Efterord
Vi har i denne bog beskrevet hovedtrækkene ved Højesterets lovfortolkningsproces (lovfortolkning) belyst ved eksempler fra navnlig højesteretspraksis. Lovfortolkningsprocessen i Højesteret kan være relativt kompliceret, hvilket bl.a. illustreres af, at højesteretsdommerne ikke altid er enige om, hvordan loven skal forstås. Lovbestemmelsen kan bevidst eller ubevidst være formuleret så uklart, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan afgøres, hvad der følger af dens ordlyd ud fra almindelig sprogbrug. Forarbejderne kan være tavse med hensyn til, hvordan bestemmelsen skal forstås og anvendes i relation til det spørgsmål, som sagen drejer sig om. Man kan også forestille sig, at lovens ordlyd siger én ting, mens forarbejderne siger noget andet. Formålet med loven kan være beskrevet i forarbejderne og peger måske på en forståelse, der støtter det, som fremgår af forarbejderne, men som ikke er udtrykt i lovens ordlyd. Det spørgsmål, der skal tages stilling, angår måske, om der er fornøden hjemmel til at gøre indgreb over for en borger eller en virksomhed, og i den juridiske litteratur er der givet udtryk for, at der ikke er hjemmel til indgrebet uanset det, som fremgår af lovens forarbejder sammenholdt med lovens formål. Administrativ praksis kan omvendt være i overensstemmelse med det, som er beskrevet i forarbejderne, men denne praksis er måske i strid med Danmarks internationale forpligtelser, f.eks. EU-retten eller EMRK. Højesteret kan i en tidligere afgørelse have fortolket den pågældende lovbestemmelse, og skal denne fortolkning (norm) så lægges til grund af de underordnede instanser og af Højesteret selv?
Vi har i bogen opstillet en række fortolkningsprincipper til brug for besvarelsen af de ovennævnte og andre spørgsmål. Som det fremgår af vores analyse, er den overordnede målsætning med lovfortolkningen i Højesteret at anvende loven i overensstemmelse med lovgivers intention. Formålet er med andre ord at finde den norm (eller regel), som lovgiver har udtrykt gennem lovbestemmelsen. Omdrejningspunktet i denne fortolkningsproces er den forståelse, der følger af lovbestemmelsens ordlyd ud fra almindelig sprogbrug. Dette suppleres af de anvisninger om forståelse og anvendelse af lovbestemmelsen, der fremgår af forarbejderne til lovbestemmelsen, idet disse anvisninger sammen Side 155 med ordlyden normalt anses for at udgøre lovgivers intention med lovbestemmelsen.
Den norm (eller regel), som udspringer af disse fortolkningsfaktorer (ordlyd og forarbejder) lægger Højesteret som altovervejende hovedregel til grund ved afgørelsen af den konkrete sag. Efter den danske retstradition er rollefordelingen mellem dommerne og politikerne således principielt klar: Dommerne anvender loven, sådan som politikerne har ønsket det, og det er politikerne, som må ændre loven, hvis det viser sig, at den har ført til en utilfredsstillende retstilstand.
Denne beskrivelse af lovfortolkningen i Højesteret er som en rød tråd, der går igennem hele bogen. Men heri ligger naturligvis ikke, at der skal anlægges et tunnelsyn på ordlyd og forarbejder. Reale hensyn og andre faktorer tillægges vægt i fortolkningen. Det sker f.eks., hvis sådanne andre faktorer støtter den forståelse, som ordlyd og forarbejder i forvejen peger på, eller hvis det er tvivlsomt, om sagens faktum er omfattet af den norm (eller regel), der følger af ordlyd og forarbejder. I særlige tilfælde fører andre fortolkningsfaktorer endvidere til, at ordlyd eller forarbejder fraviges, således at der opnås et rimeligt og fornuftigt resultat. Endelig tager Højesteret i lovfortolkningen så vidt muligt hensyn til Danmarks internationale forpligtelser.
Vi håber, at den enkelte læser, f.eks. en dommer, en advokat, en embedsmand, en universitetslærer eller en jurastuderende, får gavn af de fortolkningsprincipper, vi opstiller, når han eller hun skal besvare et lovfortolkningsspørgsmål. Fortolkningsprincipperne kan imidlertid ikke anvendes som en slags facitliste til løsning af et opstået fortolkningsspørgsmål. I sidste ende vil svaret på spørgsmålet afhænge af en helhedsfortolkning, hvor der indgår alle relevante faktorer, og hvor de enkelte faktorer afvejes over for hinanden.
Vi håber endvidere, at læseren kan få gavn af de begreber, vi har anvendt til at belyse lovfortolkningen i Højesteret. Vi har opdelt processen i tre trin: den almene tolkning, mellemtrinet og den konkrete subsumption. Denne opdeling er et analyseredskab, som efter vores opfattelse er velegnet til at analysere Højesterets lovfortolkning. Opdelingen udgør derimod ikke en ramme, som skal gennemgås som en slags dagsordenspunkter, hver gang der opstår et lovfortolkningsspørgsmål.
Der er afslutningsvis grund til at minde om, at Højesteret har en pragmatisk tilgang til lovfortolkning. Hvis f.eks. normanvendelse fører til et resultat, der forekommer urimeligt, kan der være anledning til at se på den almene tolkning en ekstra gang for at sikre sig, at ordlyd og forarbejder nu også er så klare, at modstående reale hensyn ikke kan føre til et andet resultat. Der skal altid være plads til sund fornuft set i lyset af den virkelighed, lovfortolkningsspørgsmålet indgår i.
Side 156