Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
Søgeresultater
Viser 1 - 10 af 16 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Gerd Sinding x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Lov om Domstolsstyrelsen (1. udg.)
med kommentarer
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Offererstatningslovens dækningsområde: – en replik til Eva Smiths artikel i Juristen nr. 1, 2004
GERD SINDING
§ 7.
(Side 109 – 119)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
§ 6.
(Side 103 – 108)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
§ 5.
(Side 98 – 102)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
§ 8.
(Side 120 – 122)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
§ 11.
(Side 137 – 148)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
Forholdet mellem Domstolsstyrelsen og de enkelte retter
(Side 149 – 156)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
§ 9 a.
(Side 126 – 134)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.
§ 9.
(Side 123 – 125)
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard, og Gerd Sinding
Lov om Domstolsstyrelsen trådte i kraft i 1999. Loven skulle styrke domstolenes uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Derfor fik Domstolsstyrelsen en særlig selvstændighed i forhold til justitsministeren. Styrelsens vigtigste opgave er at varetage domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold. Forfatterne til bogen er dommere og har alle i kortere eller længere perioder arbejdet med administrationen af domstolene. Med kommentaren vil forfatterne bidrage til forståelsen af, hvordan administrationen af domstolene fungerer i praksis, men kommentaren kommer også ind på de statsretlige perspektiver, som knytter sig til domstolsadministrationen. Endelig omfatter kommentaren nogle overvejelser, der har mere retspolitisk karakter.