Hvad er en licensnøgle?
En licensnøgle er helt konkret en kode – oftest bestående af en blanding af 16 tal og bogstaver – og kan betragtes som din "nøgle" til indholdet.
Licensnøglerne genereres af Djøf Forlag og udstedes til en kundekonto oprettet med et bestemt indholdsabonnement. Alt efter hvor mange licenser en kunde køber, udleveres et antal licensnøgler af Djøf Forlag til den pågældende kunde. Det er så op til kunden at uddele licensnøgler til de medarbejdere i virksomheden/organisationen, som skal have adgang til indholdet på platformen.
Ved indløsning af licensnøglen får du adgang til indhold på Jurabibliotek.dk i overesnsstemmelse med det abonnement, du eller din arbejdsgiver har købt. Din licensnøgle skal kun indtastes én gang. Din brugerprofil og dit abonnement er herefter knyttet sammen, og du får automatisk adgang til indholdet, når du logger på.