Forord
Den første danske adoptionslov trådte i kraft i 1923, men siden slutningen af 1700-tallet har der været mulighed for at adoptere i Danmark. Adoptionsloven er ændret flere gange siden 1923 og den 1. juli 1972 trådte hovedloven til den nuværende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet har i høj grad været reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet i både lov- og bekendtgørelsesform.
Adoptionsloven er ikke kun et juridisk dokument; den har dybtgående følger for de involverede parter - adoptivbørnene, de biologiske forældre, adoptivforældrene og samfundet som helhed. Derfor er det afgørende at forstå både de juridiske aspekter af loven og dens implikationer for det daglige liv for alle de berørte. Denne bog, er et forsøg på at belyse og uddybe de forskellige aspekter af den danske adoptionslovgivning. Gennem analyse og fortolkning af loven samt reference til relevant praksis og internationale konventioner, søger denne bog at være et bidrag til at klarlægge gældende ret for de fagpersoner, der arbejder med adoptionsloven.
Den samfundsmæssige opfattelse af adoption har igennem tiden ændret sig væsentligt, og i dag spiller hensynet til barnets bedste en afgørende rolle i vurderingen af, hvorvidt adoption kan gennemføres. Dette kommer også til udtryk i godkendelsesprocessen af de kommende adoptivforældre, herunder betydningen af deres helbredsforhold, økonomi og øvrige levevis. Ændringen i familiemønstre har også haft en stor betydning for adoptionslovgivningen. Dette gør sig gældende både i forhold til reguleringen af stedbarnsadoptioner og muligheden for at tillade adoption til andre end ægtefæller. Bogen tager således sit udgangspunkt i hovedloven fra 1972 med inddragelse af praksis primært fra de seneste 15 år, da dette er fundet mest retvisende henset til den samfundsmæssige udvikling på området. Ældre praksis fra både domstole og administrative myndigheder er inddraget, hvor det måtte være relevant.
I arbejdet med lovkommentaren, har det til tider været udfordrende at finde balancen i forhold til afgrænsningen til andre retsområder, herunder den almindelige forvaltningsret, familieretten, databeskyttelsesretten og menneskeretten. Lovkommentaren skal således ses i sammenhæng med andre relevante juridiske fremstillinger, der behandler netop disse emner.
Side 23
De tidligere lovkommentarer fra Poul Gaarden samt Mogens Hornslet og Svend Danielsen fra henholdsvis 1957 og 1974 har fungeret som betydelige opslagsværker til særligt at forstå den historiske udvikling på adoptionsområdet.
Jeg håber, at denne bog må tjene som en værdifuld ressource og et redskab til at fremme retssikkerheden for alle børn, forældre og adoptanter, der er berørt af adoptionsprocessen.
Arbejdet med fremstillingen er afsluttet i februar 2024, og der er ikke medtaget materiale derefter.
Aalborg, marts 2024
Anne Mørk
Side 24