Forord
Bogen, der nu foreligger i en 20. udgave, tilsigter at give en systematisk fremstilling af dansk indkomstskatteret.
Bogens omfang og vægtning af de enkelte emner er i overvejende grad bestemt af, at bogen anvendes som grundlag for undervisningen ved CBS, universiteterne m.fl.
Omtalen af og henvisningerne til praksis og litteratur prætenderer generelt ikke at være udtømmende, men er inddraget dels til illustration af praktiske problemstillinger, dels til præsentation af de i praksis skabte løsninger. På områder, hvor der er offentliggjort en meget omfattende praksis, er der foretaget en udvælgelse, hvor der er lagt vægt på, at de spørgsmål, der behandles i bogen, bliver illustreret med en omtale af den mest relevante og nyeste praksis.
Henvisninger til Den juridiske vejledning er overalt til Den juridiske vejledning 2023-1.
Det er vores håb, at også 20. udgave af bogen med fordel kan benyttes af revisorer, advokater, ansatte i Skatteforvaltningen og andre praktikere. Blandt andet af denne grund er der udarbejdet et stikordsregister samt et register over de i bogen omtalte domme, landsskatteretskendelser, bindende svar og andre administrative afgørelser. Med virkning fra og med 2001 er der kun henvist til det SKM-nummer, som den pågældende dom, kendelse eller afgørelse er offentliggjort under på Skatteforvaltningens hjemmeside, skat.dk.
Professor, cand.jur. Jane Bolander, ph.d. har udarbejdet kapitlerne 4, 6, 7, 13, 14, 17, 20, 34, 36, 40 og 41. Professor, cand.merc.jur. og cand.jur. Liselotte Madsen, ph.d. har udarbejdet kapitlerne 9, 11, 12, 15, 18, 19, 27, 28, 29, 30 og 31. Professor, cand.merc.jur. og cand.jur. Anders Nørgaard Laursen, ph.d. har udarbejdet kapitlerne 1, 2, 3, 5, 22, 23, 24, 25, 26, 32, 33 og 37. Professor, cand.merc.aud. Inge Langhave, ph.d. har udarbejdet kapitlerne 8, 10, 16, 21, 35, 38 og 39.
Materiale, der er fremkommet efter 1. juni 2023, har det kun i et begrænset omfang været muligt at tage hensyn til.
Aarhus, juli 2023 | |
Jane Bolander | Liselotte Madsen |
Anders Nørgaard Laursen | Inge Langhave |
Side 49