Indledning – litteratur m.v.

Oliver Talevski, Voteringen i: Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad (red.), Proceduren, 4. udgave, Djøf Forlag 2019, s. 467 ff. (481) ♦ Anita S. Krishnakumar og Victoria F. Nourse, The Canon Wars i: Texas Law Review 2018, s. 163 ff. ♦ Robert A. Katzmann, Judging Statutes, Oxford University Press 2014 ♦ Antonin Scalia og Bryan Garner, Reading Law: The Interpretation of Legal Texts, Thomson West 2012 ♦ Oliver Talevski, Nogle tanker om analyse af myndighedernes lovfortolkning i: UfR 2009B.333, note 24 og henvisningerne der ♦ Per Walsøe, Retsfilosofien og dens betydning i dommerens hverdag i: Peter Garde, Claus Larsen og Bjarne Pedersen (red.), Dommeren i det 20. århundrede, Djøf Forlag 2000, s. 415 ff. (416 ff.) ♦ Bernhard Gomard, Idealisme, pragmatisme og realisme i dansk ret og retsvidenskab i: UfR 2000B.345 (347) ♦ Preben Stuer Lauridsen, Retslæren, Akademisk Forlag 1977, særligt s. 265 ff. ♦ Knud Illum, Om falske Lodder i fru Justitias Vægtskaal i: Udvalgte artikler, Juristforbundets Forlag 1976, s. 240 ff. (241) ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 158, 162 ff., og 179 ff. ♦ Poul Andersen, Dansk Forvaltningsret: almindelige Emner. 4. udgave, Gyldendal 1963, s. 607 ♦ Viggo Bentzon, Retskilderne, G.E.C. Gad 1907, s. 184 f. og 205 ff. ♦ Knud Illum. Lov og Ret, Nyt Nordisk Forlag 1945, s. 139 ♦ Carl Ussing, Anders Sandøe Ørsted som Retslærd, P.G. Philipsens Forlag 1884, s. 96

Kapitel 1 – litteratur m.v.

Michael Kistrup, Jakob Lund Poulsen, Jens Røn og Thomas Rørdam, Straffeprocessen, 4. udgave, Karnov 2023, s. 955 f. ♦ Niels Fenger, Det er ikke så nemt længere – om vanskelighederne ved at udfinde gældende EU-ret i: UfR 2022B.289 (297) ♦ Bernhard Gomard og Michael Kistrup, Civilprocessen, 8. udgave, Karnov 2020, s. 744 ff. ♦ Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 2. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 47 ♦ Peter Blume, Instansprincippet i: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Trine Baumbach, Ole Scharf og Henrik Stevnsborg (red.), Retsplejeloven 100 år, Djøf Forlag 2019, s. 379 ff. (390, note 27) ♦ Torsten Iversen, Obligationsret 1. del, 6. udgave, Djøf Forlag 2019, s. 26 ♦ Jesper Lau Hansen, Ejeraftaler i: Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen og Linda Nielsen (red.), Festskrift til Mads Bryde Andersen, Djøf Forlag 2018, s. 447 ff. (464) ♦ Hanne Kjærulff og Niels Fenger, Appeltilladelser, Djøf Forlag 2016, s. 281 ff. og kapitel 4 og 7 ♦ Jens Vedsted-Hansen, Prøvelse af lovgivermotiver i: Trine Baumbach, Peter Blume og Michael Gøtze (red.), Ret på flere felter – festskrift til Carsten Henrichsen 2016, s. 549 ff. (550) ♦ Betænkning nr. 1546 2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, s. 5 ♦ Eigil Lego Andersen, Juraens aktører og processer i: ET.2009.201, pkt. 7.4. ♦ Jens Kristiansen, Anmeldelse: Stine Jørgensen: Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse i: Juristen nr. 3 2007, s. 110 ♦ Mads Bryde Andersen, Ret og metode, Gjellerup 2002, s. 133 ff. ♦ Peter Blume, Juristen i det usikre rets-Side 157system i: Juristen nr. 5 2002, s. 182 ff. (184) ♦ Carsten Henrichsen, Moderne retsvidenskab, Djøf Forlag 2001, s. 234 f. og 238 f. ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 27 ff. ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 157

Kapitel 2 – litteratur m.v.

Rubrikken »Fakta om DDO« i afsnittet Om Den Danske Ordbog, forsiden af Den Danske Ordbog og nævnte opslagsord på ordnet.dk som online den 19. juni 2023 ♦ Maria Casparij, René Bergfort og Stine Fink Hansen, Om henvisning af civile sager til behandling ved landsretten som 1. instans i: UfR 2022B.357 (359) ♦ Lone L. Hansen og Erik Werlauff, Den juridiske metode, 3. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 175 f. ♦ Carsten Munk-Hansen, Retsvidenskabsteori, 3. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 270 ♦ Christian Just Werenberg, Hvad forstås ved »gravearbejde« i Ledningsejerlovens forstand – en kommentar til Højesterets dom i UfR 2021.103 H i: ET.2021.100 ♦ Carsten Munk-Hansen, Den juridiske løsning, 2. udgave, Djøf Forlag 2021, s. 29 f. og 51 ♦ Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 2. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 51 ff. ♦ Bernhard Gomard og Michael Kistrup, Civilprocessen, 8. udgave, Karnov 2020, s. 90 ff. ♦ Peter Blume, Retssystemet og juridisk metode, 4. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 141 og 298 ♦ Carina Risvig Hamer og Sten Schaumburg-Müller (red.), Juraens verden, Djøf Forlag 2020, s. 71 f. og 96 ♦ Lone Kerrn-Jespersen og Lisbeth Parbo, Landsretssager i: Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad (red.), Proceduren, 4. udgave, Djøf Forlag 2019, s. 539 ff. (541 ff.) ♦ Vejdirektoratet, Vej- og trafikteknisk ordbog, udgave af 1. juli 2019 som tilgængelig på vejregler.dk ♦ Justitsministeriet, Vejledning nr. 9539 af 26. juni 2018 om lovkvalitet, s. 102 ♦ Jørgen Steen Sørensen, Aktivistiske domstole – et blik på Europa og Danmark i: Juristen nr. 3 2017, s. 73 ff. (74) ♦ Lars Bay Larsen, Domsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen i: Festskrift til Jens Peter Christensen 2016, s. 847 ff. (863) ♦ Jacob Falsner, Den europæiserede vikar, Djøf Forlag 2016, s. 98 f. ♦ Lennart Lynge Andersen, Aftaleloven med kommentarer, 6. udgave, Djøf Forlag 2014, s. 254 ff. ♦ John Calhoun, Measuring the Fortress: Explaining Trends in Supreme Court and Circuit Court Dictionary Use i: The Yale Law Journal, nr. 2 november 2014, s. 484 ff. ♦ Steen Treumer, »Konstruktiv uklarhed« – om tilsigtet uklar EU-lovgivning og dens negative konsekvenser i: Jens Hartig Danielsen (red.), Max Sørensen 100 år, Djøf Forlag 2013 ♦ Berhard Gomard, Rimelighed og god skik. Bunden eller fri retsdannelse og fortolkning? i: Juristen nr. 5 2005, s. 191 ff. (197) ♦ Henrik Zahle, Dansk forfatningsret I, 3. udgave, Christian Ejlers’ Forlag 2001, s. 183 ♦ Ditlev Tamm, Juridiske ordbøger i: UfR 1992B.94 ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 16, 118 f., 124, 141 ff. ♦ Helle Porsdam, JURA – 1990’ernes ideologi? i: Juristen nr. 2 1997, s. 82 ff. (85) ♦ Kevin Werbach, Looking It up: Dictionaries and Statutory Interpretation i: Harvard Law Review, nr. 6, april 1994, s. 1437 ff. ♦ Peter Blume, Aktuelle lovfortolkningsproblemer i: UfR 1990B.197 (199) ♦ Preben Stuer Lauridsen, Lovfortolkning i Højesteret i: UfR 1984B.321, (321) ♦ Stig Jørgensen, Hermeneutik og fortolkning i: Tidsskrift for Rettsvitenskap 1973, s. 626 ff. ♦ Stig Jørgensen, LOVMÅL OG DOM – retsteoretiske afhandlinger, Juristforbundets Forlag 1978, s. 89 ff. ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 139 ff. og 173 ff. ♦ Robert S. Lancaster, Judge Learned Hand and the Limits of Judicial Discretion i: Vanderbuilt Law Review vol. 9, issue 3, 1956, s. 427 ff. (448)

Side 158

Kapitel 3 – litteratur m.v.

Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 3. udgave, Djøf Forlag 2024, s. 62 f. ♦ Carsten Munk-Hansen, Retsvidenskabsteori, 3. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 31 og 145 ♦ Mark Ørberg, Fondsretten og den levende vedtægt, Djøf Forlag 2022, s. 267 f., 273 og 277 f. ♦ Jakob Juul-Sandberg, Det lejedes værdi, 5. udgave, Karnov 2022, s. 209 f. ♦ Niels Fenger, Det er ikke så nemt længere – om vanskelighederne ved at udfinde gældende EU-ret i: UfR 2022B.289 (294) ♦ Peter Blume, Retssystemet og juridisk metode, 4. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 138. ♦ Vejledning nr. 9539 af 26. juni 2018 om lovkvalitet, s. 39, 166 og 172 ♦ Niels Fenger i: Niels Fenger (red.), Forvaltningsret, Djøf Forlag 2018, s. 896, 904 og 909, og samme sted Søren Højgaard Mørup, s. 328 ff. ♦ Jens Møller, Oliver Talevski, Peter Thønnings og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen (red.), Kommenteret Retsplejelov Bind II – §§ 477 a – 682, 10. udgave, Djøf Forlag 2018, s. 388 f. og 394 f. ♦ Niels Fenger, Voldgift og EU-ret i: Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen og Linda Nielsen (red.), Festskrift til Mads Bryde Andersen, Djøf Forlag 2018, s. 191 og 200 ♦ Hanne Kjærulff og Niels Fenger, Appeltilladelser, Djøf Forlag 2016, s. 119 f., 283 og 285 f. ♦ John D. Ohlendorf, Against Coherence in Statutory Interpretation i: Notre Dame Law Review vol. 90, issue 2, 2014 (735 ff.) ♦ Karsten Revsbech, Ministerens generelle tilsyn med kommuner og regioner i: Peter Blume og Carsten Henrichsen (red.), Festskrift til Steen Rønsholdt, Djøf Forlag 2014, s. 425 ff. (437 f.), og samme sted Claes Nilas, Proportionalitetsprincippet i forvaltningsretten, s. 363 ff. (375 f.) ♦ Søren Flinch Midtgaard, Metoden i politisk teori i: politica, nr. 3 2011, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og ved Syddansk Universitet 2011, s. 272 ff. (273) og Rasmus Sommer Hansen, Begreber og idealer i politisk teori samme sted, s. 352 ff. (355 og 367) ♦ Vibe Ulfbeck, Den nye formueret i: Juristen nr. 1 2006, s. 2 ff. (6) ♦ Hans-Joachim Strauch, Rechtsprechungstheorie. Richterliche Rechtsanwendung und Kohärenz. i: Die Sprache des Rechts, bind 2 – Recht verhandeln, Kent D. Lerch (red.), De Gruyter 2005, s. 479 ff. (507 ff.) ♦ Aleksander Peczenik, Juridikens allmänna läror i: Svensk Juristtidning 2005 s. 249 ff. ♦ Jacob Graff Nielsen, Legalitetskravet ved beskatning – de forfatnings- og forvaltningsretlige rammer, Thomson 2003, s. 325 f. ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 20, 36 ff., 68 f., 88, 94, 136, 204, 269 ff., 278, 290 og 294. ♦ Jens Fejø, Monopolret og marked, Djøf Forlag 1985, s. 140 ♦ Preben Stuer Lauridsen, Studier i retspolitisk argumentation, Juristforbundets Forlag 1974, s. 210 og 579 ♦ Alf Ross, Ret som teknik, kunst og videnskab i: Isi Foighel, Hans Gammeltoft-Hansen og Henrik Zahle (red.), Ret som teknik kunst og videnskab – og andre essays af Alf Ross, Djøf Forlag 1998, s. 155 ff. (207) ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 150 ff.

Kapitel 4 – litteratur m.v.

Jens Garde, Karsten Revsbech og Søren Højgaard Mørup i: Søren Højgaard Mørup, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen, Karsten Revsbech og Ole Terkelsen, Forvaltningsret – almindelige emner, 7. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 176 ff. og litteraturhenvisninger her ♦ Thomas W. Merrill, The Chevron Doctrine – Its Rise and Fall, and the Future of the Administrative State, Harvard University Press 2022, s. 80 ff. ♦ Jens Peter Christensen, Ministre om embedsmænd, Djøf Forlag 2022, kapitel 7 ♦ I Søren Højgaard Mørup, Helle Bødker Madsen og Michael Hansen Jensen (red.), Festskrift til Karsten Revsbech, Djøf Forlag 2020, bl.a. Erik Magnus Boe, Systemhensyn kan være så mangt, s. 73 ff., og Jan Pedersen, Skatteforvaltningsretten – systemhensyn eller retssikkerhed, s. 329 ff. ♦ Trine Baumbach og Thomas Elholm, Strafferettens almindelige del, 1. udgave, Side 159 Djøf Forlag 2020, kapitlerne 3, 5, 8, 9 og 12 ♦ Hanne Marie Motzfeldt, Fortolkning i: Bent Ole Gram Mortensen, Bassah Khalaf, Christian Frier, Hanne Marie Motzfeldt og Carina Risvig Hamer (red.), Erhvervsforvaltningsret, 2. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 259 ff. (264) ♦ Børge Dahl og Jens Peter Christensen, Højesteret og retsplejen i: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Trine Baumbach, Ole Scharf og Henrik Stevnsborg (red.), Retsplejeloven 100 år, Djøf Forlag 2019, s. 613 ff. (638) ♦ Jørgen Steen Sørensen, Anklagemyndighedens afhængighed og uafhængighed i dansk og internationalt perspektiv i: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Trine Baumbach, Ole Scharf og Henrik Stevnsborg (red.), Retsplejeloven 100 år, Djøf Forlag 2019, s. 291 ff. (295 f.) og Sune Fugleholm og Steffen Sværke, Statens førelse af retssager, samme sted, s. 511 f. (513 og 526 f.) ♦ Eberhard Schmidt-Aßmann, Die Chevron-Doktrin auf dem Rückzug? Zur gerichtlichen Kontrolldichte im Umweltverwaltungsrecht der USA i: Zeitschrift für Europäisches Umwelt- und Planungsrecht, nr. 17 2019, s. 395 ff. ♦ Richard M. Re, Clarity Doctrines i: The University of Chicago Law Review, volume 86 2019, number 6, s. 1497 ff. ♦ Thomas Elholm, Morten Niels Jakobsen og Lasse Lund Madsen, Straffeloven med kommentarer – almindelig del, 11. udgave, Djøf Forlag 2019, kommentaren til § 1 ♦ Søren Højgaard Mørup i: Niels Fenger (red.), Forvaltningsret, 1. udgave, Djøf Forlag 2018, s. 299 ff. og litteraturhenvisninger her ♦ Hjemmesidenyhed »Anklagemyndigheden arbejder intensivt med at styrke den interne kultur og egne værdier« af 4. december 2018 på anklagemyndigheden.dk som online den 21. august 2023 ♦ Justitsministerens besvarelse af 25. april 2017 spørgsmål nr. 485 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg ♦ Poul Dahl Jensen, Strafudmåling under forandring i: Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup (red.), Festskrift til Jens Peter Christensen, Djøf Forlag 2016, s. 521 ff., og samme sted Jens Teilberg Søndergaard og Barbara Bertelsen, Kodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem, s. 497 ff. ♦ Sten Bønsing, Embedsmænds pligter – en kommentar til »Kodex VII – Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen« i: UfR 2016B.33 ♦ Michael Gøtze, Er domstolene for systemvenlige? i: Advokaten nr. 8 2015 ♦ Linda Kjær Minke og Thomas Elholm, Hadforbrydelse – giver det mening? i: Juridiske Emner ved Syddansk Universitet, Djøf Forlag 2015, s. 6 ♦ Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII Finansministeriet 2015, s. 21 ♦ Michael Hansen Jensen i: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Grundloven med kommentarer, 1. udgave, Djøf Forlag 2015, s. 426 ff. ♦ Artikel Dommere holder med staten i skattesager i: Danske Advokater – Magasin for advokatvirksomheder, nr. 1 2014, s. 6 f., samt interview med daværende højesteretspræsident Børge Dahl samme sted, s. 8 ff. ♦ Lida Hulgaard, Dommeres vota i skattesager 2002-2011 – en statistisk undersøgelse i: TfS 2014.132 ♦ Børge Dahl, Dommerne holder sig til loven – en kommentar til advokat Lida Hulgaards undersøgelse af dommeres vota i skattesager i: TfS 2014.185 ♦ Jan Pedersen, Domstolsprøvelse af skattesager – Retssikkerhed, statistik og retsanvendelse i: UfR 2014B.251 ♦ Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet, realiteter – regler, i: Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm og Ditlev Tamm (red.), Højesteret – 350 år, Gyldendal 2011, s. 409, og Jon Stockholm, Højesterets funktion som domstols på skatteområdet samme sted, s. 351 ff. (355 f.) ♦ Jacob Graff Nielsen, Legalitetskravet ved beskatning – De forfatnings- og forvaltningsretlige rammer, Forlaget Thomson 2003, s. 127, 262 ff. og 314, og anmeldelse heraf af Henrik Dam i: UfR 2003B.290 ♦ Henrik Rothe, Den uafhængige advokat i: Steffen Juul, Lars Nordskov Nielsen og Henrik Rothe (red.), Festskrift i anledning af grundlovens 150 års jubilæum, Advokatsamfundet 1999, s. 4 ff. (6) ♦ Hans Gammeltoft-Hansen, Strafferetspleje I, 2. udgave, Djøf Forlag 1998, s. 36, 152 og 181 ♦ Karsten Revsbech, Nyere tendenser i dansk forvaltningsretlig teori, Djøf Forlag 1992, s. 11 ff., 39 ff., 61 ff., 90 ff. og 116 ff. ♦ Thomas Rørdam, Objekti-Side 160vitetsprincippet og princippet om equality of arms i straffesager i: Juristen nr. 7 1988, s. 277 ff. ♦ Hans Gammeltoft-Hansen, Om afgrænsningen af »straffeprocessuelle tvangsindgreb« i: U.1979B.1(1) ♦ Gorm Toftegaard Nielsen, Grundlovens § 3 – Retssikkerhed eller demokrati, 1977, s. 154, 198 f., 217 f., 231 og 265 ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 180

Citationen fra Henrik Stampes erklæring sker omtrentligt (yderligere moderniseret) fra gengivelsen heraf i Ditlev Tamm og Morgen Kjær, Henrik Stampe: Enevældens menneskelige ansigt, Djøf Forlag 2013, jf. herom også samme sted, s. 46 ff., jf. s. 23 f.

Kapitel 5 – litteratur m.v.

Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 3. udgave, Djøf Forlag 2024, kapitel 5 ♦ Caroline Adolphsen og Eva Naur, Arveret, 8.udgave, Djøf Forlag 2021, s. 198 f. ♦ Børge Dahl, Dommerrollen i: UfR 2012B.400 ♦ Henrik Zahle, Omsorg for retfærdighed, Gyldendal 2003, kapitlerne »Forløb« og »Fornemmelse« ♦ Peter Høilund, Den forbudte retsfølelse, Munksgaard 1992, s. 220 ff. ♦ Mads Bryde Andersen, Ret og metode, Gjellerup 2002, s. 144 og 191 ♦ Svend Danielsen, Det maskinskrevne nødtestamente. UfR 1982.313 H i: Peter Garde, Mogens Koktvedgaard og Oluf Engell (red.), Mindeværdige retssager, Forlaget Thomson 2002, s. 185 ff. ♦ Carsten Henrichsen, Moderne retsvidenskab, Djøf Forlag 2001, s. 190 f. ♦ Per Walsøe, Retsfilosofien og dens betydning i dommerens hverdag i: Peter Garde, Claus Larsen og Bjarne Pedersen (red.), Dommeren i det 20. århundrede, Djøf Forlag 2000, s. 415 ff. (415-422) ♦ Sverre Blandhol, Juridisk ideologi – Alf Ross’ kritik af naturetten, Djøf Forlag 1999, s. 67 ♦ Alf Ross, Ret som teknik, kunst og videnskab og Videnskab og politik i juridisk doktrin i: Isi Foighel, Hans Gammeltoft-Hansen og Henrik Zahle (red.), Ret som teknik kunst og videnskab – og andre essays, Djøf Forlag 1999, s. 165 f., 201 og 295 ff. ♦ Ditlev Tamm, Domstolene som statsmagt – set med en retshistorikers øjne i: UfR 1997B.87 (95) ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 19 f., s. 117 og 269 ff. ♦ Torben Jensen, Domstolenes retsskabende, retsudfyldende og responderende virksomhed i: UfR 1990B.441 ♦ Bent Christensen, Domstolene og lovgivningsmagten i: UfR 1990B.73 (81) ♦ Stig Jørgensen, Retfærdighed og ret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1990, s. 30 f. ♦ Mogens Munch, Grænser for domstolenes retsskabende virksomhed i civile sager i: Juristen 1989, s. 45 ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 116, 168 ff. og 467 ♦ Alf Ross, Virkelighed og gyldighed i retslæren, Ejnar Munksgaard 1934, s. 116 ♦ Frederik Vinding Kruse, Retslæren, 1. bog, Nyt Nordisk Forlag 1943, s. 160

Kapitel 6 – litteratur m.v.

Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen, Immaterialret, 7. udgave, Djøf Forlag 2024, s. 75 og 92 ♦ Henrik Palmer Olsen, Lærebog i juridisk metode, Djøf Forlag 2024, s. 80 og 139 ♦ Bent Ole Gram Mortensen, Domstolsprøvelse i: Bent Ole Gram Mortensen (red.), Bassah Khalaf (red.), Christian Frier, Hanne Marie Motzfeldt og Carina Risvig Hamer, Erhvervsforvaltningsret, 2. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 409 ff. (420 f.) ♦ Peter Blume, Retssystemet og juridisk metode, 4. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 65 og 221 f. ♦ Jan Schans Christensen, Højesterets domsbegrundelser i historisk lys i: Juristen nr. 4 2019, s. 140, note 16 ♦ Jens Evald, At tænke juridisk, 5. udgave, Djøf Forlag 2019, s. 40 ff. ♦ Sten Bønsing, Almindelig forvaltningsret, 4. udgave, Djøf Forlag 2018, s. 436 ♦ Jens Peter Christensen, Hvad kan man egentlig bruge juridisk litteratur til i praksis i: UfR 2017B.312 ♦ Christian Lundblad, Den juridiske litteratur i arbejdet ved en byret i: Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup (red.), Festskrift til Jens Peter Christensen, Djøf Side 161 Forlag 2016, s. 813 ff. ♦ Kirsten Ketscher, Socialret. Principper, rettigheder, værdier, 4. udgave, Karnov 2014, s. 216 f. ♦ Karsten Hagel-Sørensen, Efterarbejder i: Jens Hartig Danielsen (ansv. red.) Max Sørensen 100 år, s. 75 ff., Djøf Forlag 2013 ♦ Lene Pagter Kristensen, Højesterets arbejde 1961-2011 i: Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm og Ditlev Tamm (red.), Højesteret – 350 år, Gyldendal 2011, s. 174 ♦ Mads Bryde Andersen, Ret og metode, Gjellerup 2002, særligt s. 145 f. ♦ Henrik Zahle, Rettens kilder, Christian Ejlers’ Forlag 1999, s. 34 f. ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 28 ♦ Poul Sørensen, U.f.R. 1991 s. 674 – Højesteretsdom af 18. juni 1991 i: U.1992B.34

Kapitel 7 – litteratur m.v.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 4. udgave, Djøf Forlag 2024, bl.a. kapitlerne 1, 4, 5, 14 og 24, samt Grundloven med kommentarer, 1. udgave, Djøf Forlag 2015, s. 40 ff., 91 ff., 235, 295 ff. og 448 ff. og 481 ff., og anmeldelse af Dansk Statsrets 1. udgave fra 2012 i: Jørgen Steen Sørensen, Traditionstro forfatningsret i en moderne tid i: Juristen nr. 1 2013, s. 32 ff. ♦ Jørgen Steen Sørensen, Højesteret og lovgivningsmagten – 25 år efter Tvind-dommen i: Juristen nr. 3-4 2024, s. 81 ff. ♦ Carsten Henrichsen, Minkkommissionens beretning – En kritik i: Mads Bryde Andersen, Trine Baumbach, Thomas Haugsted og Rasmus Grønved Nielsen (red.), Festskrift til Peter Pagh, Djøf Forlag 2023, s. 315 ff. (327 ff.) ♦ Jesper Aagaard, Den historiske baggrund i grundlovsfortolkningen i: Juristen nr. 5/6 2021, s. 239 ff. (241) ♦ Jan Schans Christensen, Højesterets domsbegrundelser i historisk lys i: Juristen nr. 4 2021, s. 138 ff. (140) ♦ Jan Reckendorff og Caroline Sophia Tarrow, Opløsning af Loyal to Familia grundlovens § 78 i: Juristen nr. 5/6 2021, s. 230 ff. ♦ Hanne Mølbeck, Jens Flensborg og Søren Højgaard Mørup, Ekspropriation i praksis, 2. udgave, Djøf Forlag 2019, s. 30 ff. ♦ Jens Evald, Juristen gennem 100 år i: Juristen nr. 1 2019, s. 1 ff. (11) ♦ Børge Dahl og Jens Peter Christensen, Højesteret og retsplejen i: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Trine Baumbach, Ole Scharf og Henrik Stevnsborg (red.), Retsplejeloven 100 år, Djøf Forlag 2019, s. 613 ff. (641), samme sted og Christian Dahlager, Retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, s. 427 ff. (436 f.) ♦ Henrik Hjort Elmquist, Statsret, 2. udgave, Djøf Forlag 2018, kapitel 5 og 7, s. 234 ff. ♦ Jens Peter Christensen, Regeringsdannelse i: UfR 2019B.89 ♦ Jørgen Steen Sørensen, Aktivistiske domstole – et blik på Europa og Danmark i: Juristen nr. 3 2017, s. 73 ff. (79) ♦ Hanne Schmidt, Inkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret? i: Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup (red.), Festskrift til Jens Peter Christensen, Djøf Forlag 2016, s. 111 ff. (123 f.), Torben Melchior, Er grundloven ændret?, samme sted, s. 221 ff. (223), og Lars Hjortnæs, Om Højesterets rolle – grænsen mellem jura og politik, samme sted, s. 635 ff. (637 og 641) ♦ Morten E.G. Jørgensen, Risiko for magtforskydning til domstolene som følge af inkorporering af konventioner inden for menneskeretsområdet i: EU-ret og Menneskeret, nr. 2 2015, s. 78 ff. ♦ Mads Pedersen, Stemmeret og værgemål i: Juristen nr. 3-4 2014, s. 127 ff. (129) ♦ Jens Peter Christensen, Internationale konventioners betydning for Højesterets grundlovsfortolkning i: UfR 2013B.15 ♦ Betænkning nr. 1546 2014, s. 73 ♦ Jens Peter Christensen, Grundlovsfortolkning mellem jura og politik i: Eirik Holmøyvik (red.), Tolkningar af Grunnlova, Pax 2013, s. 124 ff. (144) ♦ Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave, Djøf Forlag 2012, s. 107 ff. ♦ Jens Peter Christensen, Højesteret og statsmagten i: Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm og Ditlev Tamm, Højesteret – 350 år, Gyldendal 2011, s. 211 ff. (246 ff.), og Jon Stokholm, Højesterets funktion som domstol på skatteområdet siden ca. 1960, samme sted, s. 351 ff. (378 f.) ♦ Torben Melchior, Hvem bestemmer: Folketinget Side 162 eller domstolene? i: UfR 2011B.43 ♦ Oliver Lepsius, Die maßstabsetzende Gewalt i: Das entgrenzte Gericht, Suhrkamp Verlag 2011, s. 161 ff. ♦ Michael Hansen Jensen, Højesterets dom i sagen om salg af almene familieboliger i: UfR 2008B.214♦ Gorm Toftegaard Nielsen, Magtfordeling og grundlovens § 3 i: UfR 2005B.358♦ Jens Peter Christensen, Juridisk metode i statsretten? i: UfR 2005B.353♦ Henrik Zahle, Domspolitik i: Henning Koch (red.), Festskrift til Ole Espersen, Thomson-GadJura 2004, s. 197 ff. (219) ♦ Jens Peter Christensen, Domstolene – den tredje statsmagt, Magtudredningen 2004, s. 14 ff. og 27 f. ♦ Torben Melchior, Maastricht, Tvind … og hvad så? i: Torsten Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Erik Werlauff (red.), Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, Djøf Forlag 2003, s. 218 f. ♦ Pernille Boye Koch, Forfatningskontrol: Fremtidige perspektiver og udfordringer, Djøf Forlag 2002 ♦ Jens Elo Rytter, Grundrettigheder, Forlaget Thomson 2000, s. 195 f. og kapitel 7, og Grundrettigheder som almene retsprincipper i: Juristen nr. 4 2001, s. 121 ff. (122 f.) ♦ Jens Peter Christensen, Sædvane og forfatningsret i: UfR 1990B.32 ♦ Interview med daværende højesteretspræsident Niels Pontoppidan i: Weekendavisen 28. juni 1996 ♦ Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen, Nyt Noridsk Forlag 1980, bind 1, s. 190 ♦ Jørgen Trolle, Kommentarer til danske Højesteretsdomme afsagt i tiden august-december 1966 i: UfR 1967B.77 ♦ Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1. udgave, 2. oplag 1964, s. 471 og 742 ♦ Alf Ross, Kan domstolene kompetence til at prøve loves grundlovsmæssighed berøves dem ved lov? i: Statsretlige studier, Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck 1959 s. 168 ff.

Kapitel 8 – litteratur m.v.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 4. udgave, Djøf Forlag 2024, kapitel 12 og 13 ♦ Pia Justesen, Kriminalisering af »utryghedsskabende« tiggeri i: UfR 2024B.8 ♦ Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside: Arbejdsområder, Internationalt samarbejde, FN – De Forenede Nationer, Udtalelser fra FN-komitéer, Sag nr. 39/2017 – Iuliia Domina and Max Bendtsen mod Danmark. Som online d. 3. marts 2024 ♦ I Ulla Neergaard og Karsten Engsig Sørensen (red.) Danmark og EU gennem 50 år – en milepæl, Djøf Forlag 2023: Marlene Wind og Tim Knudsen, Det danske flertalsdemokrati og mødet med Europaretten, s. 253 ff. (267), Nadja Schou Lauridsen og Jakob Nymann-Lindegren, Tiltrædelsesloven dengang og nu, s. 155 ff., Henrik Saugmandsgaard Øe og Daniella Elkan, Domstolens særlige fortolkningsmetode, s. 409 ff. (419), og Peter Biering, Præjudicielle forelæggelser i dansk kontekst, s. 325 ff. (342 f.) ♦ Vejledning nr. 9964 af 23. november 2023 om lovkvalitet, pkt. 4.2.5.3 og 7.4. ♦ Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 6. udgave, Djøf Forlag 2023, s. 24 ff., 66, 869 og 920 f. ♦ Jonas Christoffersen, FNs menneskeretskomiteer – nødvendige reformer på vej i: EU-ret og Menneskeret nr. 1 2022, s. 33 ff. ♦ Jens Kristiansen, Ansættelsesret, 2. udgave, Djøf Forlag 2023, s. 121 ff. ♦ Christoffer de Neergaard, Interview med højesteretsdommer Jens Peter Christensen i: Retskraft No. 2, vinter 2022-23, s. 114 f. (117) ♦ Niels Waage, Arbejdsretsloven, 4. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 346 ff. ♦ Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen, EU-retten, 8. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 103 ff., 168, 177 ff., 202 og 287 ff. ♦ Jens Garde og Michael Hansen Jensen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – et tungtvejende fortolkningselement eller en ubetinget bindende retskilde? i: Juristen nr. 2 2022, s. 76 ff. ♦ Daværende højesteretspræsident Thomas Rørdams indlæg som referent på det 42. nordiske juristmøde i Reykjavik den 18.-19. august 2022: De nordiske domstoles anvendelse af EMRK når Menneskerettighedsdomstolen indrømmer de nationale myndigheder en større skønsmargin. Og samme: Oplæg på konferencen den 22. september 2017 om fremtiden for det europæiske menneskeret-Side 163tighedssystem, jf. Folketingets Retsudvalg 2017-18 REU, Almindelig del, bilag 38 ♦ Niels Fenger, EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 4. udgave, Djøf Forlag 2021 ♦ Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret, 4. udgave, Djøf Forlag 2021, s. 564 ff. ♦ Jens Elo Rytter, Er Menneskerettighedsdomstolens praksis folkeret eller en del af dansk ret? i: Juristen nr. 3 2021, s. 119 ff. ♦ Sune Klinge, EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, Djøf Forlag 2020, kapitel 2 ♦ Institut for Menneskerettigheder, HANDICAP – STATUS 2019 Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg 2018-19 SOU Alm.del – Bilag 251 ♦ Ole Terkelsen, EMRK og den danske magtfordeling – en kritik af opfølgningen på Biao-dommen i: Juristen nr. 1 2019, s. 15 ff. ♦ I Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen (red.), EU-retten i Danmark, Djøf Forlag 2018: Nina Holst-Christensen, Lovgivers gennemførelse af EU-domme, s. 289 ff., Karsten Engsig Sørensen, Statens erstatningsansvar for overtrædelser af EU-retten, s. 315 ff., og samme forfatter, Pligten til EU-konform fortolkning, s. 319 og 328 ff., Michael Steinicke, Umiddelbart anvendelig EU-ret, s. 351 ff., Birgitte Egelund Olsen, EU-rettens forrang, s. 373 ff. og 388 f. og 405, og Peter Pagh, Præjudicielle søgsmål, s. 519 ff. ♦ Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Praktiske udfordringer, juridiske udfordringer og et spørgsmål om legitimitet i: Juristen nr. 5 2017, s. 149 ff. (151) og 581 ♦ Ole Terkelsen, Folkeret og dansk ret, 1. udgave, Karnov 2017, s. 16 og 109 f. ♦ Felix Holten Fröhlich, Retssammenlignende perspektiver på Højesterets kompetencekontrol i Ajos-sagen i: UfR 2017B.422 (429) ♦ I Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup (red.), Festskrift til Jens Peter Christensen, Djøf Forlag 2016: Hanne Schmidt, Inkorporering af flere menneskerettighedskonventioner i dansk ret?, s. 111 ff. (125), og Oliver Talevski, Domstolsprøvelse af afslag på indfødsret, s. 305 ff. ♦ Jens Vedsted-Hansen, Prøvelse af lovgivermotiver i: Trine Baumbach, Peter Blume og Michael Gøtze (red.), Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed – Festskrift til Carsten Henrichsen, Djøf Forlag 2016, s. 549 ff. (552) ♦ Jørn Vestergaard, Strafferettens påvirkning fra det europæiske Charter om grundlæggende rettigheder – strejftog i et uvejsomt landskab i: Eva Ersbøll (red.), EU’s Charter – I et menneskeretligt krydsfelt, Djøf Forlag 2016, s. 133 ff. ♦ Yassmina Amadid, Udviklingen i FN’s menneskerettighedskomitéers behandling af klagesager mod Danmark i: EU-ret og Menneskeret nr. 5/6 2016, s. 12 ff. ♦ Beskæftigelsesministeriet, Notat om dansk ratifikation af ILO-protokol om tvangsarbejde af 1. marts 2017, Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2016-17, BEU, Alm.del, Bilag 147 ♦ Jens Vedsted Hansen, Individuelle klagesager for FN-komitéer i: Hanne Marie Motzfeldt, Sten Schaumburg-Müller, Rikke Gottrup og Kim Østergaard (red.), Mod og mening, Hyldestskrift til Frederik Harhoff, Djøf Forlag 2016, s. 507 ff. ♦ Jonas Christoffersen og Mikael Rask Madsen, Menneskerettighedsdomstolens fortid, nutid og fremtid: Hvilke veje blæser vindene efter Brighton-erklæringen? i: UfR 2015 B.13 ♦ Thomas Kloppenburg, Inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet i EU-ret og Menneskeret, nr. 2 2015, s. 69 ff. ♦ Morten E.G. Jørgensen, Risiko for magtforskydning til domstolene som følge af inkorporering af konventioner inden for menneskeretsområdet i: EU-ret og Menneskeret nr. 2 2015, s. 78 ff. ♦ Betænkning nr. 1546 2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, s. 3, 34 ff., 46 ff., 59 ff., 73 og 292 ff. ♦ Julie Garfieldt Kofoed og Pernille Ørum Walther, Når der går politik i mekanikken i: EU-ret og Menneskeret nr. 2 2014, s. 75 ff. ♦ Jens Peter Christensen, Internationale konventioners betydning for Højesterets grundlovsfortolkning i: UfR 2013B.15 ♦ Jørgen Steen Sørensen, Danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i: Juristen nr. 9 2010, s. 251 ff. ♦ Jens Elo Rytter, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og dansk ret, 2. udgave, Forlaget Thomson 2006, s. 80 ff. ♦ Marianne Nørregaard, Menneskerettighedskonventionens anvendelse mellem private, Forlaget Thomson 2004, s. 113, 319 ff. og 377 f. Side 164 ♦ Ole Spiermann, Tilbageholdenhed i anvendelsen af internationale menneskerettighedskonventioner i: UfR 2002B.412 ♦ Betænkning nr. 1407 2002, s. 59 ff. ♦ Ole Spiermann, Højesteret anvendelse af folkeret i det 20. århundrede i: Juristen nr. 1 2001, s. 1 ff. ♦ Torben Jensen, Domstolskontrollen med overholdelse af grundrettigheder i: UfR 1995B.241♦ Betænkning nr. 1220 1991 om Den europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 196 f. ♦ Bekendtgørelse nr. 110 af 21. november 1991 af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser.

Indledning: om det lovforberedende arbejde – litteratur m.v.

Om det lovforberedende arbejde: Suthan Krishnarajan, Verdens bedste demokrati, essay magtudredningen 2.0, som online den 14. september 2024, og samme sted Helle Krunke, Domstolenes rolle i det danske demokrati, og de forudsætninger som ligger til grund herfor (essay) ♦ Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 4. udgave, Djøf Forlag 2024, kapitel 4 og 7-9 ♦ Rasmus Hadberg Fredsted, Tidligere højesteretspræsident: Tempoet i lovgivningen har været lidt for friskt, artikel på advokatwatch.dk af 8. december 2022 (som online 25. august 2024) ♦ Birgitte Arent Eiriksson, Anders Mihle og Christine Børrum, rapport: Udfordringer i lovgivningsprocessen, Justitita 2024 ♦ Håndbog i Folketingsarbejdet, Folketinget 2023 ♦ Rasmus Grønved Nielsen, »Hastelovgivning«, forarbejders retskildeværdi og magtfordeling – essay til retskildelæren i: Juristen nr. 3 2023, s. 73 ff. ♦ Vejledning nr. 9964 af 23. november 2023 om lovkvalitet ♦ Peter Heyn Nielsen, Folketingets åbning – Om grundlovens § 38 i teori og praksis i: Juristen nr. 2 2022, s. 74 ff. ♦ Djøfs jurapanel, undersøgelse: Lovkvalitet og symbollovgivning december 2021 ♦ Bekendtgørelse nr. 9458 af 17. juni 2021 om Folketingets forretningsorden, kapitel IV ♦ Nick Hækkerup, Henrik Dahl og Jacob Ellemann-Jensen, Christiansborg A-Å – et politisk leksikon, People’s Press 2019, s. 232 f. ♦ Udvalgsvejledningen, Folketingspræsidiets guide til arbejdet i Folketingets stående udvalg, Folketinget 2019 ♦ Folketinget i arbejdstøjet, Folketinget, studiehæfte udgivet af Folketinget, oktober 2014, s. 13 ♦ Helene Helboe Pedersen, Etableringen af politiske forlig som parlamentarisk praksis i: politica nr. 1 2011, s. 48 ff. ♦ Lars Hjortnæs, Brug af lovforberedende udvalg i Danmark i: Svensk Juristtidning 2011, s. 811 ff. ♦ Anne Louise Bormann, Jens-Christian Bülow og Christian Østrup, Loven – om udarbejdelse af lovforslag, 1. udgave, Djøf Forlag 2002, s. 101 ff.

Citater er fra: Henrik Dam Kristensen, Kig ud i Europa – det danske demokrati fungerer ganske godt i: Jyllands-Posten d. 1. oktober 2019.

Om forarbejder som fortolkningsfaktor (udvalg): Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 2. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 51 ff. ♦ Peter Blume, Retssystemet og juridisk metode, 4. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 63 ff., 189 f., 204 ff., 210 ff. og 297 ff. ♦ Mads Bryde Andersen, Ret og metode, Gjellerup 2002, s. 144 ff., 172, 175 og 184. ♦ Henrik Zahle, Praktisk retsfilosofi, Christian Ejlers’ Forlag 1999, s. 67 ff. ♦ Henrik Zahle, Rettens kilder, Christian Ejlers’ Forlag 1999, s. 27 ff. ♦ Preben Stuer Lauridsen, Om ret og retsvidenskab, Gyldendal 1992, s. 131 ff. ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 27 ff. ♦ Preben Stuer Lauridsen, Retslæren, Akademisk Forlag 1977, s. 285 f., 292 ff. og 302 ff. ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1953, s. 156 ff., 164 ff., 180 og 187 ♦ Knud Illum. Lov og ret, Nyt Nordisk Forlag 1945, s. 140 f. ♦ Frederik Vinding Kruse, Retslæren, 1. bog, Nyt Nordisk Forlag 1943, s. 117 f., 133 ff. (148), 169 ff., 194 og 210 ff. ♦ Svend Gram Jensen, Om lovfortolkning, retsbegrebet og juridisk metode i: Juristen nr. 2 2002, s. 69 ff. ♦ Peter Blume, Aktuelle lovfortolkningsproblemer i: U.1990B.197 ♦ Svend Gram Jensen, Lup på lovfortolkning i: U.1990B.386 ♦ Peter Blume, Replik til Sv. Gram Jensen i: U.1990B.440 Side 165 ♦ Svend Gram Jensen, Duplik til dr. Blume i: U.1990B.486 ♦ Peter Blume, Lovfortolkning i retspraksis i: U.1985B.121 ♦ Preben Stuer Lauridsen, Lovfortolkning i Højesteret i: U.1984B.321 ♦ Preben Stuer Lauridsen, Nogle bemærkninger om det juridiske og det politiske kompromis i lovgivning i: U.1983B.69 ♦ Preben Stuer Lauridsen, Om fortolkning og skjulte retskilder i U.1981B.63 ♦ Viggo Bentzon, Retskilderne, G.E.C. Gad 1907, s. 213 ff.

Kapitel 9 – litteratur m.v.

Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen, Immaterialret, 7. udgave, Djøf Forlag 2024, s. 666 ff. ♦ Eigil Lego Andersen, Strategi, taktik, eksekution og teknik i: Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad (red.), Proceduren, 4. udgave, Djøf Forlag 2019, s. 177 ff. (186) ♦ Flemming Juul Christiansen, Politiske forlig i Folketinget – Partikonkurrence og samarbejde i: politica 2008, 2. oplag 2013 ♦ Lene Pagter Kristensen, Højesterets arbejde 1961-2011 i: Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm og Ditlev Tamm (red.), Højesteret – 350 år, Gyldendal 2011, s. 137 ff. (159 og 174) ♦ Torben Jensen, Højesteret og retsplejen, GadJura 1999, s. 327 ♦ Henrik Zahle, Praktisk retsfilosofi, Christian Ejlers’ Forlag 1999, s. 76 ff. ♦ Henrik Zahle, Rettens kilder, Christian Ejlers’ Forlag 1999, s. 27, 30 f. og 33 ff. ♦ Preben Stuer Lauridsen, Om ret og retsvidenskab, Gyldendal 1992, s. 92 og 134 ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 32, 36 f., 51 ff. og 61 ff. ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1953, s. 156 ff. og 167.

Kapitel 10 – litteratur m.v.

Robert A. Katzmann, Judging statutes, Oxford University Press 2014, s. 39 ff. ♦ Henrik Zahle, Praktisk retsfilosofi, Christian Ejlers’ Forlag 1999, s. 68 ff. ♦ Kenneth R. Dortzbach, Legislative History: The Philosophies of Justices Scalia and Breyer and the Use of Legislative History by the Wisconsin State Courts i: Marquette Law Review, nr. 1996, s. 161 ff. ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 29 f., 35 og 74 ♦ Bent Christensen, Domstolene og lovgivningsmagten i: U.1990B.73 (81) ♦ Preben Stuer Lauridsen Studier i retspolitisk argumentation, Juristforbundets Forlag 1974, s. 21 ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 417 ff., særligt s. 430, jf. s. 421

Indledning: præjudikater – litteratur m.v.

Jan Schans Christensen, Højesterets domsbegrundelser i historisk lys i: Juristen nr. 4 2019, s. 148 ff. (144 f.) ♦ Jens Kruse Mikkelsen, Højesteretssager i: Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad (red.), Proceduren, 4. udgave, Djøf Forlag 2019, s. 575 ff. (577) og Lars Hjortnæs, Tankerne bag domstolssystemets opbygning, samme sted s. 39 ff. (49 f.) ♦ Børge Dahl og Jens Peter Christensen, Højesteret og retsplejen i: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Trine Baumbach, Ole Scharf og Henrik Stevnsborg (red.), Retsplejeloven 100 år, Djøf Forlag 2019, s. 613 ff. (615 ff.) og Lars Hjortnæs, Politi- og domstolsreformen, samme sted s. 647 ff. (656 og 662 f.) ♦ Jan Schans Christensen, Domsskrivning i Højesteret i: Jesper Lau Hansen, Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen og Linda Nielsen (red.), Festskrift til Mads Bryde Andersen, Djøf Forlag 2018, s. 147 ff. (150 ff.) ♦ Børge Dahl, Hvad skal vi med Højesteret i: Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup (red.), Festskrift til Jens Peter Christensen, Djøf Forlag 2016, s. 619 ff. (621) ♦ Børge Dahl og Jens Peter Christensen, Danmarks Højesteret siden 1814 – Kontinuitet og forandring i: Tore Schei, Jens Edvin A. Skoghøy og Toril M. Øie (red.), Lov Sannhet Rett – Norges Høyesterett 200 år, Universitetsforlaget 2015, s. 43 ff. Side 166 (49 ff.) ♦ Ditlev Tamm, Danmarks Højesteret og andre højesteretter – Højesteret i et internationalt perspektiv i: Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm og Ditlev Tamm (red.), Højesteret – 350 år, Gyldendal 2011, s. 55 ff.

Kapitel 11 – litteratur m.v.

Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 3. udgave, Djøf Forlag 2024, s. 119 ff. og 137 ff. ♦ Agnete L. Andersen, Ruth Nielsen, Kirsten Precht og Christina D. Tvarnø, Ligestillingslovene med kommentarer, bind 2, 8. udgave, Djøf Forlag 2023, s. 145 ff. ♦ Jens Kristiansen, Ansættelsesret, 2. udgave, Djøf Forlag 2023, s. 233 f. ♦ Trine Baumbach, Forældelse i: Trine Baumbach og Thomas Elholm, Strafferettens almindelige del, 2. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 411 ♦ Jakob Juul-Sandberg, Det lejedes værdi, 5. udgave, Karnov 2022, s. 111 og 321 f. ♦ Hans Henrik Edlund og Niels Grubbe, Boliglejeret, 4. udgave, Karnov 2022, s. 315 f. ♦ Thomas Lundmark, The Methodology of Using Precedents i: Nis Jul Clausen, Annette Kronborg, Nina Dietz Legind og Bent Ole Gram Mortensen (red.), Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen, Djøf Forlag 2017, s. 335 (342 ff.) ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag 2013, s. 134 ♦ Paul Lomio og Henrik S. Spang-Hanssen, Legal Research Methods in the U.S. og Europe, Djøf Publishing 2009, s. 298 ♦ Torben Jensen, Højesteret og retsplejen, GadJura 1999, s. 255, 379 og 392 ff. ♦ Henrik Zahle, Rettens kilder, Christian Ejlers’ Forlag 1999, s. 49 ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind 1 – Retskilderne, 5. udgave, Djøf Forlag 1991, s. 77 ff. ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 101 ff.

Kapitel 12 – litteratur m.v.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 4. udgave, Djøf Forlag 2024, s. 225 ff. ♦ Jens Edvin A. Skoghøy, Rett og rettsanvendelse, 2. udgave, Universitetsforlaget 2023, s. 153 ff. ♦ Jens Kristiansen, Ansættelsesret, 2. udgave, Djøf Forlag 2023, s. 684 f. ♦ Jens Kristiansen, Grundlæggende arbejdsret, 6. udgave, Djøf Forlag 2023, s. 378 f. ♦ Thomas Elholm, Lasse Lund Madsen, Hanne Rahbæk og Jens Røn, Kommenteret straffelov – Speciel del, 12. udgave, Djøf Forlag 2022, s. 49 ff. ♦ Kia Philip Dollerschell, Bortvisning, 2. udgave, Djøf Forlag 2021, s. 137 f. ♦ Jan Schans Christensen, Højesterets domsbegrundelser i historisk lys i: Juristen nr. 4 2019, s. 138 ff. ♦ Jens Peter Christensen, Flagning i: Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen og Linda Nielsen (red.), Festskrift til Mads Bryde Andersen, Djøf Forlag 2018, s. 739 ff. (749) ♦ Jon Stockholm, Anmeldelse af Richard A. Posner: Frontiers of Legal Theory i: UfR 2002B.345 ♦ Torben Jensen, Højesteret og retsplejen, GadJura 1999, s. 392 ff. ♦ Preben Stuer Lauridsen, Om ret og retsvidenskab: lærebog i almindelig retslære, Gyldendal 1992, kapitel 10 ♦ William Edler von Eyben, Juridisk grundbog, bind III – Retskilder, Djøf Forlag 1975, s. 90 ♦ Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1966, s. 102 ff. ♦ Ernst Andersen, Stare decisis i: UfR 1955B.210

Kapitel 13 – litteratur m.v.

Bo von Eyben og Helle Isager, Lærebog i erstatningsret, 10. udgave, Djøf Forlag 2024, s. 542 ♦ Henning Jønsson og Lisbeth Kjærgaard, Dansk forsikringsret, 11. udgave, Djøf Forlag 2024, s. 874 ♦ Bo von Eyben, Specielle forældelsesregler, Karnov 2021, s. 95 ♦ Anne-Marie Aagaard Tegldal og Kåre Højerup, Forsikringsaftaleloven med kommentarer, Karnov 2020, s. 605 ♦ Jens Møller, Michael S. Wiisbye og Karsten Høj, Erstatningsansvarsloven med kommentarer, 7. udgave, Djøf Forlag 2020, s. 604 ♦ John Klausen, Sygedagpengelo-Side 167ven med kommentarer, Djøf Forlag 2020, s. 525 f. ♦ Bo von Eyben, Personskadeserstatning, Karnov 2018, s. 288 ♦ Niels Fenger i: samme (red.), Forvaltningsret, 1. udgave, Djøf Forlag 2018, s. 43 f. og 49 f., og Søren Højgaard Mørup samme sted, s. 327 og 336 ♦ Jørgen Steen Sørensen, Domstolene og ombudsmandsinstitutionen i: Juristen nr. 5/6 2018, s. 171 ff. (173) ♦ Bernhard Gomard og Torsten Iversen, Obligationsret, 2. udgave, Djøf Forlag 2017, s. 52 ♦ Michael Gøtze, Tidsbegrænsning af ombudsmandens embedsperiode i: Juristen nr. 1 2012, s. 14 ff. (19 f.) ♦ Vibe Ulfbeck, Arbejdstagerskader i et virksomhedsperspektiv – privat og offentlig regres i: Juristen, nr. 1 2013, s. 24 ff. (30) ♦ Karsten Revsbech: Aktuel dansk forvaltningsret – karakteristiske træk og udviklingstendenser, Djøf Forlag 2008 og anmeldelse heraf af Michael Gøtze i Juristen nr. 1 2009, s. 25 ff. ♦ Jens Kristiansen, Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb i personalesager i: UfR 2005B.214 (216 f.)

Side 168