Søgeresultater

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

I denne anden udgave af bogen er kommentarerne til lovens almindelige regler opdateret på baggrund af blandt andet ændringen af § 8, hvorefter medier, som modtager mediestøtte, automatisk er omfattet af loven. Endvidere er ny retspraksis om blandt andet rette sagsøgte i forbudssager og ny juridisk litteratur beskrevet og kommenteret. Nye platforme for formidling af redaktionelt stof har desuden givet anledning til principielle overvejelser, som er søgt beskrevet. Endelig har forfatterne kritisk gennemgået alle kommentarer i førsteudgaven og ændret eller suppleret dem i det omfang, det har kunnet bidrage til større klarhed eller i øvrigt været relevant. Hvad angår de presseetiske regler og andre bestemmelser, der vedrører Pressenævnets virksomhed, har forfatterne grundigt gennemgået alle pressenævnskendelser afsagt siden førsteudgavens deadline og foretaget en fuldstændig gennemskrivning af navnlig kommentarerne til de presseetiske regler på baggrund af ikke mindst ny eller ændret praksis inden for en række områder. Hvis nye pressenævnskendelser illustrerer det samme som kendelser gengivet i førsteudgaven, de nye kendelser har forfatterne medtaget og i et vist omfang ladet de gamle kendelser udgå. Dette indebærer, at mere end 300 nye kendelser er medtaget i andenudgaven, som er ført ajour indtil 1. maj 2021.

I denne anden udgave af bogen er kommentarerne til lovens almindelige regler opdateret på baggrund af blandt andet ændringen af § 8, hvorefter medier, som modtager mediestøtte, automatisk er omfattet af loven. Endvidere er ny retspraksis om blandt andet rette sagsøgte i forbudssager og ny juridisk litteratur beskrevet og kommenteret. Nye platforme for formidling af redaktionelt stof har desuden givet anledning til principielle overvejelser, som er søgt beskrevet. Endelig har forfatterne kritisk gennemgået alle kommentarer i førsteudgaven og ændret eller suppleret dem i det omfang, det har kunnet bidrage til større klarhed eller i øvrigt været relevant. Hvad angår de presseetiske regler og andre bestemmelser, der vedrører Pressenævnets virksomhed, har forfatterne grundigt gennemgået alle pressenævnskendelser afsagt siden førsteudgavens deadline og foretaget en fuldstændig gennemskrivning af navnlig kommentarerne til de presseetiske regler på baggrund af ikke mindst ny eller ændret praksis inden for en række områder. Hvis nye pressenævnskendelser illustrerer det samme som kendelser gengivet i førsteudgaven, de nye kendelser har forfatterne medtaget og i et vist omfang ladet de gamle kendelser udgå. Dette indebærer, at mere end 300 nye kendelser er medtaget i andenudgaven, som er ført ajour indtil 1. maj 2021.

I denne anden udgave af bogen er kommentarerne til lovens almindelige regler opdateret på baggrund af blandt andet ændringen af § 8, hvorefter medier, som modtager mediestøtte, automatisk er omfattet af loven. Endvidere er ny retspraksis om blandt andet rette sagsøgte i forbudssager og ny juridisk litteratur beskrevet og kommenteret. Nye platforme for formidling af redaktionelt stof har desuden givet anledning til principielle overvejelser, som er søgt beskrevet. Endelig har forfatterne kritisk gennemgået alle kommentarer i førsteudgaven og ændret eller suppleret dem i det omfang, det har kunnet bidrage til større klarhed eller i øvrigt været relevant. Hvad angår de presseetiske regler og andre bestemmelser, der vedrører Pressenævnets virksomhed, har forfatterne grundigt gennemgået alle pressenævnskendelser afsagt siden førsteudgavens deadline og foretaget en fuldstændig gennemskrivning af navnlig kommentarerne til de presseetiske regler på baggrund af ikke mindst ny eller ændret praksis inden for en række områder. Hvis nye pressenævnskendelser illustrerer det samme som kendelser gengivet i førsteudgaven, de nye kendelser har forfatterne medtaget og i et vist omfang ladet de gamle kendelser udgå. Dette indebærer, at mere end 300 nye kendelser er medtaget i andenudgaven, som er ført ajour indtil 1. maj 2021.