Den 29. september 1917 blev lov om aktieselskaber underskrevet af kong Christian X, og herved havde Danmark fået sin første egentlige selskabslov. 100-året for denne milepæl i dansk selskabsret blev markeret ved en jubilæumskonference afholdt på Københavns Universitet. Denne bog, der indeholder en bearbejdet gengivelse af konferenceindlæggene, giver et indtryk af lovens spændvidde. Bidragene dækker den historiske udvikling og giver en status på selskabslovgivningen i de øvrige nordiske lande. Endvidere præsenteres en række områder, som særligt udfordrer selskabsretten i disse år, herunder påvirkningen fra EU, børsselskabernes forhold og takeovers, koncernforhold og brugen af selskabslovgivning for SMV og andre selskabstyper. Bogen giver således et overblik over selskabsrettens fortsatte aktualitet.
Søgeresultater
Viser 1 - 10 af 248 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Jesper Lau Hansen x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt x
- Arkiv: Aktuelt x
Jesper Lau Hansen
Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten giver en grundig indføring i de to juridiske discipliner. Den gennemgår de fundamentale principper og hensyn, som ligger bag reguleringen af handel med finansielle instrumenter på børserne samt regulering af de selskaber, som agerer på kapitalmarkedet. Grundlæggende forhold og den praktiske indretning af kapitalmarkedet forklares i et let tilgængeligt sprog, og samtidig fremstilles det nye finansielle tilsyn i EU, dets myndigheder og regelskabelsen på europæisk og nationalt niveau. Bogen kræver ingen særlige forudsætninger og henvender sig til alle, der gerne vil have en bedre forståelse af de finansielle markeder og reguleringen heraf.
Kapitalmarkedsloven (5. online udgave)
med kommentarer
Jesper Lau Hansen
Denne lovkommentar til Kapitalmarkedsloven afløser forfatterens kommentar til Værdipapirhandelsloven, der udkom årligt fra 2004 til 2017. Fremover findes den også i abonnement på jurabibliotek.dk hvor den opdateres to gange årligt. Det er håbet med denne lovkommentar, som det var med forgængeren, at lette arbejdet med kapitalmarkedsret og gøre det lidt mere overskueligt. Selvom fokus naturligvis er på selve kapitalmarkedsloven, søges læseren gjort opmærksom på de andre retskilder, der også er relevante, og som må inddrages for at få det rette indtryk af gældende ret.
Iværksætterens juridiske udfordringer (3. udg.)
En håndbog for iværksættere og deres rådgivere
Iværksættere opfylder en vigtig rolle i samfundet. Iværksættere vil, når de lykkes, realisere en række mål: dække et behov hos kunderne, måske endda ved innovation af eksisterende teknologi eller ved nytænkning af kendte forretningsmodeller, som fører udviklingen videre, skabe omsætning, arbejde og skattekroner til gavn for den fælles husholdning, og måske vigtigst af alt for den enkelte iværksætter, realisere hans eller hendes potentiale og drømme. Men først skal mange forhindringer overvindes – ikke mindst jura for iværksættere. Juraen burde være en hjælp og støtte i denne proces, men jura, for iværksættere, opleves ofte som en hindring. Sådan behøver det ikke være.
Jesper Lau Hansen og Peer Schaumburg-Müller
Dette værk er en kommentar til Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter (FMSL), som blev vedtaget ved lov nr. 1155 af 8. juni 2021 og trådte i kraft den 26. juni 2021. Loven er den danske gennemførelse af direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), som skulle gennemføres per samme dato. Investeringsservice og -aktiviteter er centrale dele af kapitalmarkedets hele funktion, og det er derfor vigtigt, at markedsdeltagerne har et præcist billede af lovreglerne og deres rettigheder og pligter. Målet med lovkommentaren er således at give advokater, revisorer, firmajurister og praktikere hos fondsmæglere og værdipapirhandlere, i Finanstilsynet, ankenævnet for fondsmæglerselskaber med mange flere et overblik over gældende ret om fondsmæglerskaber, og om ydelse og udførelse af investeringsservice og –aktiviteter, der ikke kun gælder fondsmæglerselskaber, men også når disse tjenester udføres af pengeinstitutter og andre værdipapirhandlere.
Paul Krüger Andersen, Nis Jul Clausen, og Jesper Lau Hansen
Denne 6. udgave af Børsretten er en ajourføring af 5. udgaven fra 2014, der bl.a. medtager ændringerne som følge af Markedsmisbrugsforordningen og MiFID-reformen.
Den 2. januar 2022 fyldte professor, dr.jur. Linda Nielsen 70 år. Det er svært at tro, hvis man ikke lige vidste det. Få har vel haft så vidtspændende og frugtbar en karriere som hun, og selvom Linda – heldigvis – fortsætter sit virke som professor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, er den runde dag en oplagt anledning til at fejre Linda med dette festskrift med bidrag fra en lang række venner og kolleger, nye som gamle. Bidragene afspejler forhåbentlig den store spændvidde og nysgerrighed, der har karakteriseret Linda gennem hele hendes lange juridiske karriere.
Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen, og Linda Nielsen
Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.