Søgeresultater

Viser 1 - 10 af 35 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Morten Rosenmeier x
  • Alt indhold x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Kapitel II. Ophavsret

(Side 13 - 42)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel III. Patentret

(Side 43 - 53)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel V. Designret

(Side 57 - 66)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel IV. Brugsmodelret

(Side 55 - 56)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel VI. Varemærkeret

(Side 67 - 79)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier, og Clement Salung Petersen

Immaterialret indeholder en samlet og opdateret fremstilling af de i Danmark gældende regler om immaterialrettigheder. Immaterialret behandler bl.a. følgende emner: Ophavsret, Patentret, Brugsmodelret, Designret, Varemærkeret, Aftaler om immaterialrettigheder og Retshåndhævelse af immaterialrettigheder. Immaterialret er skrevet til jurister og andre, der søger viden om immaterialretlige emner. Bogen anvendes som lærebog bl.a. på den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet.