Forord

Der findes efterhånden rigtig mange bøger om de forskellige aspekter af udlændingeretten, der beskriver spørgsmål om udlændinges indrejse og opholdstilladelse i Danmark, herunder reguleringen af asyl, familiesammenføring og tredjelandsstatsborgeres og EU-borgeres opholdsmuligheder med henblik på at arbejde, studere mm.

Men der har ikke været en samlet fremstilling af den juridiske regulering af udlændinges ophold, når de er meddelt ophold i Danmark og derefter som udgangspunkt overgår til en kommune med henblik på at påbegynde en integrationsproces.

Derfor er vores intention at give en samlet fremstilling af den juridiske regulering af integration i dansk ret. Og da integrationsarbejdet ikke kun kan føre til integration og forbliven i det danske samfund, men også kan være en forberedelse til en vellykket tilbagevenden til hjemlandet, har vi desuden medtaget en fyldig beskrivelse af reguleringen af repatriering i denne fremstilling.

Vi har fokus på retstilstanden netop nu, idet både integrationslov og repatrieringslov har undergået mange ændringer i de senere år, men vi har også øje for den integrationspolitiske udvikling og foretager historiske tilbageblik, når vi finder det hensigtsmæssigt for at forklare, hvordan regelsættet på området er blevet, som det aktuelt er. Endvidere vil vi gerne vise samspillet mellem integrationsretten og andre ressortområder, naturligvis udlændingeretten, men også i forhold til den juridiske regulering af beskæftigelses- og socialområdet.

Vi er meget taknemmelige for, at Det Juridiske Fakultet har valgt at oprette faget integrationsret som et nyt fag på den juridiske uddannelse ved Københavns Universitet. Det er også en markering af, at integrationsretten er en selvstændig juridisk disciplin med sit eget rationale. Det er fremsynet Side 11 og i overensstemmelse med de mange ændringer, der hele tiden sker på både udlændinge- og integrationsområdet, illustreret senest ved indrejse af både lokalansatte afghanere, der har hjulpet Danmark i Afghanistan, og ukrainske fordrevne efter krigen i deres hjemland. Det viser, at der er tale om et højaktuelt og hurtigvoksende retsområde.

Bogen blev i en studieudgave brugt i efteråret 2021 i undervisningen på det nyoprettede fag integrationsret, som vi begge varetager. Den viste sig meget anvendelig hertil, og vi har inddraget inspiration fra undervisningen på KU i denne endelige førsteudgave af bogen. Vi har desuden haft som ambition at give bogen en håndbogslignende karakter, hvor man ved behandlingen af et emne finder relevante lov- og praksishenvisninger, ligesom vi i noter mv. giver relevante litteraturhenvisninger. Vi har samarbejdet om hele bogen, men hver haft hovedansvaret for de enkelte kapitler. Dette er markeret i indholdsfortegnelsen.

Med bogen om integration og repatriering ønsker vi således at tilgodese forskellige målgrupper:

  •  Juridiske og andre studerende ved universiteterne og andre læreanstalter med undervisning i integrationsret, socialret mm.
  •  Medarbejdere og andre, der arbejder med integration, det kan være i statslige myndigheder, i kommunerne generelt, i jobcentre, i NGO’er, organisationer, virksomheder eller ude i samfundet, f.eks. som frivillige eller i netværk.
  •  Alle, som er optaget af og ønsker at kende og opnå forståelse for den historiske udvikling omkring integration i Danmark i tiden efter anden verdenskrig samt den nuværende regulering og lovgivning på området.

Der er i bogen inddraget ændret lovgivning på integrations- og repatrieringsområdet frem til sommeren 2022.

September 2022

Silvia Adamo & Claes Nilas

  •  Side 12
  • Luk
  • Udvid

Integrationsret (1. udg.)

– Udlændinge, beskæftigelse og repatriering