Forord
Denne bog handler om fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring. Fuldbyrdelse af bødestraf, samfundstjeneste, anbringelses- og behandlingsdomme og andre strafferetlige retsfølger vil ikke blive omtalt i bogen. Derimod vil de retlige rammer for gennemførelse af varetægtsfængsling blive behandlet ud fra den kendsgerning, at varetægtstiden indgår som en – til tider væsentlig – del af fuldbyrdelsen af en idømt fængselsstraf. I virkeligheden ville titlen »Fængselsret« have harmoneret bedre med bogens indhold, som netop handler om de retlige vilkår for tilværelsen for de indsatte i fængslerne – fængselsdømte, forvaringsdømte og varetægtsarrestanter. At »Straffuldbyrdelsesret« i stedet er valgt som bogens hovedtitel, skyldes navnlig den tiltænkte funktion som lærebog i universitetsfaget af samme navn.
Målet med bogen er at give de studerende på den juridiske kandidatuddannelse viden om og forståelse for de retlige rammer for fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring og herigennem også at bidrage til en levendegørelse af dele af de strafferetlige, forvaltningsretlige og menneskeretlige fagdiscipliner, som tilsammen danner grundstammen i straffuldbyrdelsesretten.
Det er mit håb, at bogen tillige vil kunne tjene som håndbog for medarbejdere i Kriminalforsorgen og øvrige dele af retsvæsenet og som opslagsbog for journalister og andre, som har brug for viden om de juridiske rammer for fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring.
Af hensyn til læseligheden har jeg frigjort selve teksten for mange paragrafhenvisninger ved i stedet at indlede flere afsnit med en oversigt over de relevante retsregler og ved i vid udstrækning at placere lovhenvisninger mv. i fodnoterne.
Regler og praksis vedrørende straffuldbyrdelsens indledning og indhold samt løsladelse, som er beskrevet i kapitlerne 4-6, er som udgangspunkt gældende for alle indsatte. Der er imidlertid med årene indført flere særregler for bestemte kategorier af indsatte. Frem for at omtale disse særregler som undtagelser i de enkelte afsnit har jeg valgt at samle dem i et efterfølgende kapitel.
Side 17
Efter reorganiseringen af Kriminalforsorgen i 2013-16 har kriminalforsorgsområderne fået en central rolle i retsreglerne. Fængslerne er ikke længere selvstændige myndigheder; de indgår som »matrikler« i »institutioner« under kriminalforsorgsområderne, som nu har den afgørelseskompetence, som fængslerne tidligere havde. Når betegnelsen »Kriminalforsorgen« figurerer i teksten, skal det læses som »kriminalforsorgsområdet«, medens den overordnede myndighed, Direktoratet for Kriminalforsorgen, optræder med forkortelsen DfK.
Nykøbing Sjælland, juli 2022
Hans Jørgen Engbo
Side 18