Vejen til retshistorie

i Rettens rødder (1. udg.)
Gratis adgang

Vejen til retshistorie

Jeg har altid interesseret mig for historie, men egentlig var det et tilfælde, at netop retshistorie blev mit fag. Jeg valgte bevidst ikke at studere historie, som jeg mente var alt for krævende, og afsluttede i stedet det juridiske studium i 1970, hvor retshistorien blot var et lille fag på studiets anden del, som jeg end ikke havde specialiseret mig særligt i. Men i 1970 stod faget uden professor efter min forgængers, Stig Iuul, død, og jeg blev af fakultetet spurgt, om jeg ville tage imod et stipendium et år for at rejse til udlandet og studere retshistorie med henblik på at bygge faget, der havde været uden fornyelse i årtier, op igen ved Københavns Universitet. Egentlig havde jeg fået ansættelse i Justitsministeriet, men jeg tog imod tilbuddet og tilbragte et år i Freiburg i Sydtyskland og nogle måneder i Paris med intense studier af den europæiske retshistorie, som var blevet så forsømt hos os. Det blev mødet med Europa og et helt nyt og bredere perspektiv samt helt andre forventninger til, hvad man skulle kunne som retshistoriker, end dem, jeg kendte fra Københavns Universitet. Da jeg kom hjem, begyndte jeg i Justitsministeriet og arbejdede samtidig som ekstern lektor i retshistorie på en ændring af fagets indhold fra middelalderret til et alment overblik over dansk og europæisk retshistorie. Efter et par år endte det med en stilling på universitetet og et farvel til en karriere gennem Justitsministeriet. Retshistorie var i 1970’erne ved at blive en international disciplin, og det blev til mange rejser rundtomkring i verden og mange bøger og artikler om retshistoriske emner, til megen undervisning og en forbavsende stor glæde også ved en virksomhed, jeg slet ikke havde forestillet mig i studietiden. I denne bog forsøger jeg at sammenfatte de mange erfaringer ved at vende blikket både tilbage til rødderne og fremad mod de konstante nye udfordringer, som juraen står overfor. Ind i fremstillingen har jeg flettet nogle betragtninger over mit eget forhold til nogle af de emner, jeg har beskæftiget mig med, og den lære, jeg har dra-Side 13get af det. Disse små erindringsglimt er ikke tænkt som forstyrrende. Er de det, beder jeg læseren springe dem over. Tanken er, at de skal understrege min pointe med retshistorie, nemlig at det for en jurist mindre handler om at lære historiske detaljer end om at tilegne sig den historiske dimension som del af en forhåbentlig konstant personlig juridisk udviklingsproces.

Der er skrevet en del om dansk retshistorie allerede. Her forsøger jeg at gå nye veje og præsentere nye erkendelser. Ideen om at skrive denne nye retshistorie er ikke mindst en følge af et behov for nye og anderledes undervisningsmidler, som er opstået i de usædvanlige coronatider i 2020/2021, hvor fjernundervisning er blevet normen og formentlig er kommet for i et vist omfang at blive. Og så er den inspireret af vor tids tekniske muligheder. Det nye er derfor ikke blot den kombination af tekst, lyd og film, som ligger til grund for bogens koncept; det er i sig noget nyt, men bogen er også et forsøg på at præsentere nye ideer og indsigter og en ny forståelse af dele af retshistorien, og det gælder såvel initiativet til nedskrivningen af loven i middelalderen som inddragelsen af de seneste årtiers lovgivning om køn, sex, penge og velfærd. Det er ikke en ny retshistorie i den forstand, at emnet koncentrerer sig om den nyeste tids retshistorie. Det nye er de nye tolkninger og indsigter, der bringes, en nutidig tilgang til retshistorien og anvendelsen af moderne medier, der sammenfattes som en fremstilling af »rettens rødder« med en metafor, som går tilbage til den franske oplysningsfilosof Montesquieu og den første danske retshistoriker, Peder Kofod Ancher. Det er vigtigt at have rødder, som en af vor tids meningsguruer Svend Brinkmann udtrykker det: »Når det drejer sig om ansvaret for andre mennesker, er det vigtigere at have rødder end fødder.«

Tidligere har jeg udgivet en lærebog i retshistorie. Det begyndte med kildesamlingen Hovedpunkter af dansk retshistorie i 1972, suppleret af et tekstbind II 1975, som med en række udvidelser og tilføjelser endte som lærebogen Retshistorie – Danmark – Europa – globale perspektiver (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udg. 2005), som dannede grundlag for undervisningen i retshistorie ved danske universiteter i mange år.

Den her foreliggende bog har en tvillingesøster (dog ikke enægget), nemlig værket Juraens 100 bedste historier, som jeg udgav i 2016 som et forsøg på i hundrede fortællinger at give et internationalt udblik over nogle af rettens og retsudviklingens grundlæggende spørgsmål fra middelalde-Side 14ren til i dag. Der kan man som supplement til den foreliggende bog læse om meget andet af det, som jeg ellers synes, at det vigtigt for enhver jurist at kende til – både dansk og internationalt.11. Ditlev Tamm: Juraens 100 bedste historier (2016).

Dansk jura hører hjemme i en bredere international sammenhæng, og det skal man selvfølgelig have for øje, når man læser om dansk retshistorie. Kun få af de planter, der vokser her, har deres oprindelse i egen have. Romerretten er særlig vigtig som baggrund. Herom kan jeg for mere detaljeret viden, end der kan gives her, henvise til min bog Romerret og anden antik ret (Djøf Forlag 2019), og i øvrigt om dette som mange andre detaljer henvise til nettet, der er en guldgrube af viden om både dansk og udenlandsk retshistorie, samt en lang række ældre tekster.

Denne nye retshistorie fortæller nogle nye eller lidt andre retshistorier og enkelte af de gamle historier på en anden måde. Mens min tidligere lærebog om retshistorie lagde hovedvægten på den ældre retshistorie, og bogen Juraens 100 bedste historier anskuer retshistorien globalt og i et internationalt perspektiv, gør denne bog mere ud af den nyere danske retshistorie og fortæller historierne med udgangspunkt i dansk ret. Emnerne er valgt som dem, man især må kende til, hvis man vil følge dansk retshistories forløb, men også fordi det er emner, der med mellemrum tages op til revision i retshistorien, og som er vigtige i debatten om dansk ret i dag.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at magt og ikke mindst tendensen mod en centralisering af magten i Danmark er et grundtema i denne bog. Et andet er juraens betydning for udviklingen af et godt og velstående samfund ikke blot ved hensigtsmæssige regler, men også ved fraværet af regulering, hvor der er mindre behov. Dansk ret ikke et isoleret fænomen, men er en del af en europæisk retsudvikling, der konstant er med at til at forme også vores ret, som samtidig er ret konservativ og ofte i tidens løb har haltet noget efter de europæiske strømninger. Uden denne internationale tilgang kan vi ikke forstå, at dansk ret er, som den er. Og hertil hører også, måske imod dansk moderne selvforståelse, at en god portion konservatisme eller mangel på rettidig omhu har betydet, at der også er et og andet, som er kommet sent, eller slet ikke kommet. Måske kan vi tale om en »don’t fix it if it ain’t broken«-kultur, der – efter min Side 15 mening – heldigvis stadig holder os fri af f.eks. overflødige forfatningsdomstole, men til gengæld stiller sig i vejen for indretningen af et betryggende forvaltningsretligt klagesystem.

Retshistorie er nemlig som sagt ikke kun et fag om fortiden. Som retshistorien præsenteres her, handler det om historiens betydning for retten i dag og om brugen af historien som argument i den aktuelle samfundsdebat. På den måde handler bogen ikke blot om rettens rødder, men også om dens vækst og om vækster, som vi kan iagttage i dag.

Jeg kan her ikke lade være med at citere af bagsideteksten fra en anden nyere bog om dansk retshistorie, der præsenterer sit slutpunkt som »Grundloven af 1953, da parlamentarismen blev grundlovfæstet, og da det retssystem vi kender i dag, fik sin endelige form.«22. Morten Kjær og Helle Vogt: En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov (2020). Jeg er helt uenig i denne konstatering. Retssystemet får heldigvis aldrig sin endelige form og er i konstant bevægelse, og utrolig meget er sket siden 1953, som hører med i billedet af dansk retshistorie.

Bogen er i forhold til min bog Retshistorie fra 2005 gennemgribende revideret og fremstår som en helt ny bog. Visse temaer er de samme, men de fleste afsnit er skrevet med henblik på at opdatere retshistorien og inddrage aktuelle emner. En del er i forhold til tidligere fremstillinger forkortet eller udeladt som mindre relevant i dag, mens andet er kommet til. Og de gamle bøger er der stadig for den, der vil læse mere.

Det burde være overflødigt at gøre opmærksom på, at internettet og de basale søgesystemer er en god hjælp, når det gælder om hurtigt at finde den oplysning, der kan støtte eller perspektivere læsningen.33. Som baggrund for denne bog kan særligt henvises til websitet danmarkshistorien.dk, der indeholder en lang række værdifulde historiske analyser, kilder, oversigter mv. Det er noget af charmen ved historie, at den ikke ændres, men at vores syn på den ændres, og at hver tid har sit historiske perspektiv bestemt af tidens egne forudsætninger. Historieskrivning er en proces, og gamle historiebøger fortæller ofte lige så meget om den tid, de er skrevet i, som om den tid, de handler om.

Side 16

Bogens indhold

Bogen handler om juraens betydning for tilblivelsen af det Danmark, vi har i dag, og er derfor bygget op som en række selvstændige kapitler, der suppleres og uddybes i videoer, hvor jeg – ofte sammen med en sagkyndig gæst – besøger retshistorisk interessante steder i landet og taler om emner i tilknytning til stedet eller bare snakker frit om et retshistorisk emne. Videoerne indgår i en serie med titlen »Dansk Retshistorie med Ditlev Tamm« og er optaget af My Law Story ledet af ph.d. Sabba Mirza og hendes team. Videoerne kan ses hver for sig eller som serie og er tilgængelige på My Law Story’s side på YouTube, hvor man også kan se hele playlisten.44. Dansk Retshistorie med Ditlev Tamm: https://www.youtube.com/playlist?list=PL1alpxNggDi6Erk5DneRYCpVjuVooKUb_

Først vender vi blikket mod en introduktion til retshistorie med en omtale af fagets indhold og metoder i tretten på en gang kronologisk og følgende kapitler.

Kapitel 1 handler om dansk ret i middelalderen. Vi hører om den såkaldte ius commune, som var den blanding af romerret og kanonisk ret, man læste på universitetet. Og vi hører om dansk middelalderret, som den blev nedskrevet i middelalderlovene med ærkebiskop Anders Sunesen som initiativtager. På den måde var europæisk lærdomstradition med til at udforme dansk middelalderlovgivning. Man kan supplere sin læsning med videoen »Lunds Domkirke«, episode 21, som findes på YouTube ved at følge linket nedenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 2 handler om Jyske Lov og lovens berømte fortale, og det går ud på at så tvivl om, den berømte tekst nu også er, hvad den giver sig ud for. Til kapitel 2 kan man med fordel se videoen om »Vordingborg Slot«, episode 22 på YouTube, som også kommer ind på Jyske Lovs forsvarstale, følg linket nedenfor i note 4 for at se playliste.

I kapitel 3 præsenteres vi for to af middelalderens danske regenter, nemlig en konge, Erik Glipping, som underskrev et dokument, der blev kendt som »Danmarks første grundlov«, og vi møder Margrete I og hører om foreningen af de nordiske lande i Kalmarunionen. Til kapitel 3 kan man se videoerne »Erik Glipping og Nyborg Slot«, episode 1 og »Dron-Side 17ning Margrethe 1. og Kongens Retterting«, episode 3. Begge videoer findes på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 4 introducerer reformationen som et kongeligt projekt og dens betydning for den danske kongemagts styrkelse og i forlængelse heraf opbygningen af en moderne konfessionel stat, hvor lovgivning blev et vigtigt styringsmiddel, samtidig med at kongen som dommer brandede sig selv som retfærdighedens vogter. Til kapitel 4 kan man supplere sin læsning med videoerne »Reformationen«, episode 2, »Festsalen på Københavns Universitet«, episode 4 og »Fangekælderen på Københavns Universitet«, episode 5, der alle beretter om reformationen og dens gennemgribende indflydelse på samfundet, ikke mindst uddannelse. Gense evt. videoen »Margrethe 1. og Kongens Retterting«, episode 3 fra Roskilde Domkirke, hvor man ud over at få indblik i dronning Margrethe 1. som regent, også kommer forbi Christian IV som dommer. Med til reformationen hører også en dunkel historie om trolddom og hekseprocesser. Her kan læsningen suppleres af videoen »Heksmuseet i Ribe«, episode 23, som er optaget på Heksemuseet. Videoerne er tilgængelige på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 5 har enevælden som emne og etableringen af Europas stærkeste absolutisme, et enmandsstyre med en Højesteret, ny forfatning, ny adel og en lovbog for hele landet, som alt sammen kunne aflede sin legitimitet af kongens vilje og kun af den. Til kapitel 5 om enevælden er knyttet videoerne »Magtens centrum – den røde bygning«, episode 25, »Højesteret«, episode 6, »Rosenborg Slot«, episode 24, der alle undersøger enevælden som kontrast til middelalder med centralisering af styret og opblomstringen af den moderne stat. Videoerne er tilgængelige på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 6 handler om bøger, bøger og bøger, nemlig dem, der i 1600- og 1700-årene under navn af naturretten skabte en ny samfundsfilosofi og lagde grunden for en ny måde at tænke juridisk på. Til kapitel 6 kan man med fordel se videoerne »Oplysningstiden«, episode 7, »Struensee og Kastellet«, episode 8 og »Københavns Byret«, episode 9. Videoerne uddyber nærmere den idérigdom som oplysningstiden medførte og fortæller den drabelige historie om Struensee, hans fængsling og hængning. Videoerne er tilgængelige på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Side 18

Kapitel 7 behandler det mørke kapitel i retshistorien og den måde, hvorpå man fra dansk side på De Vestindiske Øer behandlede den slavegjorte befolkningsdel. Som supplement hertil kan man dykke ned i arkiverne og se videoen »Rigsarkivet«, episode 26, på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 8 handler om det lange 19. århundrede og fortæller om indflydelsen fra tysk retsvidenskab, om Code civil og de store lovbøger og om dansk ret i den periode. Til dette kapitel 8 kan man supplere sin læsning med videoerne »En juridisk vandring i Ørstedparken«, episode 10 og »Dansk retsvidenskab«, episode 16, hvor vi hører nærmere om den danske retsvidenskab. Videoerne er tilgængelige på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 9 er viet grundloven af 1849, dens senere historie og sammenhængen mellem forfatningshistorien og den politiske historie. Til kapitel 9 er knyttet videoerne »Skaføgaard«, episode 27, der beretter om J.B.S. Estrups liv som den længst siddende statsminister i Danmark. »Østre Landsret«, episode 28, der fortæller om Østre Landsrets historie. »Lensafløsningen«, episode 13, der er optaget i Højesteret og beretter om det retlige drama omkring lensafløsningen. Endelig giver videoen »Grundloven og dens historie«, episode 11, og »Danske Statsministre«, episode 12, et indblik i grundlovens historie, behovet for nutidige grundlovsændringer og de danske statsministre. Videoerne er tilgængelige på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 10 har som emne såkaldt transitional justice eller retsopgøret efter besættelsen, altså i årene efter 1945 og handler om den måde, som særlig Højesteret håndterede de juridiske problemer, som det gav anledning til. Læsningen af dette kan suppleres af videoen »Retsopgøret«, episode 14, der kommer omkring indføring af dødsstraf i Danmark og opgøret med den nazistiske Dr. Best. Videoen er tilgængelig på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Kapitel 11 handler om pengevæsenet, kapital og det økonomiske liv, og hvordan juraen har reguleret det. Til dette kapitel kan man med fordel se videoerne »Regulering af Finansverdenen«, episode 15, som er optaget i den gamle Børs ved Slotsholmen og »Sø- og Handelsret«, episode 29, der kommer ind på handels- og konkurrenceretten. Videoerne er tilgængelige på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Side 19

Kapitel 12 handler om sex og jura og beskriver den liberalisering, der har fundet sted i synet på »utugt« og »usædelighed« og seksuelle minoriteter og andet, som har at gøre med undertrykkelsen af menneskets natur. Til dette kapitel er knyttet videoerne »Politigården«, episode 30, som kommer ind på politiets historie, og »Politimuseet«, episode 17, der uddyber kapitlets emne. Videoerne er tilgængelige på YouTube. Følg linket ovenfor i note 4 for at se playliste.

Det afsluttende kapitel 13 trækker nogle linjer op af dansk forvaltnings udvikling og velfærds- og konkurrencestatens opbygning som afgørende for skabelsen af det Danmark, vi har i dag.

Det er mit håb, at en orientering i en ny retning af retshistorien efter de her skitserede rammer vil gøre retshistorien tiltrækkende og interessant som fag for de studerende og også give andre indsigt i den historiske baggrund for meget af det, som vi diskuterer i dag. Der findes et ord, der hedder dannelse, som er ved at komme på mode igen. Det er sjovt at vide noget, og dannelse har også noget med viden at gøre og brugen af viden, så forhåbentlig kan bogen medvirke til at udvikle, hvad vi kan kalde en juridisk dannelse, der i høj grad handler om at forstå juraen i en bredere kulturel kontekst.

Bogen er bevidst skrevet med henblik på at forklare juraen, så forhåbentlig også andre end jurister kan forstå den. Det er et kendemærke på en god jurist, at hun kan forklare ikke-jurister, hvad et juridisk spørgsmål går ud på, så den pågældende kan forstå det. Men jura må også gerne være kritisk, og efter min mening er retshistorie et godt sted at se kritisk på udviklingen af dansk ret. Retshistorie handler ikke blot om at kende til historien, det handler også – hvis faget skal være meningsfuldt – om at forstå den og forholde sig til den. Jura er ikke en hemmelig viden bare for specialister. Jura er for alle. Retshistorie er derfor et dejligt fag – derfor: God læselyst!

Og tak til en række læsere, der har kommenteret mit manuskript på forberedende stadier, det gælder først og fremmest forlagsredaktør Cecilie Brito Cederstrøm, advokat Hans Henrik Haume, cand.mag. Lino Vogt og stud.jur. Anders Svane Restorff Caspersen. Og tak til ph.d. Sabba Mirza og hendes stab for inspirerende samarbejde om de mange videoer, der ledsager bogen, og som bør nydes sammen med den.

Helsinki i maj 2021, Ditlev Tamm

Side 20

Fodnoter samlet

1. Ditlev Tamm: Juraens 100 bedste historier (2016).

2. Morten Kjær og Helle Vogt: En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov (2020).

3. Som baggrund for denne bog kan særligt henvises til websitet danmarkshistorien.dk, der indeholder en lang række værdifulde historiske analyser, kilder, oversigter mv.

4. Dansk Retshistorie med Ditlev Tamm: https://www.youtube.com/playlist?list=PL1alpxNggDi6Erk5DneRYCpVjuVooKUb_

  • Luk
  • Udvid

Rettens rødder (1. udg.)

– hvordan lov og ret har skabt Danmark