Forord
Med denne opdatering er bogen ført ajour til udgangen af 2024. Fremstillingen er fortsat en kommentar til designloven og har fokus på danske domstole og myndigheders brug af reglerne i den danske lov. Designretten er imidlertid i vid udstrækning EU-harmoniseret. Dette afspejler sig i kommentarer, hvor praksis fra EU-Domstolen spiller en vigtig rolle for forståelsen af de danske regler. Også praksis fra EUIPO om EU-designrettigheder inddrages i en vis udstrækning med henblik på at fortolke de danske regler.
Forfatterkollegiet er denne gang ændret, idet Knud Wallberg er indtrådt i stedet for Niels Holm Svendsen. Vi skylder Niels stor tak for hans store indsats i forbindelse med de forrige udgaver.
Jens Schovsbo og Knud Wallberg
København, december 2024
Side 23