Jurabibliotek.dk åbner i en betaversion

December 3, 2018

Danmarks største samling af jurabøger online
Jurabibliotek.dk er Danmarks største samling af jurabøger, og biblioteket bliver ved med at vokse i takt med nye bøger bliver udgivet. Samme dag, som en ny titel eller en ny udgave bliver udgivet, kan du finde den på Jurabibliotek.dk. Vi forventer at onlinebiblioteket vil øges med ca. 60 nye bøger om året.

Mere end en bogsamling
Du tilgår bøgerne ved hjælp af en filtrer- og sorterbar indholdsoversigt eller ved at søge dem frem. Du søger på tværs af bøger og indhold, og kan søge på alt lige fra titler og forfatternavne til ord og begreber. Platformen byder på flere muligheder for at afgrænse din søgning yderligere eller søge videre i jagten på at finde lige netop den information, du søger.

Du kan læse bøgerne på skærmen eller downloade indholdet som pdf. Her fra kan du både foretage flere indholdssøgninger, kopiere tekst, printe mv.  Du har også mulighed for at tilføje bøger eller kapitler til dit personlige indhold, lave autogenererede litteraturhenvisninger samt dele indhold med andre brugere af Jurabibliotek.dk.

Baseret på standardløsning til forlagsbranchen
Jurabiblitoek.dk er udviklet i samarbejde med den amerikanske virksomhed PubFactory, der har specialiseret sig i publiceringsplatforme til forlagsbranchen. Deres kunder tæller flere større internationale forlag som bl.a. Harvard University Pres, Oxford University Press og Elgar online.

Åben for alle, men...
Alle kan tilgå Jurabibliotek.dk og få en forsmag på, hvad er ligger af indhold. At få adgang til indholdet i fuld tekst kræver dog et abonnement. Jurabibliotek.dk foreligger kun i en betaversion og sælges pt. kun til udvalgte kunder. Omkring 1. maj 2019 planlægger vi at åbne Jurabibliotek.dk op for alle interesserede. Vil du kontaktes, kan du skrive en mail på forlagssupport@djoef.dk

 

Arkiv

2019

2018