Søgeresultater

Viser 1 - 8 af 8 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Andreas Riis Madsen x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Kapitel 5. Konklusion

(Side 259 – 263)

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Traktatens regler om fri bevægelighed for personer: EU-lovgiver og de yderste grænser (1. udg.)

Besvarelse af Max Sørensen-prisopgaven 2018; Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Indledning, Del 2

(Side 169 – 173)

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.