Forord & oversigt

Bogen, der bl.a. giver en indføring i de mange love og EU-forordninger, der udgør dansk miljø- og klimalovgivning, har som målgruppe sagsbehandlere, advokater og andre rådgivere, journalister, forskere og undervisere, der har brug for at kunne forstå og anvende – eller orientere sig i – den komplekse og meget omfattende miljø- og klimalovgivning. Bogen giver med udgangspunkt i de tre spørgsmål – hvad er omfattet? hvorfor? hvordan? – en nøgle til et alt for omfattende reguleringssystem.

Der er indføjet krydshenvisninger på tværs af bogens fem kapitler, der skal gøre det muligt at besvare det tredje spørgsmål om, hvordan de mange love og forordninger afgrænses indbyrdes, og hvordan de forudsættes anvendt – herunder i et indbyrdes samspil – både generelt og i de konkrete sager.

Som led i at forklare, hvad der er omfattet af miljø- og klimalovgivningen og hvorfor, indledes der i kapitel 1 med en forklaring af de forudsætninger, principper og værdier, der dels har haft betydning for formuleringen af reglerne, dels skal respekteres, når reglerne anvendes. Den centrale betydning, som de til dels modsatrettede overordnede prioriteringer af »retssikkerhed for de enkelte borgere« henholdsvis en »global bæredygtig udvikling« tillægges i formuleringen af lovgivningen, indgår i det introducerende kapitel.

Besvarelsen af det tredje spørgsmål i bogens undertitel – hvordan? – har betydning for det, der står i de efterfølgende kapitler. I kapitel 2 er det de hensyn og formål, der er bestemmende for, hvordan lovgivningen inden for de ret så forskellige problemområder er formuleret, der redegøres for. Den centrale betydning, som ejendomsretten over den faste ejendom og grundejernes retssikkerhed er tillagt i lovgivningen, er en af de centrale forklaringer på, hvordan dele af miljølovgivningen er formuleret, og hvordan de skal anvendes. Det indgår heri, at der er opstillet begrænsninger på internationalt, EU- og nationalt niveau, som lovgivningen og myndighederne skal respektere. Der er indgreb i rådigheden over arealer på land, der giver rettighedshaverne et krav på at modtage fuld erstatning (ekspropriation). Situationen er anderledes, når lovgivningen vedrører dispositioner på havet, hvor det er staten, der har højhedsrettigheder. I forhold til beskyttelsen imod de farer, der er forbundet med kemikalier og andre farlige stoffer, formuleres lovgivningen anderledes. Her betyder det bl.a. meget, om varerne er mærket på en måde, der kan begrænse de risici for Side 23 sundhed og miljøet, der foreligger. Konkurrencen mellem producenterne og andre, der omsætter produkter på det indre marked, har også en central betydning for, hvordan lovgivningen formuleres. Er der tale om at begrænse klimaændringerne, beskytte udryddelsestruede arter eller at sikre et minimumsniveau af miljøkvalitet i vandet og det omgivende miljø, skal lovgivningen formuleres ud fra en videnskabelig indsigt i meget komplekse samspil. De mange påvirkninger og samspil – herunder mellem menneskelige aktiviteter, naturens sårbarhed, økosystemernes bidrag til gendannelse og klimaændringer – som bl.a. vandets kvalitet er afhængig af, nødvendiggør, at lovgivningen formuleres med inddragelse af mange data og med de nødvendige tilpasningsmuligheder, som ændringerne i miljøet nødvendiggør. Endelig redegøres der i kapitlet for, at den lovgivning, der anvendes til at håndtere helt lokale lugt- og støjmiljøproblemer, er enklere at formulere.

Ved besvarelsen af, hvordan lovgivningen skal anvendes, er det nødvendigt at være opmærksom på det hierarki og det samspil, der er mellem dansk lovgivning og EU’s lovgivning. Det behandles derfor i bogens kapitel 3. Det fremgår bl.a., at EU’s forordninger er en integreret del af dansk ret. De skal derfor behandles, som var de danske love. Direktiverne skal derimod gennemføres af Folketinget og omsættes til dansk lovgivning. Der redegøres også for de forskellige administrative virkemidler – bl.a. planer og konkrete afgørelser – der anvendes, og hvordan myndighederne pålægges at respektere forskellige principper og konkrete krav. Der oplyses også om de mange former for økonomiske virkemidler, der anvendes som led i at motivere borgerne og virksomhederne til en grønnere adfærd. Nogle virkemidler er udviklet specielt til at løse de udfordringer, der er på miljø- og klimaområdet. Som et eksempel forklares det, at der anvendes et udvidet producentansvar i bestræbelserne på at begrænse overforbrug af råstoffer og reducere mængden af affald, der ikke udnyttes. De forskellige former for ansvar (herunder miljøansvar), der anvendes, og de muligheder, der er for at få domstolenes bistand til at håndhæve lovgivningen, behandles ligeledes. Kapitlet afsluttes med en oversigt over de mange administrative myndigheder, der er tillagt kompetencer inden for miljø- og klimaområdet.

Ved besvarelse af, hvad der er omfattet af miljø- og klimalovgivningen, er det naturligt at opstille en oversigt over de love og forordninger, som udgør det, som myndighederne og borgerne skal forholde sig til. I kapitel 4, der udgør halvdelen af bogen, indgår der derfor en gennemgang af de mange forordninger og love og bekendtgørelser, der tilsammen udgør miljø- og klimalovgivningen. Lovene præsenteres i alfabetisk orden, og forordningerne omtales i forbindelse med de relevante love. Nogle love behandles samlet ud fra en betragtning om, at de typisk vil skulle anvendes – eller overvejes anvendt – i en ind-Side 24byrdes kombination. De indføjede krydshenvisninger skal bidrage til at orientere sig på tværs af lovene.

Bogens kapitel 5 giver en afsluttende indføring i de udvidede særlige rettigheder, som borgere, NGO’erne m.fl. er tillagt ved Århuskonventionen. Det fremgår heraf, at kravet på at få udleveret miljøoplysninger er bredere end det, der ellers er tale om, når man ønsker at få indsigt i de oplysninger, som myndigheder er i besiddelse af. Der er også en bredere adgang til at deltage i beslutningsprocesserne, og til at kunne indbringe afgørelser og planer for klagenævn og/eller domstolene.

Sidst i bogen er der en forkortelsesliste, et regelregister og et domsregister. De konventioner, protokoller, forordninger, direktiver, love og bekendtgørelser, der nævnes i bogen, er opregnet i regelregisteret. Her er de identificeret med de oplysninger, der gør det muligt for bogens brugere, at finde samtlige de regler, der nævnes, ved en søgning på Internetter, EUR-lex og Retsinformation.

Der er ikke litteraturhenvisninger eller henvisninger til præcise §’er i bogen, idet formålet med bogen er at skabe en samlet oversigt over og en nøgle ind til det omfattende regelværk.

Alt er opdateret til den 31. december 2024.

Ellen Margrethe Basse

Risskov, den 7. februar 2025

Side 25