Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.
Søgeresultater
Viser 1 - 10 af 63 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Anne Mørk x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager (1. udg.)
Anne Mørk
Adoptionsloven med kommentarer (1. udg.)
Anne Mørk
I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.
Children’s Rights (1. ed.)
The Convention on the Rights of the Child in Danish Law
Trine Schultz, Anne Mørk, og Hanne Harto
This book is about children's rights seen from a legal perspective. The purpose of the book is to take a look at how children's rights are protected in the UN Convention on the Rights of the child and how they are respected in a Danish context. The Convention has given rise to constant discussion in legal theory - What is the status of the Convention? What legal significance does it have? How is the child protected by the provisions of the Convention? What individual rights does the Convention give each child? How are children's rights protected in Danish law and practice? The authors try to address these issues both on a general level and by looking at specific areas of Danish law in which children's rights appear to be under pressure or give rise to further investigation. The book is aimed at a Scandinavian audience with insight into the social structures of Nordic welfare States and their organization. However, the book may easily appeal to a wider readership but with the proviso that the chapters of the book presuppose some knowledge of the authorities and forms of regulation in Scandinavian countries.
Socialret (3. udg.)
Børn og unge
Trine Schultz, Hanne Hartoft, John Klausen, og Anne Mørk
Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.
Et børneretligt perspektiv på de forvaltningsretlige partsrettigheder
Anne Mørk
Kapitel 7. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(Side 167 – 210)
Anne Mørk
Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.
Kapitel 8. Inddragelse og høring af barnet
(Side 217 – 262)
Anne Mørk
Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.
Kapitel 9. Repræsentation og bistand til barnet
(Side 263 – 298)
Anne Mørk
Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.
Kapitel 11. Klageadgang
(Side 321 – 348)
Anne Mørk
Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.
Kapitel 10. Barnets ret til aktindsigt
(Side 299 – 320)
Anne Mørk
Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.