Søgeresultater

Politiets efterforskning udfordres af, at forbrydere kommunikerer via krypterede netværk, der ikke lagrer data, som dermed ikke kan udleveres til politiet. I en opsigtsvækkende aktion har politimyndigheder i et internationalt samarbejde hacket sig ind i kommunikationsnetværket EncroChat og efter længere tids overvågning slået til mod de mistænkte, hvilket har ført til anholdelser og beslaglæggelser i en række lande. En sådan aktion, der omfatter alle brugere af netværket, rejser flere retssikkerhedsmæssige spørgsmål. I artiklen undersøges retsplejelovens regulering af en sådan metode og aspekterne ved i en dansk kontekst at bruge beviserne indhentet af andre landes myndigheder. Der inddrages et menneskeretligt perspektiv om forsvarerens ret til indsigt i politiets sikring og behandling af store datamængder, jf. EMRK artikel 6.

I tilknytning til en dom for en sædelighedsforbrydelse eller en terrorrelateret forbrydelse kan retten fastsætte en række forbud mod ophold, kontakt mv. Ved nylige ændringer af straffeloven er indført, at politiet skal føre uanmeldt tilsyn med de dømte i hele forbuddets gyldighedstid, og heri er hjemmel til undersøgelse af de dømtes boliger og genstande uden retskendelse. Tilsynet er en nyskabelse i forhold til strafferetsplejens grundlæggende principper for, hvornår politiet kan foretage indgreb mod borgeren. I artiklen analyseres tilsynet i forhold til beskyttelsen af den enkeltes privatliv mv. i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og der opfordres til en genovervejelse af reguleringen af politiets tilsyn for at sikre overensstemmelse med EMRK.

EU-Domstolen (EUD) har i en række domme forholdt sig til logning af teledata: I hvilket omfang må medlemsstaterne pålægge teleselskaberne at registrere data om borgernes telekommunikation til brug for politiets senere efterforskning af strafbare forhold? Domstolen har fastslået, at logning skal være undtagelsen, ikke hovedreglen, af hensyn til beskyttelsen af borgernes privatliv. Den danske logningspligt blev ændret ved lov nr. 291 af 8. marts 2022, som trådte i kraft den 30. marts 2022. I denne artikel undersøges, om den nye regulering er i overensstemmelse med retspraksis fra EUD og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Der rettes et kritisk blik på, at der på flere punkter er lagt op til en modstrid med de internationale anvisninger for beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Således kunne der allerede en uge efter ikrafttræden af de nye regler, konstateres en åbenbar modstrid med EU-retten, således at retsplejelovens regler om adgang til de lagrede teledata ikke længere kunne anvendes.

Artiklenpræsenterer resultater fra undersøgelsen af straffelovens udvikling i perioden 1980 til 2022, baseret på en analyse af alle 911 lovændringer, der er vedtaget i denne periode. Vi har undersøgt, om vi er blevet mere straffende, når dette måles ud fra øget kriminalisering og strafskærpelser i straffeloven. Studiet viser, at der er markant flere gennemførte ændringer i straffeloven efter årtusindskiftet. Disse resulterer i en betydelig stigning i antallet af nykriminaliseringer og udvidelser af gerningsindholdet i eksisterede bestemmelser, samt en betydelig stigning i den tilknyttede straftrussel, inklusiv øget anvendelse af strafpositioner i lovforarbejderne. Resultaterne danner relevant grundlag for diskussioner af retlige og menneskeretlige spørgsmål for Danmark og andre nordiske lande.

Fodnoter