Avanceret Søg

DOWNLOAD EN PRINTVENLIG VERSION AF DENNE VEJLEDNING 

Avanceret søg kan tilgås fra begge søgebokse på Jurabibliotek.dk. 

I Avanceret søg sætter du kriterierne for din søgning op, før du søger, i modsætning til en "simpel søgning", hvor du bruger filtre til at afgrænse dit søgeresultat, efter du har søgt, og har mulighed for at sætte nogle andre kriterier.

Du kan kombinere tre kriterier. 

  • SØG (søgeord og kriterier for hvilke dele af bogen, der skal søges i)
  • TYPE (søgning efter indhold på kapitelniveau eller titelniveau)
  • UDGIVELSESÅR (periodeangivelse/-udeladelse)

Inden for hver af de tre kan du stille yderligere kriterier for din søgning op. Under Søg kan du vælge, inden for hvilke dele af bogen du vil søge i, og hvilke ord du vil søge på/ekskludere fra din søgning. Under Udgivelsesår kan du vælge flere perioder og/eller fjerne flere perioder fra din søgning. 

SØG
Åbn "Avanceret Søg". Under overskriften SØG, vælger du i dropdown-listen, hvilken "del" af bogen, du vil søge i. Du kan vælge mellem:

  • Resumé
  • Kapiteltitel
  • Forfatter eller redaktør
  • ISBN
  • Fuld tekst
  • Titel


Når du har valgt, hvilken type data du vil søge i, skriver du dit søgeord på linjen til højre.

Ønsker du at kombinere den første søgning med flere søgeord i samme eller andre dele af bogen eller evt. ekskludere ord fra din søgning, klikker du på tilføj række.

Der kommer nu en lille dropdown-menu med mulighederne AND, OR og NOT til syne sammen med endnu en række med de samme muligheder, som du netop har udfyldt.

I dropdown-menuen vælger du AND, OR eller NOT alt efter dit ønske:

  • AND skal du bruge, når du vil fortælle søgemaskinen, at ALLE søgeord, dvs. også det næste, du udfylder, skal være til stede i de hits, der vises i resultatet.
  • OR virker modsat af AND. Den bruger man til at udvide sin søgning. Når du leder efter et emne, der kan beskrives med flere forskellige ord og synonymer, er OR god at bruge. Ved at liste synonymer med OR, fortæller du søgemaskinen, at de hits, du får, blot skal indeholde mindst et af ordene og ikke nødvendigvis dem alle.
  • NOT skal bruges, når du vil indskrænke din søgning ved at udelukke bestemte ord fra dine resultater. Det kan være, at der dukker en masse kapitler op, som godt nok indeholder dine søgeord, men som kommer fra en helt anden faglig kontekst.


Når du har valgt kriterierne, udfylder du den næste række. Her vælger du igen resumé, titel, forfatter etc. samt angiver et søgeord.

Brug gerne anførselstegn ved sætninger eller faste begreber bestående flere ord.

Fortryder du indtastningen, er det muligt at fjerne søgestrengen (rækken) igen. Du klikker blot på ”fjern række”.

TYPE
Under overskriften TYPE angiver du i en checkboks, om de hits du får, skal være på titel- eller kapitelniveau.

  • På titelniveau får du hits på bogtitler, som matcher din søgning.
  • På kapitelniveau får du hits på kapitler i bøger, der matcher din søgning.
     

UDGIVELSESÅR

Under dette krieterium har du mulighed for at angive, om søgningen skal foretages inden for en speciel periode eller i et bestemt år.

Du vælger den ønskede periode ved at vælge udgivelsesår i dropdown-menuerne ”Fra” og ”Til” eller vælger et specifikt årstal i dropdownmenuen ”Bestemt udgivelsesår”.

Ønsker du at kombinere de angivne kriterier med endnu en periode eller år, kan du ligesom under SØG  tilføje endnu en række. Ligeledes skal du vælge om du vil inkludere (AND/OR) eller ekskludere den næste periode fra din søgning. Læs om AND/OR/NOT

Herefter udfylder du den næste række, der skal inkluderes eller ekskluderes fra din søgning.

Fortryder du indtastningen, er det muligt at fjerne søgestrengen (rækken) igen. Du klikker blot på ”fjern række”.

SØG/NULSTIL
Når du har udfyldt alle eller nogen af felterne under hhv. SØG, TYPE og UDGIVELSESÅR, klikker du på SØG.

Klikker du nulstil, bliver alle dine søgekriterier/angivelser fjernet, og avanceret søg nulstilles som ved udgangspunktet.