Dansk Forsikringsret (11. udgave) er en gennemgang af grunddækningen i forsikringsselskabernes produkter, ajourført i forhold til gældende retspraksis, lovgivning og litteratur. Siden 10. udgave udkom i 2019, er der ikke vedtaget større ændringer i lovgivningen på forsikringsaftaleområdet. Til gengæld er der afsagt mange domme og ankenævnsafgørelser i perioden, og et stigende antal sager indbringes for en højere retsinstans. Den offentligretlige regulering griber mere og mere ind i forholdet mellem forsikringsselskabet og dets kunder, som skal informeres og rådgives om stadig flere forhold både ved aftaleindgåelse og i forsikringens løbetid. Det fører til ændringer i forsikringsvirksomhedsloven – ofte i form af regler om god skik – og sådanne bestemmelser skal ankenævnet og domstolene tage i betragtning, når de afgør forsikringstvister. En række af de afgørelser, der er medtaget i bogen, afspejler dette. Ajourført frem til 1. december 2023.
Søgeresultater
Viser 1 - 3 af 3 resultater for
- Forfatter eller redaktør: Henning Jønsson x
- Type: Bog x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Arkiv + Aktuelt x
Dansk Forsikringsret (11. udg.)
Henning Jønsson og Lisbeth Kjærgaard
Dansk Forsikringsret (10. udg.)
Henning Jønsson og Lisbeth Kjærgaard
Selv om der ikke er sket de store ændringer i den snart 90 år gamle forsikringsaftalelov i de 7 år, der er gået siden udgivelse af 9. udgaven, er der alligevel afsagt mange rets- og ankenævnsafgørelser i perioden, og efter sigende er forsikringsaftaleloven en af de 20 love, der foretages flest søgninger i. Der er blandt andet afsagt mange domme og ankenævnsafgørelser vedrørende de nye regler om forældelse i forældelsesloven og forsikringsaftaleloven, der trådte i kraft i 2008 (kap. 24). Det samme gør sig gældende med hensyn til ændringerne i arvelovens og forsikringsaftalelovens regler om begunstigelse (kap. 36). Endelig er der afsagt mange ankenævnsafgørelser om erstatningsopgørelse efter de nye regler i ejerskifteforsikringen, der trådte i kraft 1.maj. 2012 (kap 30). Nævnes skal også det såkaldte forsikringsdistributørdirektiv, der er inkorporeret dansk ret ved lov nr. 41 af 22. januar 2018 med ikrafttræden 1. oktober 2018 (kap. 6). Bogen er ajourført til årsskiftet 2018-2019.
Dansk Forsikringsret (9. udg.)
Henning Jønsson og Lisbeth Kjærgaard
Der er gået næsten 10 år siden 8. udgave af "Dansk forsikringsret" og der er sket ind til flere markante ændringer i lovgivningen, men også i den måde man søger efter information på i dag. 8. udgaven udkom netop som Folketinget vedtog ændringer i forsikringsaftaleloven efter forudgående udvalgsarbejde. Skitser af ændringerne nåede at komme med og i 9. udgave er praksis til disse ændringer nu også beskrevet. Større ændringer i lovgivningen berører bl.a. 1908-loven om forældelse af fordringer, der efter 100 år fik sin afløser, der nu også indeholder regler om forældelse, der har betydning på forsikringsområdet. Herudover er arveloven ændret bl.a. med nye regler for arveret til samlever, fordelingen mellem børn og ægtefælle, tvangsarveret og ny definition på nærmeste pårørende . Den sidste store ændring er forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, fx i forhold til ejerskifteforsikringens dækningsområde. De fleste af ændringerne træder i kraft 1. maj 2012, og det er lykkedes at ajourføre bogen med bekendtgørelserne til loven, selv om disse først er udstedt efter bogens deadline. For informationssøgningen gælder, at denne i vid udstrækning nu søges på nettet, hvorfor der er skåret ned på ret- og ankenævnsafgørelser, da de er tilgængelige online.