Søgeresultater

Viser 1 - 10 af 66 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Henrik Udsen x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Sebastian Felix Schwemer

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Gratis adgang

Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen, og Linda Nielsen

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

Ingen adgang

Henrik Udsen

Medudgangspunkt i vejledninger og praksis fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet drøfter artiklen den dataansvarliges mulighed for at vælge mellem behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens art. 6, når flere af grundlagene potentielt kan dække den konkrete behandling af personoplysninger. Det konkluderes, at samtykke i de fleste situationer ikke vil være det korrekte behandlingsgrundlag, hvis andre behandlingsgrundlag også kan finde anvendelse, hvorimod der som udgangspunkt vil være valgfrihed mellem de øvrige behandlingsgrundlag. Herefter drøftes med udgangspunkt i samtykket, om den dataansvarlige kan skifte behandlingsgrundlag og fortsætte behandlingen, hvis behandlingen oprindeligt burde være sket på baggrund af det behandlingsgrundlag, der ønskes skiftet til. Der argumenteres for, at besvarelsen med fordel kan tage udgangspunkt i forordningens art. 17 om sletning, hvilket fører til, at den dataansvarlige i mange situationer vil kunne fortsætte behandlingen. Det konkluderes endvidere, at det ikke har noget betydning for spørgsmålet, om samtykket er gyldigt eller ugyldigt, og at den registrerede gyldigt vil kunne acceptere et skift af behandlingsgrundlag, som ellers ikke ville være tilladt. Artiklen rundes af med nogle mere generelle betragtninger om det konkrete emne som et eksempel på, hvordan databeskyttelsesretten løbende udvikles, men også at man skal være varsom med at udvikle nye forpligtelser på et område, der i forvejen er præget af stor kompleksitet.

Fodnoter

1

. Forfatteren er næstformand i Datarådet. Alle synspunkter fremlagt i artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige opfattelse.

Ingen adgang

Kapitel 7. Privat brug

(Side 157 – 258)

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Kapitel 8. Konsumption

(Side 259 – 358)

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Kapitel 9. Andre områder

(Side 359 – 460)

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.