Søgeresultater

Viser 1 - 10 af 85 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Carsten Munk-Hansen x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Ejendomsformidlingsloven (1. udg.)

Ejendomsformidlingsloven (1. udg.)

med kommentarer

Carsten Munk-Hansen

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. I 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.

Ingen adgang
Omslag Den juridiske løsning (2. udg.)

Den juridiske løsning (2. udg.)

Introduktion til juridisk metode

Carsten Munk-Hansen

Juridiske problemstillinger løses ved en afgørelse. Mange afgørelser træffes af forvaltningsmyndigheder, og uoverensstemmelser løses ofte – hvis ikke der kan findes en forligsmæssig løsning – ved en afgørelse truffet af en offentlig klagemyndighed, en domstol eller en voldgiftsret. En afgørelse er en beslutning, der kan være juridisk rigtig eller forkert. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder, er afhængige af at indse, hvorledes retsreglerne er og virker. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om »den juridiske metode«. Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Det har været et formål at begrænse sidetallet. Formålet med bogen er at skabe en grundlæggende forståelse af, hvad der er grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Bogen omfatter også internationale kilder. Der er kun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. i lyset af målgruppen for bogen.

Ingen adgang
Omslag Fast ejendom II. (1. udg.)

Fast ejendom II. (1. udg.)

Bolighandlen

Carsten Munk-Hansen

Bogen er det andet af tre bind om fast ejendom: I Overdragelsen (2015), II Bolighandlen (2016) og III Ejerbeføjelsen (2015). Fremstillingen belyser reguleringen af bolighandlen, dvs. ejendomsformidlingsloven og forbrugerbeskyttelsesloven. Det er en samlet fremstilling om bolighandlen og dens udfordringer, men navnlig de spørgsmål, der giver anledning til tvister er opprioriteret. Behandlingen af forbrugerbeskyttelsesloven omfatter en række vanskelige spørgsmål om risikofordelingen mellem ejerskifteforsikringen, sælgeren og køberen. Med henvisning til 396 ankenævnskendelser og 141 domme påvises, at loven har en række svagheder, og at ankenævnspraksis bevæger sig væk fra retspraksis på en række områder. Endeligt argumenteres der for løsningsmodeller af vanskelige tilfælde.

Ingen adgang
Omslag Fast ejendom I (3. udg.)

Fast ejendom I (3. udg.)

Overdragelsen

Carsten Munk-Hansen

Fast ejendom I. Overdragelsen handler om reglerne for overdragelse af fast ejendom samt køberens og sælgerens misligholdelse af aftalen. Denne tredje udgave lægger øget vægt på erhvervsejendomme, herunder investerings-, domicil-, landbrugs- og produktionsejendomme, men også på andelsboliger, kolonihavehuse, frijorder mv. Flere emner er yderligere udfoldet, bl.a. selvbyggere, retsmangler, faktiske mangler begrundet i psykiske faktorer, fordringshavermora, direkte krav og erhvervelsesbetingelserne. Bogen fungerer både som opslagsbog og lærebog. Carsten Munk-Hansen er professor ved Aalborg Universitet og har tidligere gennem samlet 23 år arbejdet som advokat og partner med navnlig fast ejendom som beskæftigelsesområde. Forfatteren har afholdt adskillige kurser om fast ejendom og udgivet bl.a. Ejendomsmæglerloven med kommentarer og Ansvarsregulering i overdragelsesaftaler.

Ingen adgang
Omslag Retsvidenskabsteori (3. udg.)

Retsvidenskabsteori (3. udg.)

Carsten Munk-Hansen

Hvilken forbindelse er der mellem almen videnskabsteori og retsteori (retsfilosofi)? Hvilken forbindelse er der mellem retsteorien og retsforskningen? Er der forskel på juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder i retsforskningen? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler. Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter. Det påvises, at juridisk forskning snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt. Bogen indeholder også konkrete råd til udarbejdelse af studenterafhandlingen. 3. udgave er udvidet med nye databaser samt et betydeligt antal eksempler på metodeelementer fra retspraksis og lovgivning. Fremstillingen er opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og ny litteratur. Endvidere er hele fremstillingen endnu en gang blevet gennemarbejdet ud fra pædagogiske hensyn. Carsten Munk-Hansen har som universitetsansat gennem flere år interesseret sig for rettens grundlag, metode og retlig argumentation. Forfatteren har tidligere gennem to årtier virket som advokat, og ikke mindst forbindelsen mellem teoretiske og praktiske tilgange har hans interesse. Carsten Munk-Hansen er professor ved Juridisk institut, Aalborg Universitet.

Ingen adgang
Omslag Fast ejendom III (3. udg.)

Fast ejendom III (3. udg.)

Ejerbeføjelsen

Carsten Munk-Hansen

Fast ejendom III. Ejerbeføjelsen giver et koncentreret overblik over centrale områder af den omfattende regulering af fast ejendom med angivelse af litteratur, hvor læseren kan søge yderligere oplysning. En ejer af fast ejendom er i særlig grad begrænset i sin råden sammenlignet med en ejer af et formuegode i almindelighed. Fremstillingen tager udgangspunkt i ejerens perspektiv – ikke samfundets eller myndighedernes. Både den privatretlige og offentligretlige regulering behandles, eksempelvis ejendomsdannelsen, servitutter, naboret, hævd, zoneinddeling, fysisk planlægning, beskyttelse af natur, beskyttelse af kultur, forurening fra fast ejendom, erstatning for forurening, jordforurening, ekspropriation, byggeri og adgang til fast ejendom. Bogen fungerer både som opslagsbog og lærebog. Carsten Munk-Hansen er professor ved Aalborg Universitet og har tidligere gennem samlet 23 år arbejdet som advokat og partner med navnlig fast ejendom som beskæftigelsesområde. Forfatteren har afholdt adskillige kurser om fast ejendom og udgivet bl.a. Ejendomsmæglerloven med kommentarer og Ansvarsregulering i overdragelsesaftaler.

Ingen adgang

Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde og definitioner m.v. (§§ 1 – 4)

(Side 55 – 118)

Carsten Munk-Hansen

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. I 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.

Ingen adgang

Kapitel 2. Godkendelse af ejendomsmæglere m.v. (§§ 5 – 13)

(Side 119 – 178)

Carsten Munk-Hansen

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. I 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.

Ingen adgang

Kapitel 3. Advokater (§§ 14 – 18)

(Side 179 – 196)

Carsten Munk-Hansen

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. I 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.

Ingen adgang

Kapitel 4. Ejendomsformidlingsvirksomheder (§§ 19 – 23)

(Side 197 – 238)

Carsten Munk-Hansen

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. I 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.