Alle titler

Viser 1 - 10 af 20,446 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

KFE 2024.291 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 17.10.2024 i sag nr. C-16474)

Entreprise – aflevering – modtagelse nægtet

Entreprise – dagbod – reklamation

Entreprise – forsinkelse – erstatning

Entreprise – mangler – bevis

Hovedentreprenør havde ikke bevist væsentlige mangler og dermed berettigelsen af at nægte at modtage en entreprise. Hovedentreprenøren kunne ikke kræve dagbod som følge af manglende reklamation eller forsinkelseserstatning som følge af dagbodsaftale. Det var ikke bevist, at hovedentreprenørens overtagelse af underentreprenørens garantiforpligtelser og ændring af design berettigede til krav begrundet med mangler.

En entreprenør antog en underentreprenør, der efterfølgende blev opkøbt af en anden entreprenørvirksomhed, til at installere varmepumper hos 8 fjernvarmeanlæg Der opstod uenighed om entreprisegrænser, og parterne ophævede i enighed aftalerne. Underentreprenøren anlagde voldgiftssag om ubetalte fakturaer, og hovedentreprenøren fremsatte modkrav.

Hovedentreprenørens nægtelse af at modtage anlæg, der var færdigmeldt, var uberettiget, idet der ikke var ført bevis for væsentlige mangler.

Hovedentreprenørens dagbodskrav kunne ikke tages til følge, da der ikke var reklameret og i øvrigt ikke ført bevis for ansvarspådragende forsinkelse.

Hovedentreprenøren kunne heller ikke kræve erstatning for forsinkelse, da der var aftalt dagbod.

Der var ikke ført bevis for, at hovedentreprenørens aftalte overtagelse af underentreprenørens garantiforpligtelser og betaling for designændringer var forårsaget af mangler.

Fodnoter

1

. Hørlyck: Entreprise, 9. udg. s. 514 f. og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 244 f.

2

. Hørlyck s. 479-81 og Torsten Iversen s. 514 f.

3

. Hørlyck s. 474 og Torsten Iversen s. 485.

4

. Hørlyck s. 535 og Torsten Iversen s. 577.

Ingen adgang

KFE 2024.303 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 16.12.2024 i sag nr. C-15725.)

Entreprise – aftalegrundlag – salgsbetingelser

Entreprise – mangler – bevis

Da aftalegrundlaget indebar vedtagelse af AB 92, var afvigende bestemmelser i salgsbetingelser ikke gældende. Mangler dokumenteret ved skønserklæring, selv om den indkøbene entreprenør havde udført delvis afhjælpning.

En totalentreprenør indgik en leveranceaftale med en tysk leverandør om levering af 80 færdigapterede badekabiner til et boligbyggeri. Efter leveringen blev der reklameret over skrukke/løse fliser og manglende lovpligtig CE-mærkning af håndvaske. Der blev udmeldt syn og skøn kort før byggeriets aflevering, men entreprenøren iværksatte selv afhjælpning af skrukke/løse fliser konstateret ved afleveringen samt udskiftning af håndvaske.

Parternes aftale henviste til en række dokumenter, herunder AB 92 og entreprenørens almindelige betingelser for indkøb af materialer. Det fremgik af sidstnævnte, at de fandt anvendelse, hvis ikke andet var udtrykkeligt bestemt.

Sagen fandtes at skulle afgøres på grundlag af AB 92.

Det fandtes ved syn og skøn godtgjort, at leverandøren havde udført mangelfuld flisemontering, således at entreprenøren havde krav på at få erstattet udbedringsomkostningerne, herunder udgifterne til udskiftning af håndvaske.

Fodnoter

1

. Hørlyck: Entreprise, 9. udg. s. 53-55, samme: Totalentreprise, 6. udg. s. 43 f. og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 35 f.

2

. Hørlyck: Entreprise s. 229-34 og s. 535, samme: Totalentreprise s. 181-83 og s. 327 og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 667-69.

Ingen adgang

KFE 2024.319 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 20.12.2024 i sag nr. C-16567.)

Entreprise – ekstraarbejde – opgørelse

Entreprise – mindrearbejde – opgørelse

En underentreprenørs opgørelser vedrørende ekstraarbejde og mindrearbejde blev delvis taget til følge.

En entreprenør havde som underentreprenør påtaget sig jord-, funderings- og kloakarbejder. Mellem denne og hovedentreprenøren opstod der tvist om opgørelse af ekstraarbejder og mindrearbejder, og underentreprenøren anlagde sag mod hovedentreprenøren, der havde tilbageholdt en del af kontraktsummen.

Underentreprenøren fik medhold i, at der var blevet udført ekstraarbejder vedrørende transport af våd jord, tilførsel af grus, bortskaffelse af byjord, tilførsel af muldjord, opgravning, oprydning og isolering af elementvæg, og at hovedentreprenørens modkrav vedrørende udgåede ydelser androg et væsentligt mindre beløb end fratrukket, idet det blev lagt til grund, at kontraktens bestemmelser om skriftlig accept af aftalesedler ikke havde været fulgt under entreprisens udførelse.

Fodnoter

1

. Hørlyck: Entreprise, 9. udg. s. 286, Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 393 f. og Skovsgaard: Entreprenørens ændringsret s. 268-70.

Ingen adgang

KFE 2023.1212 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023)

Naturnationalpark – screeningafgørelse – Natura 2000-område – væsentlighedsvurdering – plan i miljøvurderingslovens forstand

Efter ansøgning fra Naturstyrelsen meddelte Miljøstyrelsen den 1. august 2022 tilladelse til etablering af Naturnationalpark Fussingø. Naturnationalparken ville bl.a. omfatte etablering af hegn omkring naturnationalparken, biodiversitetsfremmende tiltag, genretning af naturlig hydrologi, udsætning af store planteædende pattedyr og etablering af friluftsfaciliteter, herunder stier. Området skulle etableres i et Natura 2000-område, og Naturstyrelsen havde udarbejdet en væsentlighedsvurdering på 224 sider i forhold til naturnationalparkens påvirkning af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med tilladelsen truffet afgørelse om, at naturnationalparken ikke ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, hvorfor etableringen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Miljøstyrelsens afgørelse om miljøvurdering blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af foreningen Fri Natur og nogle naboer, som bl.a. gjorde gældende, at screeningsafgørelsen og væsentlighedsvurderingen havde et sådant omfang, at projektet krævede § 25-tilladelse, og at projektet tillige havde karakter af en plan, som skulle miljøvurderes. Et flertal i nævnet (5-2) fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at naturtyper og arter i Natura 2000-området ikke blev påvirket væsentligt. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at væsentlighedsvurderingen indeholdt en gennemgang af de forskellige arter i Natura 2000-området, og hvordan disse arter blev påvirket af såvel delementerne i projektet som projektet som helhed. Flertallet bemærkede, at der ikke var særlige krav til omfanget af hverken en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, men at det er indholdet, som er afgørende for om, der er pligt til at udarbejde henholdsvis en miljøkonsekvensrapport og habitatkonsekvensvurdering. Et flertal i nævnet (6-1) fandt ligeledes, at hensyn såsom øvrig natur, visuel påvirkning, kulturarv, rekreative interesser, trafik, okker og klima ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Derudover fandt nævnet, at projektet ikke havde karakter af en plan. Nævnet fandt, at der var tale om et konkret projekt, omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g, og således omfattet af miljøvurderingslovens § 21. Projektet var dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens § 8.

Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

Kapitel 5. Århuskonventionen

(Side 265 – 275)

Ellen Margrethe Basse

Ingen adgang

Kapitel 4. En introduktion til lovgivningen i alfabetisk orden

(Side 123 – 264)

Ellen Margrethe Basse

Ingen adgang

Kapitel 2. Hvad er der fokus på?

(Side 49 – 72)

Ellen Margrethe Basse

Ingen adgang
Omslag Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)

Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)

Hvad er omfattet? Hvorfor? Hvordan?

Ellen Margrethe Basse

Miljø- og klimalovgivningen er utrolig omfattende og vanskelig at orientere sig i. Der er mange gamle love, og der vedtages hele tiden nye regler. Ændringerne er typisk begrundet enten i politiske aftaler eller i gennemførelsen af EU’s direktiver. Bogen har derfor fået undertitlen: Hvad er omfattet? Hvorfor? Hvordan? – Besvarelsen af, hvad der er omfattet, findes i bogens oversigt og forklaring af alle de love og forordninger, der udgør miljø- og klimalovgivningen. – Forklaringerne på, hvorfor de mange love og forordninger tilsammen i dag udgør den danske lovgivning, er mange. De vanskeligheder, der er med at regulere en natur og et klima, der ikke som sådan kan være genstand for regulering, er en del af forklaringen. – Forklaringen på, hvordan de mange love og forordninger spiller sammen, og hvordan de skal anvendes, kommer til udtryk i forklarende tekst og mange krydshenvisninger. Bogen kan bidrage til at give sagsbehandlere, advokater, rådgivere, forskere, undervisere og fagjournalister det overblik, som mange mangler i dag. Det er også en håndbog, der kan anvendes, når konkrete sagskomplekser skal løses på tværs af de eksisterende mange love og forordninger.

Ingen adgang

Kapitel 1. Miljø- og klimalovgivningens særpræg

(Side 27 – 47)

Ellen Margrethe Basse