Brug af filtre

DOWNLOAD EN PRINTVENLIG VERSION AF DENNE VEJLEDNING 

Filtrene findes i resultatvisningens venstre side og bruges til at forfine/afgrænse dit søgeresultat. Når du vælger et filter, ændrer resultatlisten sig i overensstemmelse med det filter, du vælger, og de resultater, der ikke længere opfylder kriterierne, forsvinder. Du kan dog altid fjerne filteret igen.

Det eller de påførte filtre er altid synlige i den blå boks over resultatlisten. Det er også her de fjernes igen ved at klikke på det lille minustegn ud for det påførte filter.

På jurabibliotek.dk er der fire filter-kategorier:


Du kan kombinere flere filtre ad gangen, men kun én under hver kategori.


ADGANGSTYPE
Som udgangspunkt søges der altid i alt indhold, hvad enten du har adgang til det eller ej. Du kan her filtrere din resultatvisning til kun at vise resultater inden for dit abonnement.

"Alt indhold": Viser resultater i alt indhold
"Mit abonnement": Viser udelukkende resultater inden for dit abonnement

Hvis du har adgang til indholdet, vil dette være angivet med en grøn hængelås. Hvis du ikke har adgang til indholdet, vil dette være angivet med en rød hængelås.


 

SØGENIVEAU
På Jurabibliotek.dk kan du tilgå bøgerne på to niveauer – "Titelniveau (bogens hovedside)" og "Kapitelniveau (bogens indhold)".

Når du søger, kan du få hits i begge disse "indholdsniveauer". Et hit i indhold på titelniveau er som udgangspunkt et hit i bogens metadata (Titel, forfatter, resumé etc.), mens et hit i indhold på kapitelniveau er et hit i selve bogens indhold.

Et kapitelresultat vil lede dig direkte til bogens indhold, mens et titelresultat vil lede dig til bogens hovedside, hvorfra indhold kan tilgås.

Ved hjælp af filteret "Søgeniveau" kan du afgrænse din søgning til enten kun at vise resultater på titelniveau eller på kapitelniveau. 

Vælg "Titler”, hvis du ved hjælp af søgning leder efter en bestemt titel eller søger på et forfatternavn, for at se, hvad han/hun har skrevet. Titelresultater indeholder hit i metadata, rangerer titler ift. hinanden efter relevans,og går til bogens indhold på "Titelniveau". 

Vælg "Kapitler", hvis du leder efter indhold, f. eks. hvor et begreb er forklaret, et emne er behandlet eller en dom er omtalt. Kapitelresultater indeholder udelukkende hits i indhold, rangerer kapitler ift. hinanden efter størst relevans og går til bogens indhold på "Kapitelniveau". 

Bemærk: "
Kommer du til "Resultarlisten" via ""Vis indhold" (browse), er resultatlisten forudindstillet til kun at vise resultater på titelniveau.
Kommer du til "Resultatlisten" via en søgning, vil resultaterne som udgangspunkt være blandede ("alt"). Det vil sige, at der vil være hits i begge indholdsniveauer.

 

 EMNER
Alle vores titler er placeret i en emnetaksonomi. Emnetaksonomien består af 14 hovedemner. Hvert hovemne er inddelt i en lang række undermener, som igen kan være, men ikke nødvendigvis er, inddelt i undermener.

Hver titel kan godt tilhøre flere emner. 

Er emnet inddelt i underemner, vil det være angivet ved et plustegn ved siden af emnet. Du åbner emnerne ved hjælp af plusset.

Under dette filter har du mulighed for at filtrere dit søgeresultat på disse emner. Du kan dog kun filtrere på et emne ad gangen. Dvs. du kan ikke filtrere på f. eks. både Immaterialret og Obligationsret.

Klikker du på selve emnet, påføres filteret og resultatlisten ændrer sig iht. det valgte filter. Klikker du derimod på plusset ud for emnet åbner emnet sig blot, og underemnerne kommer til syne.

 
 

 
 
 
 
 

 

ÅRSTAL
Du har her mulighed for at filtrere på udgivelsesår og afgrænse dig søgning til en bestemt periode.

 Angiv fra/til i dropdown-menuerne og tryk på aktiver.

Bemærk, at du her i modsætning til de andre filtre skal klikke på aktiver for at påføre filteret. Resultatlisten ændrer sig således ikke, før end du klikker på aktivér.