Søgeresultater

Det følger af sundhedsloven, at unge over 15 år selv kan modtage information om deres helbredstilstand og give samtykke til behandling. Men hvordan fungerer denne ret ved siden af forældremyndighedsindehaverens pligt til at drage omsorg? Dette og en række andre retlige spørgsmål og problemstillinger, der særligt knytter sig til behandlingen af mindreårige i sundhedsvæsenet behandles i bogen.

Opgaven med at skrive en kommentar til ægteskabsloven er ikke en opgave, man påtager sig uden grundige overvejelser. Området har i en lille menneskealderværet under konstant og kyndig behandling af dr.jur. Svend Danielsen, der har holdt det familieretlige område fuldt opdateret. Der er efterhåndenkommet en række nye tiltag på området, der har gjort, at det var på tide med en opdateret kommentar.

Denne kommentar til forældreansvarsloven er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder med børne- og familieret, men også til frivillige rådgivere og børneretligt interesserede studerende. Der er tale om en rent juridisk fremstilling, der dog er forsøgt skrevet i et tilgængeligt sprog. Det er derfor forhåbningen, at bogen kan læses af andre med interesse for området, og af samme grund drager bogen paralleller til de børnesociale regler, hvor dette er relevant. Forældreansvarsloven er blevet ændret et utal af gange siden dens ikrafttræden i 2017, hvor der har ligget et stort arbejde i at danne et overblik over de mange ændringer. Derudover er der tale om et område, hvor der træffes mange afgørelser. Bogen er opdateret frem til d. 16. oktober 2020.

Lærebog i familieret er en lærebog til brug for undervisningen i de juridiske områder på socialrådgiveruddannelserne.

Formålet med denne lovkommentar er at skabe grundlag for at forstå og anvende familieretshusloven. Den er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder på det familieretlige område, hvad enten disse er jurister eller har en anden faglig baggrund.

Børn i familie- og socialretten er en lettilgængelig juridisk lærebog om forældres og samfundets rettigheder og pligter over for børn. Bogen beskriver den privatretlige – familieretlige – lovgivning, der gælder i forholdet mellem forældre og deres børn. Bogen beskriver endvidere den offentligretlige – sociale – lovgivning og de sociale myndigheders forpligtelser i forhold til børn i almindelighed og udsatte børn i særdeleshed. Endvidere beskrives samspillet mellem den familie- og socialretligelovgivning i forhold til børn og de forvaltningsretlige rammer formyndighedernes indsats og deres samarbejde med henblik på at sikrebørn og unges personlige udvikling og sundhed. Bogen giver en samlet fremstilling af den centrale lovgivning om børn og unge og de seneste reformer i lovgivningen. Målgrupper for bogen er først og fremmest studerende på grund- og videreuddannelserne til socialrådgiver og på efteruddannelsesforløb, der handler om børn. Bogen kan også anvendes af sagsbehandlere i Familieretshuset, som ønsker at orientere sig om den sociale lovgivning om børn. Andre faggrupper, der arbejder med børn, kan også skabesig et overblik over børns familie- og socialretlige retsstilling. Bogens forfattere er cand. jur. Jane Røhl, souschef i Familieretshuset og cand.jur., ph.d. Caroline Adolphsen, der er lektor i børneret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Bogen Arveret er skrevet som grundlag for undervisningen i arveret på jura-studiet på Aarhus Universitet, men kan med fordel også fungere som opslagsværk for praktikere, der arbejder med arveret. Bogens 8. udgave er en ajourføring af 7.-udgaven, og materialet er udvalgt efter samme principper som forrige udgaver med hovedvægten på de materielle arveretlige regler. Med ægtefællelovens ikrafttræden 1. januar 2018 blev der foretaget konsekvensændringer i arvelovgivningen, som blev indarbejdet i 7.-udgaven, og dette arbejde er videreført i 8.-udgaven.

Siden 3.-udgaven er der bl.a. som følge af den nye lov om Familieretshuset indført nye regler i ægteskabsloven, og 4.-udgaven er opdateret i overensstemmelse hermed. De øvrige kapitler er ligeledes blevet ajourført og justeret siden 3.-udgaven. Bogens indhold kan anvendes både af praktikere og som grundlag for familieretligt pensum på jurauddannelserne. Den er tilpasset undervisningen i Familieret på jurauddannelsen 1. semesterved Aarhus Universitet, hvorfor den eksempelvis ikke indeholder materiale,der forudsætter kendskab til formueretten i almindelighed. Af samme grund indeholder den ikke kapitler om de regler i retsvirkningsloven, som stadig vil have stor betydning for den praktiske familieret i mange år endnu.Vi henviser til tidligere udgaver af denne bog for detaljeret gennemgang af de af retsvirkningslovens regler, der stadig har relevans.

Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift. Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene.