Søgeresultater

Arbejdstilsynet har offentliggjort en ny vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres på arbejdspladsen. Vejledningen beskriver de vigtigste forpligtelser, som virksomheder har til at sikre et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø i forhold til en stor arbejdsmængde og tidspres. Vejledningen beskriver også, hvilke forskellige tiltag virksomheder kan iværksætte for at forebygge og overholde forpligtelserne.

En medarbejder kom til skade under DHL Stafetten og mente, at der var tale om en arbejdsskade. Det var Ankestyrelsen uenig i, da arrangementet var foregået i medarbejderens fritid. Landsretten fastslog, at det ikke havde nogen betydning, at arrangementet var frivilligt, eller at det var foregået i hans fritid. Da arbejdsgiveren havde arrangeret motionsløbet, og medarbejderen var underlagt arbejdsgiverens instruktion, var skaden en arbejdsskade.

I en ny dom har Østre Landsret taget stilling til, om tildelt personlig assistance skulle medregnes ved fastsættelsen af erstatning for erhvervsevnetab, efter at en medarbejder var udsat for en arbejdsulykke og fik amputeret underarmen. Landsretten fastslog, at erhvervsevnetabet skulle fastsættes uafhængigt af medarbejderens mulighed for at oppebære indtægt i kraft af den tildelte personlige assistance. Der skulle i stedet anlægges en konkret bedømmelse af, hvad medarbejderen ville eller burde kunne tjene, hvis medarbejderen ikke havde mulighed for personlig assistance.

I en ny dom har Østre Landsret taget stilling til, om en dagplejer, der havde været udsat for en arbejdsskade, havde krav på erstatning for tab af erhvervsevne, selvom hendes indtægtsnedgang var opgjort til mindre end 15 %. Landsretten fastslog, at det afgørende var, om dagplejeren havde en varig indtægtsnedgang af »nogen betydning«. Det mente landsretten var tilfældet, fordi indtægtsnedgangen var væsentlig og varig. Dagplejeren havde derfor krav på erstatning for tab af erhvervsevne.

Vestre Landsret har taget stilling til, om en virksomhed var ansvarlig for en medarbejders arbejdsulykke, da han faldt ned fra en stige og kom til skade. Selv om der lå vand på gulvet, mente retten, at det ikke var sikkert, hvorfor stigen skred under ham. Retten mente også, at der var tale om en enkel og sædvanlig opgave. På grund af medarbejderens erfaring var det ifølge retten forsvarligt, at han selv havde stået for opgaven, hvor han skulle kravle op på stigen. Virksomheden var derfor ikke ansvarlig.

Vestre Landsret har taget stilling til, om en virksomhed var ansvarlig for en medarbejders arbejdsskade, der opstod, mens han var i gang med at hente skrald. Medarbejderen havde modtaget sidemandsoplæring og skulle selv vurdere, om han kunne udføre arbejdet i dårligt vejr. Men sidemandsoplæringen havde ikke været tilstrækkelig, og virksomheden havde ikke nogen retningslinjer for, hvordan medarbejderne skulle oplæres i at håndtere arbejdet, når det var glat. Virksomheden var derfor ansvarlig for medarbejderens arbejdsskade.

I en ny dom har Højesteret taget stilling til, om de skader, som en medarbejder pådrog sig i forbindelse med en færdselsulykke, da hun var på vej til arbejde, kunne anerkendes som en arbejdsskade. Højesteret fastslog, at skaderne ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det skyldes, at hverken tjenesteforholdet til virksomheden eller hensynet til virksomhedens interesser havde indflydelse på den valgte transport til og fra arbejde.

I en ny dom har Vestre Landsret taget stilling til, om en virksomhed var ansvarlig for en praktikants fald fra en altan i sin rygepause. Faldet skete, fordi et midlertidigt rækværk ikke var udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Landsretten lagde vægt på, at virksomheden ikke havde haft grund til at tro, at der var risiko forbundet med ophold på altanen. Landsretten fastslog, at virksomheden ikke var ansvarlig for ulykken, da virksomheden ikke skulle have afspærret eller instrueret om ophold på altanen.

I en ny dom har Vestre Landsret taget stilling til, om en arbejdsulykke, som en murer var udsat for, havde ført til en forværring af en eksisterende diskusprolaps i en så høj grad, at forværringen i sig selv var en arbejdsskade. Landsretten lagde vægt på, at mureren havde fået det bedre i ugerne efter ulykken, og at der gik lidt over 3 uger, før symptomerne på diskusprolapsen viste sig. Landsretten fastslog, at det var overvejende sandsynligt, at hans tilstand ikke kun skyldtes ulykken. Forværringen udgjorde derfor ikke en arbejdsskade.

Venstre Landsret har taget stilling til, om en virksomhed var ansvarlig for en medarbejders fald fra et stillads med løst gelænder, fordi den efter bygherrens plan var ansvarlig for stilladsets vedligeholdelse og opstilling. Eftersom virksomheden ikke havde forsømt nogen af sine forpligtelser, var den ikke ansvarlig for ulykken. Landsretten mente til gengæld, at det var virksomheden, som medarbejderen arbejdede i, der var ansvarlig for ulykken. Den havde nemlig ikke sørget for tilstrækkelig instruktion af sine medarbejdere.