Indledning
Lovfortolkning i praksis
MED LOV SKAL MAN LAND BYGGE – mange kender disse bevingede ord, som f.eks. kan ses på indskriften over indgangen til Københavns Byret. De stammer fra fortalen til Jyske Lov fra 1241. I fortalen hed det også, at den lov, land skulle bygges med, skulle være tydelig, så at alle kunne vide og forstå, hvad loven sagde.
Det er imidlertid en misforståelse at tro, at en lovbestemmelse kan være så klar, at den aldrig giver anledning til fortolkningstvivl, når den skal anvendes i praksis. Idealet om klare og umisforståelige lovbestemmelser er på samme tid et ideal med modifikationer. Det forekommer ikke sjældent, at lovgiver ved at udforme »vage og elastiske bestemmelser« overlader det til de retsanvendende myndigheder at foretage den nærmere afgrænsning af en bestemmelses anvendelsesområde i praksis.
Der er derfor behov for nogle fortolkningsprincipper, der styrer, hvordan retsanvenderen tager »springet« fra lovbestemmelsen på papiret til dens anvendelse i det praktiske retsliv. Hvis der ikke gjaldt nogen principper for fortolkningen, ville det svække retssikkerheden, herunder borgeres og virksomheders muligheder for at forudsige deres retsstilling.
I den danske retstradition har der da også dannet sig nogle anerkendte fortolkningsprincipper – altså mere overordnede grundsætninger for lovfortolkningen, der vil være relevante, uanset hvilken lov og hvilket retsområde der er tale om. Det er disse principper, vi vil gennemgå i denne fremstilling.
Vi har fokus på principper for lovfortolkning, altså den proces, der går ud på at finde meningen med en lovbestemmelse, dvs. finde den norm (eller regel), som lovbestemmelsen er udtryk for. Fremstillingen angår således ikke spørgsmålet om at skønne inden for rammerne af en norm, der er fundet ved fortolkning af lovbestemmelsen. Dette spørgsmål holdes således uden for fremstillingen.
Fortolkning opstår principielt, når ordene i bestemmelsen har en sådan præcision, at det bliver en meningsfyldt opgave at finde ud af, hvad der nærmere Side 11 ligger i dem. Er der tale om en vag og elastisk lovbestemmelse, dvs. en bestemmelse, der ikke har den fornødne præcision, skal den norm, som bestemmelsen er udtryk for, principielt ikke findes ved en fortolkning af ordene, men snarere ved udfyldning af ordene. Der er en glidende overgang mellem lovfortolkning og lovudfyldning. I denne fremstilling sidestilles lovudfyldning med lovfortolkning og de fortolkningsprincipper, vi opstiller, gælder også ved lovudfyldning.
Hvor finder man lovfortolkningsprincipperne? I overensstemmelse med traditionel opfattelse om gældende ret baseres de fortolkningsprincipper, der gennemgås i denne bog, på en analyse af, hvordan lovbestemmelser fortolkes af Højesteret.
Selv om Højesteret tilstræber at give fyldestgørende og forståelige begrundelser for sine afgørelser, er der ikke tradition for at medtage mere overordnede betragtninger om de principper, der finder anvendelse ved lovfortolkningen.
De fortolkningsprincipper, der formuleres i denne bog, fremgår således ikke udtrykkeligt af Højesterets afgørelser, men principperne kan efter vores opfattelse udledes af Højesterets praksis om lovfortolkning.
Det er den overordnede målsætning for lovfortolkningen at anvende loven i overensstemmelse med lovgivers intention. Det er grunden til, at der ved fortolkningen – som det vil fremgå af vores fremstilling – ikke alene lægges vægt på den pågældende lovbestemmelses ordlyd, men også på forarbejderne til bestemmelsen, herunder forarbejderne til en eventuel tilsvarende bestemmelse i tidligere lovgivning.
Fokus i bogen er ikke på at angive, hvilke faktorer der indgår i lovfortolkningen; dette spørgsmål er ikke så interessant, idet det principielt er således, at alle de faktorer, som må anses for relevante (dvs. de faktorer, som især belyser, hvad lovgivers intention har været) indgår i lovfortolkningen. Fokus er mere på at beskrive, hvilke faktorer der navnlig tillægges vægt i fortolkningen. For formidlingens skyld ser vi på bestemte faktorer af betydning for lovfortolkningen hver for sig, men skal allerede her understrege, at fortolkningen af en lovbestemmelse i praksis kan være en relativt kompliceret proces, der er baseret på en samlet vurdering af alle relevante faktorer, der afvejes over for hinanden. Som et illustrerende eksempel kan henvises til Fjernvarme Fyn-sagen (UfR 2024.3306 H), der er omtalt i kapitel 6 om øvrige fortolkningsfaktorer. De fortolkningsprincipper, vi opstiller, giver ikke i sig selv svaret på, hvordan en bestemt lovbestemmelse må forventes at blive fortolket af Højesteret, men anvendelse af principperne vil forhåbentlig være til nytte, når man skal vurdere, hvilken forståelse af en bestemt lovbestemmelse Højesteret må forventes at nå frem til.
Side 12
Lidt teori
Det er ikke nødvendigt for at læse denne bog, at man er fortrolig med den terminologi og de mere teoretiske aspekter, som bogen er baseret på. Vi finder det alligevel hensigtsmæssigt at redegøre kort herfor.
I vores analyse anvender vi overordnet den velkendte sondring mellem den almene (abstrakte) fortolkning af den pågældende lovbestemmelse og den konkrete subsumption. Ud fra denne sondring opdeler vi lovfortolkningsprocessen (også benævnt lovfortolkningen) i tre trin.
Det er ikke nødvendigvis sådan, at den enkelte højesteretsdommer sondrer skarpt mellem disse tre trin, når den pågældende skal fortolke en lovbestemmelse, men vi mener, at opdelingen af lovfortolkningsprocessen (lovfortolkningen) i tre trin er et velegnet redskab eller en velegnet metode til at analysere retspraksis. De tre trin er følgende:
- 1 Den almene (abstrakte) lovfortolkning: Her udledes en norm af den pågældende lovbestemmelse. Der foretages med andre ord en lovfortolkning (eller lovudfyldning). Det er kernen i hele lovfortolkningsprocessen, og i denne proces indgår som fortolkningsfaktorer, dvs. som grundlag for den norm, der udledes af lovbestemmelsen, navnlig lovbestemmelsens ordlyd og dens forarbejder.
- 2 Mellemtrinnet: Her vurderes det, om sagens faktum er omfattet af den norm, der er udledt af lovbestemmelsen under trin 1). Denne proces har ikke karakter af lovfortolkning, men er som sagt en del af lovfortolkningsprocessen.
- 3 Den konkrete subsumption: Her besluttes det enten at anvende normen udledt af den pågældende lovbestemmelse under trin 1) eller ikke at anvende den. Der er her principielt tale om en selvstændig eller supplerende lovfortolkning, hvilket kommer tydeligst frem, hvis det besluttes ikke at anvende normen. I denne fortolkningsproces indgår mere frie faktorer (reale grunde, forholdets natur osv.).
Det fortolkningsresultat, der nås frem til ved den konkrete subsumption, kan have karakter af normanvendelse (regelanvendelse), præciserende, indskrænkende eller udvidende fortolkning, alt efter om man i mellemtrinnet har fundet, at sagens faktum er omfattet af den pågældende norm eller ej.
Side 13
Figur: Fortolkningsprocessen i tre trin og fortolkningsresultatet
Bogens opbygning
I det følgende gennemgås generelle fortolkningsprincipper (del I), principper for lovfortolkning i lyset af forarbejder (del II) og principper for lovfortolkning i lyset af tidligere højesteretspraksis (del III).
Kapitlerne om de enkelte fortolkningsprincipper er opbygget således, at princippets essens sammenfattes i én sætning i starten. Herefter beskrives princippet nærmere navnlig via gennemgang af eksempler fra retspraksis. Denne systematik er inspireret af bogen Reading Law fra 2012 skrevet af Bryan Garner og den nu afdøde amerikanske højesteretsdommer Antonin Scalia.
Side 14
Der er et væld af højesteretsafgørelser om lovfortolkning, og det giver sig selv, at de ikke alle kan gennemgås i denne fremstilling. Det beror på et skøn, hvilke afgørelser der udvælges.
Vi har primært lagt vægt på afgørelser fra nyere højesteretspraksis, som er illustrative for det fortolkningsprincip, vi opstiller. Vi medtager dog i et mindre omfang også særligt illustrative afgørelser, der er af ældre dato, og eksempler fra landsretternes praksis, der er særligt egnet til at anskueliggøre det pågældende princip og dets anvendelse i Højesteret. Afgørelserne gengives ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge, men ud fra et skøn over, hvilken afgørelse der bedst illustrerer det aspekt af fortolkningsprincippet, som vi beskriver nærmere.
Vi gennemgår afgørelserne for at vise, hvordan Højesteret fortolker lovbestemmelser, og ikke for at beskrive gældende ret. Nogle af de lovbestemmelser, der omtales i bogen, er blevet ændret, siden de blev fortolket i den pågældende sag. Men det nævner vi som udgangspunkt ikke, da det ikke er afgørende for den pointe, som vi vil illustrere med afgørelserne.
Højesteretsdommere er ikke specialister og behandler alle slags sager. Det betyder, at også sager på højt specialiserede sagsområder afgøres ud fra de fortolkningsprincipper, vi opstiller. Bogen indeholder derfor ikke en speciel del, hvor der redegøres for fortolkningsprincipperne på hvert enkelt retsområde.
Som undtagelse hertil har vi medtaget kapitler om hjemmelskrav ved myndighedsindgreb, om grundlovsprøvelse og om fortolkning i lyset af internationale forpligtelser på grund af de særlige forhold, der gælder på disse områder. Det er ikke hensigten med denne særskilte behandling at give en udtømmende gennemgang af hjemmelskrav ved myndighedsindgreb, grundlovsprøvelse eller fortolkning i lyset af internationale regler; herom henvises til speciallitteraturen. Hensigten er at tilvejebringe et fortolkningsmæssigt overblik, som man forhåbentlig kan få gavn af, når man beskæftiger sig med lovfortolkning inden for disse områder.
Vi redegør i de enkelte kapitler ikke for den juridiske litteratur, som har behandlet det spørgsmål om fortolkning, vi gennemgår. Det skyldes, at fokus er på at beskrive de fortolkningsprincipper, der kan udledes af Højesterets afgørelser. Men litteraturen er selvfølgelig læst, og vi har opregnet et udvalg af den relevante litteratur i litteraturfortegnelsen sidst i bogen.
Side 15