Hvad er en brugerprofil?


Oprettelsen af en brugerprofil er en forudsætning, hvis du skal have adgang til indholdet på Jurabibliotek.dk. Du kan kun aktivere din adgang til indholdet, hvis du forinden har oprettet en brugerprofil. Du aktiverer adgangen til dit indhold ved at logge ind og indløse en licensnøgle udstedt af Djøf Forlag. På den måde kan platformen genkende dig og kæde dig sammen med det rette indhold, når du logger på for fremtiden. Læs mere om licensnøgler i menuen til venstre.

En brugerprofil giver dig desuden adgang til platformens brugerrelaterede funktioner som f. eks. at gemme forskellige former for ”personligt indhold". Læs mere om brugerrelaterede funktioner under her.

Den eneste undtagelse er, hvis du eller din arbejdsgiver har købt en IP-adgang. Her vil du kunne tilgå indholdet uden at oprette brugerprofil og/eller logge ind på platformen. Du skal være opmærksom på, at du med IP-adgang ikke vil kunne bruge de brugerrelaterede funktione eller tilgå platformen uden for din IP’-adresses rækkevidde. Dette kræver såvel en brugeroprettelse som indløsning af en licensnøgle. Læs mere om IP-adgang her.

Alle kan tilgå Jurabibliotek.dk, søge og få adgang til et lille udsnit af hver bog, og i princippet kan alle oprette en brugerprofil, men dette er naturligvis mest relevant, hvis du har købt adgang til indholdet.

For at få adgang til indholdet, er det nødvendigt, at

- indgå en aftale med Djøf Forlag om køb eller prøveadgang

- oprette en brugerprofil

- aktivere dit abonnement ved at indløse en licensnøgle udstedt af Djøf Forlag.

Oprettelsen af en brugerprofil giver dig altså ikke adgang til indholdet, selvom du eller din arbejdsgiver forinden har indgået en aftale. Du skal indløse en licensnøgle for at aktivere din adgang til det rette indhold.