Søgeresultater

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3). Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma. Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold. Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.