Søgeresultater

Sygedagpenge er en af de centrale ydelser i det danske forsørgelses- og beskæftigelsessystem. Denne fremstilling tilsigter at klarlægge de mange tvivlsspørgsmål, som sygedagpengeloven giver anledning til, og at sammenfatte forarbejder, administrative forskrifter og praksis på sygedagpengelovens område. Arbejdet med fremstillingen er afsluttet i september 2020 og der er ikke medtaget materiale derefter. Bogens forfatter er professor (mso), ph.d. John Klausen, som er ansat ved Juridisk Institut på Aalborg universitet.

Retssikkerhedsloven indeholder regler om, hvordan myndighederne skal behandle sager på det sociale område. Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Den indeholder endvidere regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt statistik og analyse mv. Retssikkerhedsloven blev indført i 1998 og er ændret mere end 100 gange. Kommentaren er ajourført t.o.m. februar 2022. Lovkommentaren vil være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med både generelle spørgsmål om tilrettelæggelsen af sagsbehandling mv. og i forbindelse med konkrete spørgsmål om lovens anvendelse i enkeltsager.

Målet med Socialret er at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Bogen vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området. Bogen vil ligeledes være relevant i undervisningssammenhæng. Socialret behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale jobcentre og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget i jobcentrene og dels de rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning inden for forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Bogens forfattere er professor (mso), ph.d. John Klausen, professor (mso), ph.d. Trine Schultz og lektor (em.) Nina von Hielmcrone. Alle tre forfattere er ansat ved Juridisk Institut på Aalborg universitet og har gennem en lang årrække forsket og undervist inden for det socialretlige område.

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.