OM JURABIBLIOTEK.DK


Danmarks største samling af jurabøger – 24 timer i døgnet

Jurabibliotek.dk er et onlinebibliotek med adgang til mere end 400 jurabøger fra Djøf Forlag.

Med en adgang til Jurabibliotek.dk har du og dine kolleger altid et helt jurabibliotek lige ved hånden. Uanset om I fysisk sidder på samme adresse eller om I er fordelt på flere kontorer rundt i Danmark, arbejder hjemme eller er på farten, har I alle sammen adgang til det samme juridiske materiale – døgnet rundt. Bøgerne står altid på sin plads og er kun et enkelt klik væk.

Jurabibliotek.dk vokser i takt med at nye udgaver udkommer. Alle væsentlige juraudgivelser fra Djøf Forlag bliver lagt på platformen. Undtaget er lovsamlinger til studiebrug, uddrag af bøger som udkommer i fuld længde på Jurabibliotek.dk. Onlineudgaven udkommer samtidig med print-udgaven, så du har adgang til den nyeste viden og litteratur med det samme.

Samlingen spreder sig over 13 retsområder, så du er emnemæssigt godt dækket ind – uanset hvilken juridisk problemstilling, du møder i din hverdag.

Du kan downloade en liste over bøgerne i Jurabibliotek.dk her. Listen indeholder desuden links til bøgerne samt oplysning om format. Listen vil blive løbende opdateret.

DOWNLOAD EN LISTE OVER INDHOLDET 

(Det fremgår af listen, hvornår den er opdateret)

Søg eller browse på tværs af eller i mere end 400 jurabøger
Du tilgår bøgerne ved hjælp af en indholdsoversigt eller ved at søge dem frem. 

Jurabibliotek.dk bygger på en stærk søgemaskine og nogle relevante filtreringsmuligheder, der gør det hurtigt og nemt at finde frem til den bogtitel eller information, du søger.  Du søger på tværs af bøger og indhold, og kan søge på alt lige fra titler og forfatternavne til ord og begreber. Du søger både på metadata (eksempelvis titler og forfatternavne) og i indholdet på tværs af alle bøger på én gang.

Du afgrænser eller forfiner din søgning ved hjælp af emne- og årstalsfiltre eller søger videre inden inden for dit søgeresultat. 

Alle bøger har indholdsfortegnelser, som du kan browse dig igennem. Du kan også søge inden for den pågældende bog. Du læser bøgerne på skærmen eller downloader indholdet som pdf. Her fra kan du både foretage flere indholdssøgninger, kopiere tekst, printe mv. 


Funktioner der understøtter dine arbejdsprocesser

Jurabibliotek.dk giver dig god mulighed for at arbejde med den information, du har fundet. 
Platformen indeholder enkle, men centrale funktioner og tjenester, der understøtter dig i din hverdag:

• Du kan kopiere og printe fra alle bøger - helt uden begræsninger
• Med funktionen ”Download PDF” har du mulighed for generere fysiske eller digitale udskrifter, der er fuldstændig tro mod den fysiske bog. Indholdet åbnes i Adobe og du kan anvende alle de funktioner som du kender og normalt bruger i Adobe.
• Du kan trygt kan lave henvisninger til bogen. Alle indholdsdokumenter er forsynet med sidetal, der svarer overens med den fysiske bog. Kildeangivelse er enten angivet i dokumentet eller kan autogenereres ved en enkelt klik og indsættes i dokumentet.
• Du kan oprette genveje til bøger eller indhold, som du bruger ofte og at tagge indholdet med et valgfrit navn, eksempelvis et sagsnummer du arbejder med. For en stor del af indholdet (HTML) gælder også, at du kan overstrege tekstpassager og tilføje dine egne personlige noter.
• Du kan gemme din søgning og – hvis du ønsker – få en notifikation hver gang, der kommer nyt indhold på platformen, der matcher kriterierne for din gemte søgning.

Jurabibliotek.dk er udviklet i samarbejde med den amerikanske virksomhed Sheridan PubFactory, der har specialiseret sig i publiceringsplatforme til forlagsbranchen. Deres kunder tæller flere større internationale forlag som bl.a. Harvard University Pres, Oxford University Press og Elgar online. Det kræver ingen særlige forudsætninger at komme i gang med Jurabibliotek.dk. Alt det kræver er en online-adgang og en nyere version af en af de mest udbredte browsere. 


Hvem kan have glæde af Jurabibliotek.dk?

Jurabibliotek.dk henvender sig til alle, som i det daglige benytter juridisk litteratur som en naturlig del af deres hverdag til eksempelvis rådgivning, forberedelse af sager, udarbejdelse af materialesamlinger og processkrifter. Jurabibliotek.dk er benyttes allerede flittigt blandt flere advokatfirmaer, offentlig myndigheder og retsinstanser.

Jurabibliotek.dk er en abonnementstjeneste og er udelukkende er forbeholdt det professionelle marked. Abonnementet sælges kun som et totalabonnement og gælder alle bøger, der er lagt online, når abonnementet tegnes og alle de bøger, der udgives så længe abonnementsperioden løber. Abonnementet tegnes for minimum ét år ad gangen.


Kontakt

Hvis du vil høre mere om Jurabibliotek.dk eller er interesseret i en prøveadgang, er du velkommen til at kontakte Bjarke Madsen på telefon 39 13 55 09 eller bma@djoef.dk.