Søgeresultater

Viser 1 - 10 af 118 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Christina D. Tvarnø x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Klimaret (1. udg.)

Klimaret (1. udg.)

Almindelig del

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang
Omslag Retskilder og retsteorier (6. udg.)

Retskilder og retsteorier (6. udg.)

Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Den hermed foreliggende 6. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger ligesom 5. udgaven fra 2017 på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af 17 kapitler. Kapitel 1 giver en introduktion til de følgende kapitler, der er opdelt i to dele. I del I gennemgås de retskilder, der anvendes i retsvidenskaben og i juridisk praksis samt i retsdogmatisk fortolkning. I del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I bogens del I gives i kapitel 2 en indledning til retskilder og retsdogmatisk fortolkning. I kapitel 3 gennemgås regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU (Traktaten om den Europæiske Union), TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde) og Chartret om grundlæggende rettigheder), EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) og folkeretlige traktater og rekommendationer. Derefter behandles i kapitel 4 professionel juridisk praksis (domspraksis, administrativ praksis og juridisk forskningspraksis). Kapitel 5 handler om retssædvaner, kutymer og god skik-regler. I kapitel 6 gennemgås retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur. I kapitel 7 behandles retsdogmatisk fortolkning. Kapitel 8 handler om komparativ ret og metode og kapitel 9 om retshistorie. I bogens del II gives i kapitel 10 en introduktion til retsfilosofi. Herefter gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I kapitel 11 behandles naturret, i kapitel 12 hermeneutik, i kapitel 13 retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori og i kapitel 14 skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross. I kapitel 15 gives et kønsperspektiv på retten og kapitel 16 handler om retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 17). Europæisk, realistisk retspositivisme skaber en syntese mellem den klassiske retspositivisme som udformet af Kelsen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. Bogen anvendes i universitetssektoren som lærebog på både bachelor- og kandidatniveau og på ph.d.-kurser. Bogen henvender sig generelt til alle, der er interesseret i, hvad retskilder og retsdogmatisk metode (juridisk metode) er, og hvilket teorigrundlag den hviler på. Forfatterne er professor, ph.d. Christina D. Tvarnø og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, begge ansat på CBS LAW.

Ingen adgang
Omslag Ligestillingslovene bind 2 (8. udg.)

Ligestillingslovene bind 2 (8. udg.)

med kommentarer

Agnete L. Andersen, Ruth Nielsen, Kirsten Precht, og Christina D. Tvarnø

Ligestillingslovene bind 2, 8. udgave, beskriver og analyserer den omfattende praksis vedrørende ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som er en nyskabelse fra 2018. I august 2022 trådte nye regler om øremærket barsel i kraft. 8. udgave gennemgår de nye regler efter revideringen af barselsloven og ligebehandlingsloven. Bogen henvender sig til blandt andet domstole, advokater og andre interessenter.

Ingen adgang
Omslag Ligestillingslovene Bind 1 (8. udg.)

Ligestillingslovene Bind 1 (8. udg.)

med kommentarer

Agnete L. Andersen, Ruth Nielsen, Kirsten Precht, og Christina D. Tvarnø

I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver. Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber. Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager. Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper. Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

Ingen adgang

Tab og skader i den internationale klimaret

Christina D. Tvarnø

Denne artikel sætter fokus på de sidste 30 års udvikling i den internationale klimaret i forhold til kompensation for tab og skader som følge af den globale opvarmning. I 1992 – med virkning fra 1994 – blev Riokonventionen (UNFCCC) vedtaget i FN uden at inddrage kompensation for klimaforandringerne. Ved COP 27 besluttede FN at oprette en fond med henblik på kompensation for tab og skader som følge af klimaforandringerne for små og sårbare lande under Riokonventionen og Parisaftalen. De seneste 30 års fokus på nedbringelse af drivhusgas på en omkostningseffektiv måde er således blevet udfordret og i artiklen analyseres reglerne for tab og skader i den internationale klimaret og den kommende fond for tab og skader.

Fodnoter

1

. Conference Of the Parties.

Ingen adgang

Kapitel 1. Introduktion til klimaretten

(Side 21 – 35)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 2. Wienerkonventionen og Montrealprotokollen

(Side 39 – 50)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 3. Riokonventionen (UNFCCC)

(Side 51 – 72)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 4. Kyotoprotokollen

(Side 73 – 82)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 5. Parisaftalen

(Side 83 – 116)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.