Bilag IV-arter – Rasteområder – Habitatdirektivets art. 12
Beskyttelsen af bilag IV-arters »rasteområder« omfatter også et rasteområde, som ikke længere benyttes af en art, hvis der er tilstrækkelig stor sandsynlighed for, at arten vender tilbage til det pågældende rasteområde.
Baggrunden for sagen var, at myndighederne i Wien havde pålagt en medarbejder hos en entreprenør en administrativ bøde for at have udført bygge- og anlægsarbejder i et rasteområde for den europæiske hamster, der er oplistet på habitatdirektivets (92/43) bilag IV. Efter direktivets art. 12(1)(d) må bilag IV-arters yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Medarbejderen anfægtede bøden med henvisning til, at den europæiske hamster ikke længere anvendte det pågældende areal ved bygge- og anlægsarbejdets gennemførelse. Sagen førte til en præjudiciel forelæggelse for Domstolen, hvor den østrigske domstol spurgte, om »rasteområder« i habitatdirektivets forstand også omfatter de rasteområder, hvor en bilag IV-art ikke længere opholder sig (forladte rasteområder). Domstolen lagde indledningsvis til grund, at forbuddet i habitatdirektivets art. 12 mod at beskadige bilag IV-arters yngle- og rasteområder – modsat forbuddet mod at forstyrre, indfange og dræbe bilag IV-arter – ikke kun tager sigte på forsætlige handlinger, og at EU-lovgiver derfor har villet tillægge yngle- og rasteområder en højere grad af beskyttelse. Domstolen fandt på denne baggrund, »at rasteområder, som ikke længere benyttes af en beskyttet dyreart, ikke må beskadiges eller ødelægges, når det kan tænkes, at disse dyrearter vender tilbage til de pågældende områder« (præmis 31). Domstolen kvalificerede denne betingelse ved at stille krav om, at der skal være en »tilstrækkelig stor sandsynlighed« for, at den pågældende art vender tilbage til det pågældende rasteområde, uden de nærmere momenter i denne vurdering blev nærmere præciseret.
Fodnoter
. Det fremgår af Domstolens faste praksis, at forbuddet i art. 12(1)(d) mod at beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter ikke som i art 12(1)(a-c) er begrænset til forsætlige handlinger, men også omfatter uagtsom skadepåvirkning, jf. bl.a. sag C-98/03 og sag C-504/14.
. Dommen bekræfter den udvidende fortolkning af habitatdirektivets beskyttelse af bilag IV-arters levesteder. Dommen må betyde, at når det i forbindelse med VVM-undersøgelser af projekter konstateres, at et anlægsområde benyttes eller tidligere har været levested for bilag IV-arter, vil det være tilrådeligt at integrere de nødvendige afværge- og kompensationsforanstaltninger i projektet. Dette svarer til den overvejende del af Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenævnets nyere praksis, jf. fx KFE 2019.694 (Hillerød) og KFE 2019.757 (Hotel Blåvand).