Forord

Anledningen til udgivelsen af denne bog er vedtagelsen af en reform af det danske jurastudium, hvorefter faget retssociologi er blevet placeret som et obligatorisk fag på studiets fællesdel på linje med fagene retshistorie og almindelig retslære. Men der er muligvis en bredere interesse for en bog som denne, der med udgangspunkt i danske (og nordiske) retsforhold beskæftiger sig med de væsentligste retssociologiske problemstillinger, og som markerer, hvor den retssociologiske forskning står i dag.

Man kan skrive en retssociologisk grundbog på flere forskellige måder. Man kan således prioritere retssociologiens teoretiske side højest, og bruge bogen enten til at fremlægge sin egen teori og understrege dens fortræffeligheder eller til at beskrive og kommentere alle de teorier, som hidtil er blevet formuleret på dette område. Eller man kan prioritere den empiriske retssociologiske forskning højest og lade bogen bestå alene i en gennemgang af de foreliggende empiriske undersøgelser, eventuelt ledsaget af en diskussion af metodespørgsmål i forbindelse med disse. Hvis man vælger denne anden løsning, vil det blive helt afhængigt af de foreliggende undersøgelser, hvilke emneområder man kunne dække, og specielt hvis man ville koncentrere sig om danske undersøgelser, ville bogen få et noget specielt indhold, idet der ikke foreligger voldsomt mange empiriske undersøgelser fra Danmark, og idet en række vigtige emner slet ikke er udforsket empirisk endnu. Man kunne eventuelt også vælge alene at beskæftige sig med de emner, som er vigtige i en praktisk juridisk sammenhæng. Men dels ville man så få en bog uden nogen indre sammenhæng, og dels er det min faste overbevisning, at retssociologiens praktiske betydning ikke mindst ligger deri, at den præsenterer nye synsvinkler på retten og de juridiske problemer. Og disse nye synsvinkler, som mere indirekte kan påvirke opfattelsen af praktiske problemer og disses mulige løsninger, findes især i den mere teoretisk orienterede retssociologi.

Her i bogen er valgt den fremgangsmåde at behandle de problemstillinger, jeg ser som de centrale, og følgelig lade bogens opbygning være bestemt af disse problemstillinger og deres sammenhæng, snarere end af foreliggende teori og empiri eller af umiddelbart praktiske behov. Disse problemstillinger angår særligt dels spørgsmål vedrørende rettens årsager, dvs. Side 11 spørgsmål, der drejer sig om, hvorfor vi har de retsregler og de retlige institutioner, som vi faktisk har. Dels angår de spørgsmål vedrørende retssystemets virkninger i det omgivende samfund. Samlet er der altså tale om at undersøge vekselvirkningsforhold mellem ret og samfund, og følgelig vil der blive inddraget den teori og den empiri, som specielt i en dansk sammenhæng er relevant for belysningen af sider af dette problemkompleks. Disse også praktisk vigtige spørgsmål behandles især i kapitlerne 2 og 10 i et teoretisk perspektiv og i kapitlerne 3-9 i væsentlig grad med udgangspunkt i beskrivelser af faktiske forhold og i den eksisterende empiriske forskning. I kapitlerne 6-9 er valgt den fremgangsmåde at drøfte nogle generelle retssociologiske spørgsmål med udgangspunkt i en række konkrete »cases« i det håb, at bogen herved bliver mere jordnær, og at problemstillingernes mange nuancer bliver anskueliggjort.

Bogens synsvinkel har den i og for sig beklagelige konsekvens, at et perspektiv, der anskuer rettens virkninger oppefra (fra retssystemets og myndighedernes synsvinkel), bliver dominerende på bekostning af et perspektiv, hvorefter retten anskues nedefra: hvor det søges belyst, hvordan retten virker ind på den enkelte borgers samlede livssituation, og hvad den enkelte borger kan bruge retten til. Jeg mener imidlertid, at det i en bog, der vil give en generel fremstilling af rettens relationer til det omgivende samfund, er nødvendigt at tage udgangspunkt i retten og retssystemet, dersom en vis sammenhæng i bogen skal kunne opnås. Men jeg mener samtidig, at når man beskæftiger sig med relationerne mellem ret og samfund på konkrete områder, kan det være både nyttigt og muligt at tage udgangspunkt i et nedefra-perspektiv, dvs. tage udgangspunkt i den konkrete situation frem for i retten. I øvrigt anlægges et nedefra-perspektiv på retten en del steder i bogen, specielt i kapitlerne 3, 7 og 8.

Et hovedsynspunkt i denne bog er, at det er helt nødvendigt, for at forstå rettens aktuelle placering i samfundet, at se på nutiden i et historisk perspektiv, hvilket ikke mindst vil sige at søge at forstå de ændringer, der er sket i retssystemets form, indhold og funktionsmåde i de sidste godt hundrede år. Disse ændringer har bl.a. betydet, at man må revidere en række af de »ideelle« forestillinger om, hvordan vores retssystem er indrettet og fungerer, som har udgangspunkt i Grundloven af 1849 og den ideologi, som Grundloven er et udtryk for. En række rids af sider af retssystemets udvikling, specielt fra midten af forrige århundrede og frem til nutiden, findes i kapitlerne 3-6 samt 9 og 10. Det er min overbevisning, at rettens funktioner altid må tolkes i en konkret historisk sammenhæng, og det betyder, at jeg tager afstand fra den tidligere så udbredte tro på, at teorier om rettens funktioner kan formuleres i lige så ahistoriske og almene former som fysiske eller kemiske teorier. For en Side 12 uddybning og nuancering af de korte historiske afsnit henvises til retshistoriske fremstillinger.

Bogen har den begrænsning, at den kun i meget beskedent omfang beskæftiger sig med de emneområder, som undersøges inden for faget kriminologi. Denne afgrænsning, som også findes i de fleste tilsvarende retssociologiske grundbøger, hindrer dog ikke, at strafferetssystemets virkemåde behandles på linje med andre retsområder. Men den betyder bl.a., at spørgsmål om, hvem der bliver kriminel og udviklingen i kriminalitetens art og omfang, ikke tages op her. Der henvises i så henseende til den kriminologiske speciallitteratur.

Herudover har det for at begrænse bogens omfang været nødvendigt at koncentrere den om analysen af retsforhold, der minder om de danske. Det betyder, at rettens funktioner i lande med en væsentlig anderledes samfundsstruktur kun berøres enkelte steder, især i kapitel 9. Endelig må det nævnes, at bogen ikke søger at beskrive rettens funktioner på alle de mange enkelte retsområder, men koncentrerer sig om at beskæftige sig med, hvad der er fællestræk ved rettens funktioner på flere enkeltområder. Bogen kan således i en vis forstand betragtes som en retssociologiens »almindelige del«. Jeg har dog bestræbt mig på at belyse bogens emner med eksempler fra en række forskellige retsområder, således at væsentlige typer af retsproblemer bliver behandlet ud fra et alsidigt eksempelmateriale.

Bogen indeholder specielt i kapitlerne 4 og 6 en del stof, som vil være velkendt for mange, der har beskæftiget sig med politologi, forvaltningslære o.l. Det er taget med her for at belyse baggrunden for rettens virkemåde, selvom det i sig selv næppe kan kaldes retssociologisk.

For dem, der kunne ønske at gå videre inden for retssociologien, vil jeg især anbefale at følge med i nogle af de efterhånden mange specialtidsskrifter, der findes på området. Her skal særligt fremhæves International Journal of Sociology of Law, Law and Society Review (USA), Journal of Law and Society (England), Zeitschrift für Rechtssoziologie (Tyskland) samt Retfærd (fællesnordisk, der dog også indeholder andet stof). Endvidere kan især anbefales følgende grundbøger: Rettens sosiale funksjon, Oslo 1976, forfattet af den norske retssociolog Vilhelm Aubert (1922-1988), som har været en af fagets internationale foregangsskikkelser gennem mere end en menneskealder, Roger Cotterell, The Sociology of Law, London 1984 (2. udg. 1992), Klaus Röhl, Rechtssoziologie, Köln 1987, Thomas Mathiesens norske Retten i samfunnet, 1984 (4. udg. 2001), Flemming Balvig mfl., Retten i samfundsmæssig belysning (1998), An Introduction to Law and Social Theory, red. af Reza Banakar og Max Travers (2002), Sociology of Law af Mathieu Deflem (2008) samt Retssociologi – klassiske og moderne perspektiver, red. af Ole Side 13 Hammerslev og Mikael Rask Madsen (2013). I øvrigt henvises til noterne og til litteraturfortegnelsen bagest i bogen.

Bogen udkom i en foreløbig udgave i begyndelsen af 1989 og er i løbet af sommeren 1989 blevet revideret på en lang række punkter, bl.a. foranlediget af erfaringerne med brugen af bogen som lærebog for jurastuderende. Jeg vil gerne takke en række studerende for gode råd til ændringer. Min tak skal også specielt gå til Ulla Bondeson, Astrid Lohmann Knudsen, Helmuth Schledermann, Annika Snare og Jens Vedsted-Hansen, der alle har givet værdifulde råd til forbedringer. Herudover har mange kolleger, især fra de juridiske faggrupper ved universiteterne i Århus og København, diskuteret bogens indhold med mig ved forskellige lejligheder, og også de skal takkes for megen inspiration og mange gode ideer. Kun jeg alene er dog ansvarlig for de fejl og mangler, som man uden tvivl fortsat kan finde.

Jeg vil også gerne takke Birte Husum for en stor og dygtig indsats med renskrivning af manuskriptet i de forskellige faser, udarbejdelse af litteraturliste mv.

I 2. oplag af 2. udgave er der foretaget en del rettelser og andre ændringer. Jeg vil i den forbindelse takke Berl Kutchinsky for værdifuld bistand.

I 3. udgave er der foretaget en række større og mindre ændringer og tilføjelser, især hvor der foreligger nye væsentlige nordiske undersøgelser og nye bidrag til den teoretiske debat. Jeg vil gerne takke især Annika Snare for værdifulde råd til ændringer.

I 4. udgave er der ligeledes foretaget en række større og mindre ændringer, hvor der foreligger nye væsentlige undersøgelser og teorier, eller hvor der er sket væsentlige ændringer i retten og samfundet.

I 5. udgave er der bl.a. lagt vægt på at belyse den praktiske betydning af retssociologien fx i en retspolitisk sammenhæng. Herudover er en række helt nye undersøgelser og nogle nyere teorier blevet behandlet, ligesom der er sket en generel ajourføring af bogens indhold. For gode råd til ændringer vil jeg gerne takke især Bettina Lemann Kristiansen, Frederik Waage og Christian Larsen. Endvidere en stor tak til Birte Husum og Jytte Mønster for deres store og dygtige indsat på mange områder med hensyn til produktionen af også denne udgave af bogen.

Aarhus, december 2021

Jørgen Dalberg-Larsen

Side 14

6. udgave er blevet til i et tæt samarbejde mellem Bettina Lemann Kristiansen og Jørgen Dalberg-Larsen. Der er både tale om en generel ajourføring med inddragelse af nye teorier og undersøgelser samt om nogle større ændringer, specielt angående tendenserne til rettens globalisering. En stor tak til Jytte Mønster for hendes kæmpe indsats med hensyn til produktionen af denne nye udgave.

Sommeren 2014

Jørgen Dalberg-Larsen

Bettina Lemann Kristiansen

I 7. udgave er en række nye undersøgelser og teorier om rettens rolle nationalt og internationalt blevet behandlet, ligesom der er sket en generel ajourføring af bogens indhold. De væsentligste ændringer omhandler digitaliseringen og de forskellige former for juridisk konfliktløsning. En stor tak til Jørgen Dalberg-Larsens enke Ingelise for hendes opbakning til denne nye udgave af bogen. Endvidere en stor tak til Helle Hjorth Christiansen for hendes store og dygtige indsats med hensyn til produktionen af denne nye udgave.

Sommeren 2022

Bettina Lemann Kristiansen

Side 15