Forord
Denne kommentar til forældreansvarsloven er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder med børne- og familieret, men også til frivillige rådgivere og børneretligt interesserede studerende. Der er tale om en rent juridisk fremstilling, der dog er forsøgt skrevet i et tilgængeligt sprog. Det er derfor min forhåbning, at bogen kan læses af andre med interesse for området, og også af den grund drager jeg paralleller til de børnesociale regler, hvor dette er relevant.
Forældreansvarsloven er blevet ændret et utal af gange siden dens ikrafttræden i 2007, og det har været et stort arbejde at danne sig et overblik over de mange ændringer. Derudover er der tale om et område, hvor der træffes mange afgørelser. Bogen er opdateret frem til d. 16. oktober 2020.
Regler om, hvem der har »ret til et barn« i en konflikt mellem de voksne i barnets liv, kan give anledning til en række diskussioner, frustrationer og ønsker om, at verden var anderledes. Det er ikke hensigten med denne bog at skrive en retspolitisk eller retskritisk kommentar til reglerne og anvendelsen af disse. Som universitetsansat, og dermed uafhængig af det statslige og kommunale system, tillader jeg mig dog enkelte steder at forholde mig undrende eller (vil nogle nok mene) direkte kritisk.
Bogen er skrevet under anden bølge af coronapandemien og kunne ikke være blevet færdig uden kyndig hjælp fra mine kolleger Eva Naur, Astrid Millung-Christoffersen, Nikolaj Maul Sørensen og Nicolaj Sivan Holst. Sidstnævnte har været så venlig at læse bogen igennem og give relevant feedback. Eventuelle uklarheder, fejl og mangler står dog udelukkende for min regning.
En stor tak skal lyde til stud.jur. Mathias K.D.M. Christensen, der har udarbejdet bogens registre.
Caroline Adolphsen, Århus d. 16. oktober 2020.
Side 17