Appendiks A. Oversigt over myndighedernes kompetencer
Gratis adgang

Appendiks A. Oversigt over myndighedernes kompetencer

Familieretshuset

Familieretshuset er en enhedsmyndighed under Børne- og Socialministeriet.

Alle sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt starter i Familieretshuset. Dette gælder også sager, hvor forældrene er uenige om forældremyndigheden eller barnets bopæl, og hvor begge ønsker sagen afgjort af familieretten. Der er således ikke mulighed for umiddelbart at anlægge en sag om forældremyndighed eller om barnets bopæl direkte ved domstolene.

Familieretshuset behandler følgende former for forældremyndigheds- og bopælssager:

  •  Anmeldelse af aftaler om forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens §§ 9, 10 og 13.
  •  Godkendelse af aftaler om overførsel af forældremyndighed til andre end forældre, jf. § 13, stk. 2.
  •  Tvister om forældremyndighed og/eller barnets bopæl: Her har Familieretshuset ingen afgørelseskompetence, men skal søge at vejlede og mægle, så forældrene kan nå til en aftale.
  •  Midlertidig afgørelse om forældremyndighed under Familieretshusets behandling af en forældremyndighedssag, jf. § 26.
  •  Midlertidig afgørelse om forældremyndighed, hvis forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at udøve forældremyndigheden, jf. § 28.
  •  Afgørelse – herunder midlertidig – om forældremyndighed efter forældremyndighedsindehaverens død, jf. § 37.
  •  Midlertidig afgørelse om barnets bopæl under Familieretshusets behandling af en sag om forældremyndighed eller om barnets bopæl, jf. § 26.
  •  Afgørelse om ændring af en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, jf. § 30.
  •  Afgørelse om ændring af en midlertidig afgørelse om barnets bopæl, jf. § 30.
  •  Afgørelse om udlandsrejser ved forældremyndighedsindehaveres uenighed, jf. § 25.

Familieretshuset behandler som udgangspunkt følgende sager om samvær og anden kontakt:

  •  Førstegangs- eller senere fastsættelse af samvær, herunder evt. deleordning, jf. forældreansvarslovens §§ 19, stk. 1, og 21, stk. 2.
  •  Uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 1.
  •  Midlertidigt samvær under en sag om forældremyndighed og barnets bopæl, jf. forældreansvarsloven. § 29, stk. 1.
  •  Overvåget samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 1.
  •  Afslag på fastsættelse af samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 3.
  •  Ændring af afgørelse eller aftale om samvær ved væsentligt ændrede forhold, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 3.
  •  Konflikter om transporten af barnet i forbindelse med samvær og afholdelse af udgifterne hertil, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 3.
  •  Ophævelse eller suspension af samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 3.
  •  Side 179
  •  Samvær med andre end barnets forældre, jf. forældreansvarslovens § 20.
  •  Anden kontakt, herunder med andre end barnets forældre, jf. forældreansvarslovens § 22, stk. 1 og 2.
  •  Fratagelse af adgange til orientering om barnet mv., jf. forældreansvarslovens § 23, stk. 3.

Familieretten kan træffe afgørelse i sager om forældremyndighed og barnets bopæl:

  •  Anmeldelse af fælles forældremyndighed, når en sag er indbragt for familieretten, jf. forældreansvarslovens § 10.
  •  Godkendelse af overførsel af forældremyndigheden til andre end forældre, når en sag om forældremyndighed er indbragt for familieretten, jf. forældreansvarslovens § 13, stk. 2.
  •  Dom til fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11 og § 14, stk. 1.
  •  Dom til eneforældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11 og § 14, stk. 1.
  •  Dom til ophævelse af fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. § 11.
  •  Dom til ændring af en aftale om overførsel af forældremyndigheden til andre end forældre, jf. § 14, stk. 2.
  •  Dom til ændring af en afgørelse om forældremyndighedsindehaver efter dødsfald, jf. § 14, stk. 2.
  •  Dom om forældremyndighed efter forældremyndighedsindehaverens død, jf. § 37.
  •  Dom om barnets bopæl, herunder i udlandet eller Grønland eller på Færøerne, jf. § 17, stk. 1.
  •  Visse samværssager omfattet af familieretshuslovens § 27, stk. 1. nr. 3, og stk. 2, nr. 1 og 3.

Familieretten kan ifølge retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3, jf. § 456 q, tvangsfuldbyrde:

  •  Domme, kendelser og retsforlig om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
  •  Anmodning om udlevering af et barn til forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen.
  •  Afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, der er truffet af Familieretshuset.
  •  Aftaler forældremyndighed, barnets bopæl og om samvær, der er indgået under et møde i Familieretshuset.
  •  Aftaler om samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
  •  Under fuldbyrdelsessagen, kan familieretten:
  •  Ændre omfang af samvær.
  •  Ændre tid og sted for samværet.
  •  Ændre vilkår for samværet.
  •  Fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen.
  •  Side 180

Kommunalforvaltningerne

Kommunalforvaltninger129129. Formelt: kommunalbestyrelser. behandler alle sager inden for området udsatte børn og unge efter servicelovens kapitel 11, med undtagelse af de sager som børn og unge-udvalget træffer afgørelse i.

Eksempler på typer af sager, som kommunalforvaltningen behandler eller træffer afgørelse i:

  •  Børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50.
  •  Iværksættelse af handleplaner efter servicelovens § 140.
  •  Foranstaltninger efter servicelovens § 52, herunder frivillige anbringelser.
  •  Valg af anbringelsessted, herunder afgørelser under anbringelse efter servicelovens §§ 68 b og 69.
  •  Forældre- og ungepålæg efter servicelovens §§ 57 a og 57 b.
  •  Efterværn efter servicelovens § 76.

Børn og unge-udvalget

Børn og unge-udvalget nedsættes efter retssikkerhedslovens § 18 og behandler følgende sager, jf. servicelovens § 74:

  •  Gennemførelse af en undersøgelse efter servicelovens § 51.
  •  Anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 58.
  •  Opretholdelse af en anbringelse efter servicelovens § 62.
  •  Gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter servicelovens § 63.
  •  Videreførelse af en anbringelse efter servicelovens § 68 a.
  •  Godkendelse af en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 3.
  •  Ændring af anbringelsessted efter servicelovens § 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58.
  •  Afbrydelse af forbindelsen mv. efter servicelovens § 71, stk. 3.
  •  Flytning eller hjemtagelse efter servicelovens § 78, stk. 4.
  •  Brev- og telefonkontrol efter servicelovens § 123, stk. 2.
  •  Anbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden samtykke.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er klageinstans for afgørelser i sager om børn og unge truffet af kommunalforvaltningen, medmindre andet er fastsat ved lov.

Ankestyrelsen har kompetence til selv at gribe ind i alle sager om særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11 og 12 (egen drift-kompetence), hvis en kommune ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser, eller hvor det, som kommunen allerede har gjort eller truffet afgørelse om, ikke er i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste.

Ankestyrelsen kan i de situationer pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser, ligesom Ankestyrelsen selv kan træffe en foreløbig afgørelse, jf. servicelovens § 75, stk. 5.

Side 181

Fodnoter samlet

129. Formelt: kommunalbestyrelser.

  • Luk
  • Udvid