmeier x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt x
- Arkiv: Aktuelt x
Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier, og Clement Salung Petersen
Immaterialret indeholder en samlet og opdateret fremstilling af de i Danmark gældende regler om immaterialrettigheder. Immaterialret behandler bl.a. følgende emner: Ophavsret, Patentret, Brugsmodelret, Designret, Varemærkeret, Aftaler om immaterialrettigheder og Retshåndhævelse af immaterialrettigheder. Immaterialret er skrevet til jurister og andre, der søger viden om immaterialretlige emner. Bogen anvendes som lærebog bl.a. på den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet.
Forskningsfrihed (1. udg.)
Hvad med juraen?
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Tine Sommer
Meget immaterialretligt beskyttet stof skabes af ansatte som led i deres arbejde for en arbejdsgiver. Det er derfor et vigtigt spørgsmål, i hvilket omfang rettighederne går over til arbejdsgiveren – et spørgsmål, som løses forskelligt fra disciplin til disciplin. Bogen giver en samlet, opdateret beskrivelse af reglerne og den seneste retspraksis. Du får en behandling af i hvilket omfang arbejdsgivere får del i retten til immaterialretligt beskyttet stof skabt af ansatte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt i den forbindelse. Fremstillingen er fokuseret på ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, kendetegnsret og halvlederbeskyttelse.
Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Sebastian Felix Schwemer
Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
Kapitel IV. Brugsmodelret
(Side 55 - 56)
Morten Rosenmeier
Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.
Kapitel I. Hvad er immaterialret?
(Side 11 - 12)
Morten Rosenmeier
Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.
Kapitel VII. Aftaler om immaterialrettigheder
(Side 81 - 85)
Morten Rosenmeier
Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.
Morten Rosenmeier
Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.
Kapitel III. Patentret
(Side 43 - 53)
Morten Rosenmeier
Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.