Forord

Hvis man kan sammenfatte en hel bog, så skulle det for »Vedtægter og ejeraftaler«s vedkommende være som følger, vel at mærke: 10 år efter bogens seneste udgave (3.-udgaven), og ligeledes 10 år efter selskabslovens (SL’s) ikrafttræden:

»Husk selskabsretlig sikring af det aftalte!« »Selskabsretlig sikring« er selvsagt her brugt som en analogi til »tinglig sikring«.

Før 2010 var der en skarp adskillelse mellem på den ene side de forhold, man af nødvendighed skrev i vedtægterne, og på den anden side de ting, der var aftalt mellem ejerne i dette selskab, og som levede en skyggetilværelse i en ejeraftale. Nu bør disse to ting smelte sammen, og de bør i alt væsentligt stå i vedtægterne, dog med en eventuel ejeraftale som ramme om det hele.

Rollefordelingen mellem vedtægt og ejeraftale har for stedse forandret sig.

Det, der ikke blot skal binde ejeraftalens parter, men også binde selskabet, generalforsamling, bestyrelse, direktion, revisor, dirigent, kommende selskabsdeltagere, selskabet som ejerbogsfører, hhv. ekstern ejerbogsfører mv., det skal indskrives i vedtægterne.

Indskrivning i vedtægterne er en kunst, som man må øve sig i at blive bedre og bedre til. Man kan ikke lige tage ejeraftalen og »tinglyse« den. Man må omskrive de centrale dele af ejeraftalen til vedtægtsrelevant og vedtægtsegnet tekst, og kortere og klarere end den ordrige ejeraftale!

Lakmusprøven på, i hvilket omfang en selskabsretlig sikring er tilrådelig, er simpelthen at spørge til de centrale aftalebestemmelser: Kan denne aftalebestemmelse overleve et § 82-angreb? hvorved vi forstår, om man vil kunne leve (og leve godt) med, at en række stemmeforpligtelser i ejeraftalen ikke bliver opfyldt. For husk: det centrale i en ejeraftale er stemmebindingsaftaler!

Man kan ganske udmærket begynde med at skrive et udkast til en ejeraftale – som et nyttigt katalog over alt dét, man vil have til at gælde. Men derefter må det punkt for punkt omtænkes og skrives ind i vedtægterne, og vel at mærke: med vedtægternes lidt mere formelle sprog, og med entydige ord og begreber.

Vedtægterne skal jo alligevel skrives; nu skal de blot skrives lidt anderledes.

Side 5

Der kan benyttes navns nævnelse (stifter, investor, bank mv.); der kan benyttes brøker, som definerer minoritetsrettigheder, og der kan eventuelt benyttes klasseopdeling af selskabskapitalen.

Abonnenter på jurabiblitek.dk kan gratis downloade hver af denne bogs 14 paradigmaer som word-dokumenter (docx) og let tilpasse dem. Se nærmere i afsnittet Bilag på side 257.

Paradigmaer er naturligvis stadig et vigtigt redskab, men de skal bruges med omtanke! Tænk på, hvor mange individuelle overvejelser der er lagt op til, tværs gennem denne bog! Brug ikke dit paradigma »ubeset«, men som en tjekliste til, hvad der (eventuelt) skal med! Det er efter vores opfattelse dét, fremtidens advokater skal konkurrere på – ikke at være lynhurtig og superbillig, men at være reflekterende, tænke i alternativer og konsekvenser, og hele tiden overveje: »Hvad nu, hvis …?«

Den bedste måde at illustrere et noget abstrakt emne på er som bekendt ofte at give et eksempel. Vi har derfor (kapitel 2, afsnit 2.12) valgt at vise step by step, hvordan en 51 pct. majoritet og 49 pct. minoritet (her regnet efter både stemmer og kapital) kan organisere sig i en buy-out-lignende situation, hvor et hidtil snævert familieejet produktionsselskab bliver genstand for en fredeligt aftalt majoritetsovertagelse fra et større moderselskab i samme branche. Der anvendes en kombination af vedtægts- og ejeraftaleregulering for at sikre den juridiske holdbarhed af fordelingen af bestyrelsesmandater, myndigheden i selskabets forhold, udmøntningen af udbyttepolitikken mv. Vi illustrerer alle de essentielle reguleringer med en kort forklaring, efterfulgt af en konkret formulering.

Ligesom opfattelsen af forholdet mellem vedtægterne og en eventuel ejeraftale har forandret sig over tid, har også denne bog forandre sig i løbet af sin foreløbig 33-årige levetid. Dette er 4. udgave af »Vedtægter og ejeraftaler«, der som nævnt senest udkom i 3. udgave for 10 år siden. Oprindeligt udkom bogen helt tilbage i 1987 under titlen »Vedtægt og aktionæroverenskomster« i samforfatterskab mellem Jørgen Nørgaard og Erik Werlauff.

Selskabsreformen, som baserede sig på bet. 1498/2008, betød for første gang i dansk selskabsret, at der nu i selskabslovgivningen findes bestemmelser om aktionæroverenskomstr (ejeraftaler). Loven valgte at kalde disse overenskomster for ejeraftaler, eftersom selskabsloven (SL) gælder kapitalselskaber (aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber) og således ikke alene regulerer aktionærers forhold.

En bestemmelse, der blev indført med reformen, findes i SL § 82 og lyder i al sin enkelhed: »Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.« Bestemmelsen rejser mindst lige så mange nye spørgsmål, som den løser, og den vil utvivlsomt kunne be-Side 6skæftige teorien i de kommende mange år. Vi har selvsagt forholdt os til en række spørgsmål i relation til SL § 82 i denne 4. udgave af bogen.

I forhold til 3. udgaven fra 2010 er der dels tale om en helt nødvendig ajourføring under indtryk af de forløbne års erfaringer, teori og praksis både vedrørende vedtægter og ejeraftaler, og dels – naturligvis – en grundig behandling af bestemmelserne i SL. Foruden at SL nu som nævnt indeholder bestemmelse om ejeraftaler, blev også kravene til vedtægterne ændret med loven, og bogen har ligesom i de tidligere udgaver et dobbelt sigte, nemlig at behandle både selskabets vedtægter og ejernes eventuelle ejeraftale.

Som følge af SL § 82 kan man tilføje, at fremstillingen siden 3.-udgaven også har et tredje sigte, nemlig at analysere og give praktiske råd om, hvordan vedtægter og ejeraftaler bedst svinger sammen. Det er overordnet vores opfattelse, at ejeraftaler ikke er en uddøende aftaletype, idet der fortsat vil være brug for interne aftaler i mange selskaber – der kan være brug for supplerende vedtægtsmæssige forskrifter, som parterne under den tidligere retstilstand ofte ikke fandt nødvendige. Det har udviklingen siden 2010 også tydeligt vist.

Vi har ligesom i 3.-udgaven valgt at fastholde en mere systematisk og analytisk fremstilling frem for en håndbogspræget fremstilling, men vi har samtidig valgt at søge det praktiske sigte med fremstillingen fastholdt ved at indføje talrige eksempler i teksten – herunder egentlige formuleringsforslag (de af jurister højt elskede »paradigmaer«). Vi har denne gang valgt at supplere paradigmaerne inden for vedtægter og ejeraftaler med et paradigma til en vederlagspolitik for børsselskaber. Vederlagspolitikken indgår ikke normalt i vedtægterne, men er et vigtigt regelsæt for børsselskaber.

Vi har ligeledes en ambition om både at fastholde bogens anvendelse som opslagsværk for praktikere og samtidig sikre, at fremstillingen er sammenhængende og pædagogisk. Dette sidste er søgt opnået ved at opdele fremstillingen i tre hovedafsnit:

1. 1 Først behandles vedtægterne og alle relevante spørgsmål i forbindelse med deres fortolkning, ændring, eventuelle tilsidesættelse, sammenhæng med aftaler mv.
2. 2 Dernæst behandles på tilsvarende måde ejeraftaler, dels som begreb, dels i henseende til indgåelse, fortolkning, gyldighed mv.
3. 3 Endelig behandles en lang række emner, som enten kan eller skal omtales i vedtægterne, eller som – enten alternativt til eller som supplement til en vedtægtsregulering – kan omtales i en ejeraftale, og for hvert enkelt emne tages der stilling til, hvad det indebærer at henvise spørgsmålet til behandling i vedtægt og/eller i ejeraftale.
4.  Side 7

Sidst i bogen har vi opsummeret nogle af bogens bedste råd i form af en tjekliste med opregning af emner, som man altid skal huske at regulere, og emner, som nøjere bør overvejes.

Vi har søgt at være opmærksomme på, at bogen ikke er og ikke skal være en komplet »selskabsret«, her blot anskuet ud fra en vedtægts- og ejeraftalemæssig synsvinkel. Med andre ord hverken kan eller skal bogen dække alle de områder, som en mere traditionel fremstilling af selskabsretten gør. Herom henviser vi til vores fælles Selskabsloven, Erik Werlauff: Selskabsret og Peer Schaumburg-Müller: Kapitalselskaber – aktie- og anpartsselskaber. »Vedtægter og ejeraftaler« forudsætter derfor, at læseren har i hvert fald en vis grundlæggende selskabsretlig viden.

Frederiksberg og Aalborg, november 2020

Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauff

Side 8