Søgeresultater

Viser 1 - 7 af 7 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Johan Næser x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Johan Næser

Artiklen undersøger rækkevidden af de »tilstrækkelige midler«, som en unionsborger efter opholdsdirektivet skal råde over som grundlag for en opholdsret som selvforsørgende i en anden medlemsstat i EU. Analysen tager afsæt i Bajratari-dommen, hvor EU-Domstolen fastslog, at en mindreårig unionsborger råder over tilstrækkelige midler i opholdsdirektivets forstand i de tilfælde, hvor disse midler hidrører fra indkomst ved ulovlig beskæftigelse, der er oppebåret af dennes familiemedlem uden den fornødne opholds- og arbejdstilladelse efter national ret. I en større EU-retlig kontekst ses EU-Domstolen i nyere praksis i højere grad at henholde sig til direktivets ordlyd og generelle systematik frem for at inddrage formålsfortolkninger på grundlag af traktatrettigheder og proportionalitetsprincippet. Tendensen giver større rum for, at medlemsstaterne inden for rammerne af opholdsdirektivet kan fastsætte mere klare regler.

Ingen adgang

Louise Halleskov og Johan Næser

I M.A.-dommen af 9. juli 2021 konkluderede Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, at Danmark havde krænket klagers ret til familieliv efter EMRK art. 8. Sagen udspringer af den omtvistede treårige venteperiode for familiesammenføring, der gælder for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Artiklen analyserer dommen med henblik på at fastslå dens generelle betydning for fortolkningen af EMRK art. 8 på familiesammenføringsområdet og dens konkrete indvirkning for udlændingelovens regler om familiesammenføring.

Ingen adgang

Johan Næser og Mikkel Lindberg Laursen

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har den 12. januar 2021 afsagt dom i klagesagen Khan mod Danmark. Domstolen har med dommen fortsat tendenser i nyere retspraksis om øget skønsmargin på udvisningsområdet og dermed en betoning af princippet om subsidiaritet. Samtidig understregede Domstolen, at der ikke generelt gælder et mindstekrav til, hvor grov den seneste kriminalitet skal være for at føre til udvisning i henhold til EMRK art. 8 om retten til respekt for privat- og familieliv. Det afgørende er, at den nationale domstol i hver enkelt sag foretager en konkret og samlet udvisningsvurdering i henhold til de relevante kriterier efter EMRK art. 8, herunder i lyset af klagerens samlede kriminalitet.