Søgeresultater

Viser 1 - 10 af 88 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Henrik Udsen x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag De informationsretlige grundsætninger (1. udg.)

De informationsretlige grundsætninger (1. udg.)

Studier i informationsretten

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang
Omslag Lærebog i informationsret (2. udg.)

Lærebog i informationsret (2. udg.)

Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Sebastian Felix Schwemer

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Gratis adgang
Omslag Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen, og Linda Nielsen

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

Ingen adgang
Omslag Compliance i den offentlige sektor (1. udg.)

Compliance i den offentlige sektor (1. udg.)

Carina Risvig Hamer, red, Hanne Marie Motzfeldt, red, Henrik Udsen, Kresten Gaub, Christian Ougaard, Maria Edith Lindholm Gausdal, og Nicole Christiansen

Begrebet compliance er for alvor kommet på dagsordenen. Compliance anvendes i mange forskellige sammenhænge og dækker bl.a. over, at det skal sikres, at love og regler overholdes. Termen har længe været brugt i udlandet, og i Danmark kender vi særligt begrebet fra den finansielle sektor, ligesom compliance ofte er knyttet til de juridiske afdelinger i virksomheder. COMPLIANCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR er først og fremmest en lærebog til valgfaget med samme titel på den juridiske grunduddannelse på Københavns Universitet. Ønsket med faget er at forberede de studerende på deres fremtidige arbejdsliv, idet mange kandidater vil udføre compliancearbejde i deres kommende virke, f.eks. som jurister i den offentlige sektor. Bogen gennemgår reguleringen på en række områder, som er nyttig baggrundsviden for arbejdet med compliance i det offentlige. Bogen kan derfor også benyttes af praktikere og andre, der er interesserede i compliance. Bogen er skrevet af forskere og undervisere i faget compliance i den offentlige sektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Konkurrerende behandlingsgrundlag – valg og skift af behandlingsgrundlag i databeskyttelsesretten med særlig fokus på samtykke

Henrik Udsen

Medudgangspunkt i vejledninger og praksis fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet drøfter artiklen den dataansvarliges mulighed for at vælge mellem behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens art. 6, når flere af grundlagene potentielt kan dække den konkrete behandling af personoplysninger. Det konkluderes, at samtykke i de fleste situationer ikke vil være det korrekte behandlingsgrundlag, hvis andre behandlingsgrundlag også kan finde anvendelse, hvorimod der som udgangspunkt vil være valgfrihed mellem de øvrige behandlingsgrundlag. Herefter drøftes med udgangspunkt i samtykket, om den dataansvarlige kan skifte behandlingsgrundlag og fortsætte behandlingen, hvis behandlingen oprindeligt burde være sket på baggrund af det behandlingsgrundlag, der ønskes skiftet til. Der argumenteres for, at besvarelsen med fordel kan tage udgangspunkt i forordningens art. 17 om sletning, hvilket fører til, at den dataansvarlige i mange situationer vil kunne fortsætte behandlingen. Det konkluderes endvidere, at det ikke har noget betydning for spørgsmålet, om samtykket er gyldigt eller ugyldigt, og at den registrerede gyldigt vil kunne acceptere et skift af behandlingsgrundlag, som ellers ikke ville være tilladt. Artiklen rundes af med nogle mere generelle betragtninger om det konkrete emne som et eksempel på, hvordan databeskyttelsesretten løbende udvikles, men også at man skal være varsom med at udvikle nye forpligtelser på et område, der i forvejen er præget af stor kompleksitet.

Fodnoter

1

. Forfatteren er næstformand i Datarådet. Alle synspunkter fremlagt i artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige opfattelse.

Ingen adgang

Teknologirettens 3. generation

Henrik Udsen

EU er i gang med at vedtage og gennemføre en omfattende række teknologiretsakter, der i de kommende år vil påvirke mange retsområder og give grundlag for etableringen af nye. Artiklen giver en oversigt over de mest centrale af disse retsakter, deres indplacering i de eksisterende retsområder og hvilke nye retsområder, den nye generation af teknologiregulering kan give anledning til. Herefter drøftes, hvordan jurister, der arbejder med teknologiregulering, kan afgrænses deres fremtidige arbejdsområder i erkendelse af, at det ikke er muligt at overskue og have tilstrækkelig dyb indsigt i alle disse nye og meget komplekse regelsæt, der for de flestes vedkommende ikke afløser andre regler men blot tilføjer yderligere. Artiklen rundes af med mere generelle overvejelser om, hvilke typer af opgaver den nye generation af teknologiregulering stiller teknologiretten og dens udøvere – herunder retsvidenskaben – over for i de kommende år.

Ingen adgang

Kapitel 7. Privat brug

(Side 157 – 258)

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Kapitel 4. Informationsretlige hensyn

(Side 91 – 126)

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Kapitel 2. Information og informationsret

(Side 33 – 74)

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Ingen adgang

Kapitel 6. Hidtidige horisontale overvejelser

(Side 139 – 154)

Henrik Udsen

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.