Søgeresultater

Viser 1 - 10 af 245 resultater for

  • Forfatter eller redaktør: Torsten Iversen x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Entrepriseretten (1. udg.)

Entrepriseretten (1. udg.)

Torsten Iversen

Entrepriseretten er en helt ny fremstilling, som på retsvidenskabeligt grundlag analyserer og systematiserer de regler, principper og afgørelser, der angår retsforholdet mellem bygherre og entreprenør. Hovedvægten i fremstillingen ligger på en gennemgang af reglerne i aB 92 og aBT 93, men også rådgivning på grundlag af aBr 89 er inddraget. Blandt de emner, der tages op til behandling, er byggeriets organisationsformer, udbud af bygge- og anlægsopgaver, entreprenørens, bygherrens og rådgiverens ydelser, risiko- og forsikringsspørgsmål, sikkerhedsstillelse samt ekstraarbejder og ændringer. Centralt i fremstillingen står de forskellige former for misligholdelse af entreprise- og rådgivningskontrakter, navnlig i form af forsinkelse med eller mangler ved ydelsen, samt de misligholdelsesbeføjelser, der kan komme på tale i den anledning (herunder naturalopfyldelse, tilbageholdelse af egen ydelse, ophævelse, erstatning, dagbod, udbedringsgodtgørelse eller afslag). Fremstillingen afsluttes med et kapitel om tvistløsning i byggeriet, med særlig vægt på afgørelse ved voldgift ved voldgiftsnævnet, Byggeri og anlæg.

Ingen adgang
Omslag Obligationsret 1. del (6. udg.)

Obligationsret 1. del (6. udg.)

Torsten Iversen

Det samlede overblik over obligationsretten får du med Obligationsret del 1, 2, 3 og 4.

Denne 1. del er ført a jour med ny lovgivning, retspraksis og litteratur og omhandler misligholdelsens former. 2. del beskriver misligholdelsesbeføjelserne. 3. del behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør. 4. del omhandler solidariske skyldforhold. Det samlede formål med Obligationsret 1.-4. del er at formidle et overblik over gældende dansk obligationsret og at give en redegørelse for almindelige obligationsretlige principper i dansk ret. Det er vigtigere end nogensinde at fastholde en dybtgående behandling af almindelige obligationsretlige regler.

Ingen adgang
Omslag Obligationsret 3. del (3. udg.)

Obligationsret 3. del (3. udg.)

Torsten Iversen

Denne fremstilling udgør en del af værket ”Obligationsret”, som blev grundlagt af professor Bernhard Gomard. Værket er opdelt i 4 bøger, hvor denne 3. del behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør. Som Obligationsret 1., 2. og 4. Del har Obligationsret 3. Del til formål at formidle et overblik over gældende dansk obligationsret, gøre rede for almindelige obligationsretlige principper i dansk ret og at illustrere samspillet mellem forskellige regler. Skønt formålet er at redegøre for gældende dansk ret, indeholder fremstillingen en række henvisninger til norsk, svensk, tysk, engelsk, fransk ret og US-amerikansk ret. Der henvises i fremstillingen også til de lovgivningsovervejelser, der er kommet til udtryk i nogle nyere europæiske »privatkodifikationer«, nemlig DCFR (Draft Common Frame of Reference), PECL (Principles of European Contract Law) og UPICC (Uniform Principles of International Commercial Contracts). Sammenligner man den nu foreliggende udgave af Obligationsret 3. Del med førsteudgaven fra 1993, vil man se, at der reelt er tale om en ny bog. Størstedelen af teksten er om- eller nyskrevet. Som følge af ændringerne i lovgivningen siden 1993 – bl.a. nye regler om digital tinglysning i 2006, om forældelse i 2007, om rekonstruktion i 2011 og om meget andet (herunder om betalinger, hvidvask og kapitalmarkeder) – og tilkomsten af mange nye retsafgørelser og litterære bidrag er det begrænset, hvad der står tilbage af den oprindelige tekst, der blev trykt for 25 år siden. Der er i almindelighed ikke taget hensyn til materiale, der er fremkommet efter den 3. januar 2018.

Ingen adgang
Omslag Entrepriseret (4. udg.)

Entrepriseret (4. udg.)

Torsten Iversen

Denne 4. udgave er en ajourføring af 3. udgaven fra 2001 af Hans Henrik Vagners hovedværk »Entrepriseret«, hvis 1. og 2. udgave udkom i 1988 og 1993. Mens 3. udgaven i hovedsagen var resultatet af Hans Henrik Vagners ajourføring (se nærmere forordet til 3. udgaven), som jeg førte til ende, beror tilvejebringelsen af 4. udgave udelukkende på min ajourføring af fremstillingen.

Ingen adgang
Omslag Obligationsret 2. del (5. Udg.)

Obligationsret 2. del (5. Udg.)

2. del

Torsten Iversen

Det samlede overblik over obligationsretten får du med Obligationsret del 1, 2, 3 og 4. 1. del omhandler misligholdelsens former, denne 2. del beskriver misligholdelsesbeføjelserne, 3. del behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør, og 4. del omhandler solidariske skyldforhold.

Ingen adgang
Omslag Obligationsret (2. udg.)

Obligationsret (2. udg.)

4. del

Bernhard Gomard og Torsten Iversen

"Obligationsret. 4. del" om fordringer med flere kreditorer og flere debitorer udgør sidste del af fremstillingen af Obligationsret. Denne 2. udgave er ført ajour med ny lovgivning, retspraksis og litteratur, siden 1. udgaven udkom for mere end 20 år siden.

Ingen adgang
Omslag Festskrift til  Bent Iversen (1. udg.)

Festskrift til Bent Iversen (1. udg.)

Torsten Iversen, Susanne Karstoft, og Lars Henrik Gam Madsen

Bent Iversen er især kendt for sit langvarige virke som universitetslærer og for sit omfattende forfatterskab. Tager vi det sidste først, blev grunden til forfatterskabet lagt allerede i de tidlige 1970’ere, og siden er det bestandig blevet udvidet og udviklet. I dag fremstår det som en selvfølge, at Bent Iversen – med sit udprægede pædagogiske talent og med sin betydelige forskertrang valgte universitetskarrieren.

Ingen adgang
Omslag Dansk og international køberet (6. udg.)

Dansk og international køberet (6. udg.)

Lars Hedegaard Kristensen, Susanne Karstoft, og Torsten Iversen

Den foreliggende bog indeholder en fremstilling af dansk og international køberet, udarbejdet i overensstemmelse med almindeligt anerkendt retsvidenskabelig metode og praksis. Fremstillingen er opdateret med indarbejdelse af den nyeste retspraksis og litteratur samt med en gennemgang og analyse af købelovens nyeste regler om forbrugerkøb, bl.a. hvad angår aftaler vedrørende digitalt indhold og digitale tjenester.

Ingen adgang
Omslag Festskrift til Palle Bo Madsen (1. udg.)

Festskrift til Palle Bo Madsen (1. udg.)

Birgit Liin, Hans Henrik Edlund, Susanne Karstoft, og Torsten Iversen

Den 2. december 2021 fylder professor, lic.jur. Palle Bo Madsen 70 år. Gennem sit omfattende forfatterskab og øvrige virke i og uden for universitetsverdenen har Palle ydet meget væsentlige bidrag på en lang række retsområder, og det vil vi gerne markere med dette festskrift. Palle er en særdeles produktiv forfatter og har publiceret en lang række større og mindre artikler og anmeldelser, og han har været forfatter eller medforfatter til stribevis af bøger om aftaleret, formueret og markedsret. Som følge af sine betydelige formidlingsevner har Palle altid været en skattet underviser og efterspurgt oplægsholder. Som kollega er han fair, grundig og omgængelig, og han nyder såvel kollegers som ledelsens store respekt. Han har endvidere varetaget hvervet som formand for utallige be-dømmelsesudvalg i universitetsregi i både ind- og udland, og han har i sær-lig grad gjort sig gældende i samarbejdet med de øvrige nordiske lande. Palle har igennem årene lagt en stor indsats i at varetage forskelligartede administrative opgaver inden for universitetets mure, og han har således bl.a. været dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i perioden 1989-1990 og derefter prorektor for Aarhus Universitet frem til 2002. Igennem en årrække har han været formand for universitetets praksisud-valg, medlem af Akademisk Råd ved BSS samt formand for JurForsk, det danske juridiske forskeruddannelsesprogram. Af eksterne hverv kan bl.a. nævnes formandskab for Teleklagenævnet, medlemskab af Konkurrencerå-det og formandskab for Ankenævnet for Biler. Palle er fortsat udpeget til at beklæde talrige poster i råd og nævn inden for og uden for universitetet, herunder Konkurrenceankenævnet. Bidragene i dette festskrift er opdelt i fire emnegrupper, som afspejler Palles vidtspændende juridiske interesseområder: Almene emner og offentlig ret, Formueret og procesret, Immaterialret og markedsføringsret, Konkurrenceret.

Gratis adgang
Omslag Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen, og Linda Nielsen

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.