Søgeresultater

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Antologien "EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt" adresserer en lang række væsentlige spørgsmål om betydningen af, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder har fået retskraft på traktatniveau. Bogen er en fagbog, men den kan også læses som en debatbog. For selvom udgangspunktet er, at Chartret har styrket menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, står flere spørgsmål til diskussion. Ud over at give en faglig indføring i Chartret, dets anvendelsesmuligheder og betydning, drøfter bogens forfattere en række komplekse spørgsmål, bl.a. om samspillet mellem Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, grundlaget for EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, EU-Domstolens fortolkningsstil, relationen mellem EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, retssikkerheden i forbindelse med Chartrets horisontale direkte virkning og magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Ambitionen er, at bogen kan blive et vigtigt værktøj og en brugbar referenceramme for både teoretikere og praktikere. Den henvender sig ikke alene til danske dommere. Også administratorer, politikere, forskere, studerende og civilsamfund vil kunne drage nytte af antologiens retlige analyser og indføring i Chartret og dets anvendelsesmuligheder. Bogen er udgivet med venlig støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.