Bilag 1. Retsanvenders korte guide til EU-strafferetlige sager

Som det fremgår af del III af bogen her, har der efterhånden udviklet sig en særlig gren af den juridiske lære om strafferetten i forhold til EU-retten. Det er ofte vanskeligt, både for teoretikeren og for retsanvenderen, når flere forskellige juridiske discipliner griber ind i hinanden. Området må nok betegnes som endnu relativt uoverskueligt, og retsanvenderen vil ofte være tvunget til i løbet af kort tid at træffe en afgørelse.

Herunder gives en (grov) skabelon for, hvordan problemet kan håndteres i praksis.¹1. Guiden baserer sig i et vist omfang på Baumbach/Elholm, Strafferettens almindelige del, Det strafferetlige ansvar, 2022, s. 417-444. Som det fremgår af bogens Del III, gemmer der sig en hel del detaljer i emnet, som kan være afgørende i konkrete sager, og som selvfølgelig ikke kommer frem, når man kun ser på de grove træk. Alligevel kan det være en hjælp for retsanvender i en konkret sag at afklare følgende spørgsmål i nævnte rækkefølge:

For det første om sagen overhovedet har noget med EU-retten at gøre. Det vil navnlig være relevant at se på, a) om straffebestemmelsen implementerer en EU-regel, b) om anvendelsen af straffebestemmelsen evt. vil være i strid med den fri bevægelighed eller ligebehandlingsprincippet, eller c) om der umiddelbart er andet, som taler for, at EU-retten regulerer retsområdet. I disse tilfælde vil sagen være omfattet af anvendelsesområdet for EU-retten, herunder af EUC. Vær opmærksom på, at det skal være den konkret sag/det konkrete sagsforhold, der på den ene eller anden måde er reguleret af EU-retten. Man kan således godt sidde med en sag, der vedrører et område, som er EU-reguleret, men hvor netop det konkrete sagsforhold falder udenfor.

For det andet skal det afklares, om sagen er omfattet af det overstatslige (supranationale) eller mellemstatslig EU-samarbejde. Hvis det er overstatsligt, finder de overstatslige EU-principper anvendelse, dvs. krav om EU-konform fortolkning og – hvis sådan fortolkning ikke er mulig (f.eks. fordi ordlyden i den danske retskilde er direkte i modstrid med EU-retten) – krav om tilsidesættelse af dansk ret (forrangsprincippet). Hvis det er mellemstatsligt, falder retsanvender tilbage på de almindelige fortolkningsprincipper i dansk ret (formodnings, fortolknings- og instruktionsreglen), og der er ikke pligt til tilsidesættelse af dansk ret. Der er ikke hjemmel til – for danske domstole – at forelægge præjudicielle spørgsmål for EUD om fortolkningen af mellemstatslige EU-retsakter, som f.eks. rammeafgørelser.

For det tredje skal det afklares, hvorvidt sagen drejer sig om:

Side 369

• A Materiel strafferet (ansvarsbetingelserne), hvorefter navnlig EU-rettens retssikkerhedsprincip (legalitetsprincippet, jf. Chartrets art. 49) skal iagttages. Danske domstole skal undlade at fortolke danske retsregler EU-konformt og undlade at anvende en dansk strafhjemmel i et tilfælde, hvor det ville stride mod legalitetsprincippet.
• B Straffeproces (f.eks. udlevering efter EU’s arrestordre), hvorefter navnlig kravene til en samlet set retfærdig rettergang vil være relevante, jf. reglerne i EUC og EMRK. Danske domstole skal fortolke EU-konformt under hensyn til de menneskeretlige forpligtelser i EUC og EMRK, og de skal undlade en EU-konform fortolkning af dansk ret, hvis en sådan fortolkning vil stride mod disse rettigheder, f.eks. hvis det måtte lede til en (samlet set) ikke retfærdig rettergang.
• C Sanktionsfastsættelse (herunder strafudmålingen), hvorefter navnlig effektivitets-, assimilerings- og proportionalitetsprincippet er relevante. Danske domstole skal undlade at anvende en straf, der strider mod disse principper, men skal på den anden side i videst muligt omfang anvende en straf, som sikrer EU-rettens effektive virkning. Proportionalitet omfatter både generel proportionalitet (et middel skal være egnet/effektivt, nødvendigt og forholdsmæssigt i forhold til målet) og strafferetlig proportionalitet (der skal være rimeligt forhold mellem forbrydelse og straf, jf. også EUC art. 49).
•  Side 370