Søgeresultater

I de seneste årtier er talrige politisk-administrative skandalesager blevet undersøgt af kommissionsdomstole, undersøgelsesretter og undersøgelseskommissioner. Ministre har fået kritik, er blevet udstyret med ”næser” af forskellig længde eller er blevet tvunget til at gå af. Senest har Instrukssagen ført til en omfattende dommerundersøgelse og en rigsretssag mod fhv. minister Inger Støjberg. De mange sager har rejst væsentlige spørgsmål om ministeransvarets funktion, rækkevidde og effektivitet og om embedsmændenes pligt til at informere, rådgive og advare ministeren. Med udgangspunkt i de talrige sager belyser denne bog ministres og embedsmænds pligter og ansvar på et virkelighedsnært grundlag, forankret i den mangfoldighed af situationer og problemstillinger, som de mange sager har bragt for dagen.

(Denne bog er ikke tilgængelig i PDF format).

Bogen indeholder kommentarer til gældende lov om undersøgelseskommissioner, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Med denne lov, der bygger på det såkaldte Nordskov-udvalgs betænkning nr. 1315/1996 om undersøgelsesorganer, er der indført en helt ny ordning om undersøgelse af sager om fejl og forsømmelser navnlig i den statslige forvaltning. Loven om undersøgelseskommissioner giver mulighed for at nedsætte en kommission til at undersøge og vurdere, om embedsmænd har begået fejl og forsømmelser. En sådan undersøgelse og vurdering forudsætter, at man har kendskab til de normer, som gælder for embedsmænd, herunder normerne for deres samspil med ministeren. Som tillæg til kommentaren til loven om undersøgelses-kommissioner indeholder bogen derfor også en redegørelse for embedsmandsansvaret. Samtidig med vedtagelsen af lov om undersøgelseskommissioner vedtog Folketinget et forslag til ændring af Folketingets forretningsorden, der også var foranlediget af Nordskov-udvalgets betænkning. Forretningsordenen blev tilført et nyt kapital (XVIII) under overskriften »Spørgsmål vedrørende ministeransvar«. Kapitlet indeholder regler om Folketingets inddragelse i nedsættelsen af undersøgelseskommissioner og om Folketingets behandling af sager om ministeransvar, navnlig på grundlag af en beretning, der er afgivet af en undersøgelseskommission. På denne baggrund inde-holder bogen et tillæg med kommentar til de nævnte regler i Folketingets forretningsorden. Som bilag til bogen er medtaget en oversigt over forskellige undersøgelsesorganer, der i nyere tid har været nedsat for at undersøge mulige fejl og forsømmelser i den statslige forvaltning m.v. Bogen er ajourført til omkring den 1. april 2002.

Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Bogen udkom første gang i 2012. Denne nye, reviderede 3. udgave er ført ajour med nye domme m.v., og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. I tillæg hertil er kapitel 3 om ministre og regering nyskrevet og væsentligt udvidet, ligesom der er føjet et yderligere kapitel 25 til om rigsfællesskabet. Bogens forfattere har gennem de seneste 30 år beskæftiget sig indgående med forfatningsretlige spørgsmål og har alle skrevet juridisk disputats om forfatningsretlige emner.

Grundloven er fundamentet for det danske retssystem, og er den danske stats øverste lov. Grundloven indeholder regler om, hvem der kan lovgive i Danmark, hvordan dette foregår, og hvilke grænser der gælder for lovgivningens indhold i kraft af borgernes politiske og personlige frihedsrettigheder. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven. Grundloven er et symbol for vores retssamfund og folkestyre, og den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund. Grundlovens enkelte bestemmelser behandles udførligt i denne lovkommentar. Loven er kommenteret af Højesteretsdommer Jens Peter Christensen, samt Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen, der begge er juraprofessorer på Aarhus Universitet. Grundlovskommentaren udkommer i rækken af forlagets højtestimerede lovkommentarer, som indeholder en dybdegående og systematisk gennemgang og udlægning af lovteksterne. Kommentarerne giver et samlet overblik over loven paragraf for paragraf og er således et uundværligt arbejdsredskab for alle, der har behov for en indgående forståelse af lovteksten.

Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketing, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Bogen udkom første gang i 2012. Denne nye, reviderede 2. udgave er ført ajour med nye domme m.v., og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. Bogens forfattere har gennem de seneste 25 år beskæftiget sig indgående med forfatningsretlige spørgsmål og har alle skrevet juridisk disputats om forfatningsretlige emner. Jens Peter Christensen født 1956 er højesteretsdommer, dr.jur. Han var forinden i årene 1998-2006 professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han har kandidateksamen i jura og statskundskab. Lic.jur. i 1990 med bogen »Forfatningsretten og det levende liv« og dr.jur. i 1997 med bogen »Ministeransvar«. Jørgen Albæk Jensen født 1949 er professor, dr.jur. Han har siden 2010 været professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han har kandidateksamen i jura og statskundskab. Lic.jur. i 1989 med bogen »Parlamentarismens statsretlige betydning« og dr.jur. i 2009 med bogen »De politiske partier i retlig belysning«. Michael Hansen Jensen født 1963 er professor, dr.jur. Han har siden 2006 været professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han har kandidateksamen i jura. Ph.D. i 1996 med afhandlingen »Ekspropriationsbegrebet « og dr.jur. i 2006 med bogen »Juridiske personers beskyttelse efter grundlovens § 73«.

Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketing, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsvæsen samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Der er ved bogens udarbejdelse lagt vægt på at give en så vidt mulig lettilgængelig og overskuelig fremstilling af statsforfatningsrettens mange og ofte komplicerede problemstillinger. Der er i litteraturoversigten i tilknytning til hvert kapitel særskilt henvist til, hvor de pågældende emner behandles i de tidligere statsretlige fremstillinger af Poul Andersen, Alf Ross, Max Sørensen, Henrik Zahle og Peter Germer.

Der findes et utal af menneskerettighedskonventioner. Det, der adskiller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra de andre, er etableringen af et effektivt håndhævelsessystem i form af en fælles europæisk domstol. Denne domsstol kan træffe bindende afgørelser for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der føler sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder.