Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Søgeresultater
Viser 1 - 10 af 13 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Line Markert x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt x
- Arkiv: Aktuelt x
Varmeforsyningsloven (2. udg.)
med kommentarer
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Kapitel 1. Formål og definition (§§ 1 – 2 a)
(Side 65 – 98)
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Kapitel 1 a. Kommuners adgang til varmeforsyning (§§ 2 b – 2 g)
(Side 99 – 138)
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Kapitel 2. Varmeforsyningsplanlægning (§§ 3 – 15 a)
(Side 139 – 202)
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Kapitel 3. Ekspropriation (§§ 16 – 19)
(Side 203 – 218)
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Kapitel 4. Priser (§§ 20 – 22 a)
(Side 219 – 384)
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Kapitel 4 a. Energitilsyn, oplysningspligt m.v. (§§ 23 – 23 d)
(Side 385 – 412)
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.
Kapitel 6. Klage, Energiklagenævn m.v. (§§ 25 a – 28)
(Side 489 – 530)
Line Markert, René Frisdahl Jensen, Renée van Naerssen, Thomas Andersen Thrane, og Klavs V. Gravesen
Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.