Søgeresultater

I 2016 blev EU's efterhånden så berømte databeskyttelsesforordning vedtaget. I 2018 fik forordningen virkning i dansk ret, og den regulerer i dag store dele af det digitale samfunds databehandling, suppleret af databeskyttelsesloven. Forordningens vagt og upræcist formulerede regler er i dag præciseret i en række retningslinjer, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet, ligesom en række domme er afsagt siden 2018. Grundlæggende databeskyttelsesret gennemgår de væsentligste dele af den almindelige databeskyttelsesret under inddragelse af dette, nyere materiale. Gennemgangen er struktureret efter en række temaer: Databeskyttelsesrettens nyere historik, formål og sigte, Databeskyttelsesrettens retskilder, Databeskyttelsesforordningens og –lovens anvendelsesområder, Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og aktører, De grundlæggende behandlingsprincipper, Kravene om behandlingsgrundlag og hjemmel, De registreredes rettigheder, De databeskyttelsesretlige ansvarlighedsregler, Reglerne om overførsler til tredjelande og internationale organisationer, Tilsyn, håndhævelse og sanktioner. Bogen er blevet til på baggrund af et ønske om en opdatering af lærebogsmaterialet i databeskyttelsesret på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Den er skrevet af lektor, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, der har undervist i faget siden 2019.

Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs. udvikling, ibrugtagning, anvendelse, afvikling og prøvelse af sagsbehandlende teknologier. I dette bind er fokus på de retlige rammer for udvikling af sagsbehandlende teknologier.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Mod og mening er en hyldest til Frederik Harhoff og hans betydning for sin omverden. Frederik har som underviser en særlig evne til at inspirere og løfte blikket mod de blå horisonter; videre end læringsmålet, den næste eksamenskarakter og den efterstræbte mulighed for fremtidig ansættelse i en prestigefyldt organisation. Denne ikke-målbare del af Frederiks virke er baggrunden for, at en gruppe af Frederiks studerende har udarbejdet et bidrag til dette værk. I en tid, hvor kombinationen af besparelser og new public management har nået universiteterne, har Frederik Harhoff italesat, at kvalitet ikke kan måles i point, men i den relevans og ordentlighed, vores arbejde har. Det vi arbejder med, skal have og give mening. Det er derfor en fornøjelse at både tidligere og nuværende kollegaer har bidraget til at hylde Frederiks virke som forsker.

Forvaltningsret er et væsentligt retsområde for store dele af erhvervslivet. Mange brancher er underlagt omfattende regulering, der ofte fastlægger detaljerede rammevilkår for den enkelte virksomhed. Og selv virksomheder i de brancher, hvor det ikke er tilfældet, møder jævnligt afgørelser fra forvaltningsmyndigheder i form af påbud, forbud og godkendelse eller mangel på samme.

Begrebet compliance er for alvor kommet på dagsordenen. Compliance anvendes i mange forskellige sammenhænge og dækker bl.a. over, at det skal sikres, at love og regler overholdes. Termen har længe været brugt i udlandet, og i Danmark kender vi særligt begrebet fra den finansielle sektor, ligesom compliance ofte er knyttet til de juridiske afdelinger i virksomheder. COMPLIANCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR er først og fremmest en lærebog til valgfaget med samme titel på den juridiske grunduddannelse på Københavns Universitet. Ønsket med faget er at forberede de studerende på deres fremtidige arbejdsliv, idet mange kandidater vil udføre compliancearbejde i deres kommende virke, f.eks. som jurister i den offentlige sektor. Bogen gennemgår reguleringen på en række områder, som er nyttig baggrundsviden for arbejdet med compliance i det offentlige. Bogen kan derfor også benyttes af praktikere og andre, der er interesserede i compliance. Bogen er skrevet af forskere og undervisere i faget compliance i den offentlige sektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.