Forord

Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

Disputatsen om edb-erstatningsrettens beskrivelsesproblematik blev indledningen på et mangeårigt virke inden for it-retten. I 1991 udkom »Lærebog i EDB-ret«, der udgjorde den første samlede danske fremstilling af dette nye retsområde. Denne blev afløst af »IT-retten« i 2001, der med 2. udgaven fra 2005 henover 1.000 sider dækkede alle aspekter af it-retten. Bøgerne blev både anvendt af fagets praktikere og som lærebøger i det kandidatfag, Mads i mange år var ansvarlig for, og som stadig har stor søgning. Gennem sit pionerarbejde fik han tidligt en indsigt i området, som der blev trukket veksler på i mange sammenhænge. Han har siddet i en lang række lovforberedende udvalg og bl.a. været formand for IT-sikkerhedsrådet og Dansk Internet Forum (DIFO). I den sidstnævnte egenskab spillede han en væsentlig rolle i arbejdet med at få skabt et solidt retligt fundament for administrationen af .dk-domænet.

Efter at have etableret sig som førende på det it-retlige område var de fleste nok blevet ved denne læst, men Mads er ikke som de fleste, og i 2003 påtog han sig et 5-årigt professorat om advokatens stilling og opgaver i det kommende samfund og opdyrkede i de følgende år dette område. Mads’ interesse for og arbejde med advokatret skal ses i lyset af, at han tidligt i sin karriere har været advokat og senere løbende har bevaret en tæt kontakt til og interesse for advokatstanden. Hans arbejde med advokater og advokaters forhold førte til udgivelsen i 2005 af »Advokatret-Side 9ten«, som er den første samlede fremstilling om den moderne advokatprofession herhjemme.

Herefter kastede Mads sig over pensionsretten, og også inden for dette område har han ydet en imponerende indsats. Området er yderst samfundsrelevant og af stor økonomisk og principiel betydning, og der har været et klart behov for en samlet juridisk fremstilling. Med sædvanlig videnskabelig nysgerrighed og omhu satte Mads sig ind i dette vigtige og komplekse område og udarbejdede den omfattende og grundige bog »Dansk Pensionsret« fra 2013 (2. udgave sammen med Jesper Mark fra 2017), der giver en samlet fremstilling af dansk pensionsret. Bogen danner grundlag for et kandidatfag for de jurastuderende, som Mads har opbygget. Desuden bliver den brugt af praktikere, som også havde stor glæde af det center for pensionsret, som Mads gennem en årrække var leder af.

Aftale- og obligationsretten har altid haft Mads’ særlige interesse og bevågenhed. Betydelige elementer herfra indgik allerede i disputatsen, men med senere monografier inden for både aftale- og obligationsretten har Mads løbende slået sit navn fast som den førende forsker inden for feltet. I 1995 udgav han den banebrydende »Praktisk aftaleret« (senest 4. udg. 2015), som nu indgår som en del af en trilogi om aftaleret, der også tæller titlerne »Grundlæggende aftaleret« (1. udg. 1997, 4. udg. 2013) og »Enkelte transaktioner« (1. udg. 2004, 3. udg. 2016). Helt karakteristisk for Mads har han udgivet disse bøger, fordi han har noget nyt på hjerte. Mads er ikke tilfreds med at gå ad nedtrampede stier, men søger bestandig nye veje. Emnemæssigt. Fremstillingsteknisk. Pædagogisk. Mere traditionel er fremstillingen i det nye obligationsretlige værk, som Mads i 1998 lancerede sammen med kolleger ved Københavns Universitet under titlen »Lærebog i Obligationsret«. Sammen med Joseph Lookofsky leverede Mads det første bind (4. udg. 2015) omhandlende kravene til ydelsen og misligholdelsesbeføjelserne. Selv om fremstillingen fremtræder både traditionel og uprætentiøs, repræsenterer den ikke desto mindre – ikke mindst i pædagogisk henseende – et kvantespring i den obligationsretlige litteratur. Der er i bogen ofret mange kræfter på at udrede principper, redegøre for sammenhænge og forklare bagvedliggende faktorer. Der er tale om en fremstilling, der i meget høj grad søger at bibringe læseren forståelse frem for blot at forsyne ham eller hende med oplysninger.

Ved siden af de nævnte værker, der i dag er skattede klassikere i den juridiske litteratur på deres respektive områder, har Mads offentliggjort Side 10 en lang række artikler, antologibidrag og anmeldelser (nogle baseret på omfattende bedømmelsesarbejde). Han har endvidere været primus motor bag en række fremtrædende antologier, senest bl.a. »Aftaleloven 100 år« (2016) og »The CISG Convention and Domestic Contract Law« (2014). Det er vanskeligt at give en kort karakteristik af Mads’ retsvidenskabelig indsats, men ord som inspiration, nytænkning, originalitet, fantasirigdom, skarpsindighed, belæsthed og overblik trænger sig på. Mads formår som kun meget få at hente inspiration og eksempler fra andre områder, hvilket appellerer til læserens medleven og bidrager til at levendegøre problemerne i højere grad, end det er tilfældet i anden juridisk litteratur.

Ud over det arbejde, der er en naturlig følge af hans professorat i formueret ved Københavns Universitet, har Mads bl.a. påtaget sig at være hovedredaktør for den litterære afdeling af Ugeskrift for Retsvæsen og koordinerende redaktør for ugeskriftets domssamling. Han er endvidere formand for Juridisk Forening i København.

Den interesse, som Mads nærer for juraen, er ikke begrænset til de rent danske forhold, men omfatter retlige spørgsmål på internationalt og EU-plan. Særligt skal nævnes hans arbejde i United Nations Commission on International Trade Law (UNICTRAL) og hans interesse for og deltagelse i det nordiske samarbejde. Dette sidste har bl.a. haft som naturlig konsekvens, at han blev valgt til formand for Den Danske Styrelse for de Nordiske Juristmøder. Hans virke for det nordiske samarbejde er blevet bemærket flere gange, bl.a. blev han i 2005 æresdoktor ved Universitetet i Oslo, og i 2012 blev han æresmedlem af Juridisk Forening i Finland, for senest i 2017 at blive hædret med den store nordiske juristpris, som blev uddelt under de nordiske juristmøder i Helsinki.

Det ville være synd og skam ikke at gøre brug af Mads’ brede viden og erfaring i det praktiske retsliv, og det har da heller ikke skortet på sådanne opgaver. Mads er således en ofte anvendt voldgiftsdommer i danske som internationale voldgiftssager, og han har i årenes løb haft en omfattende responderende virksomhed, ligesom han bl.a. har været og er medlem af flere fondsbestyrelser. Med sin omfattende viden om voldgift har han ikke blot været formand for det danske voldgiftsinstitut, men har også på dette område igangsat en forskningsmæssig opdyrkning af området, bl.a. ved oprettelse af en forskningsgruppe for voldgift, hvis møder frekventeres af både forskere og praktikere.

Af særlig samfundsmæssig betydning er det, at Mads har været formand for så centrale institutioner som Indskydergarantifonden (2008- Side 112012) og Finanstilsynet (2014-2016). For garantifondens vedkommende skete det i en periode, hvor den finansielle krise var på sit højeste, og for tilsynets vedkommende blev Mads formand, netop som tilsynets struktur var blevet ændret og en ny bestyrelse oprettet. Det var således en periode, som bl.a. var præget af tilpasninger i lovgivningen med henblik på at undgå eller begrænse skadevirkningerne af fremtidige finansielle kriser, og under Mads fandt bestyrelsen den arbejdsform, som den fortsat følger. Der var tale om poster, som krævede dygtighed og overblik. Også mediebilledet er under forandring i disse år, og Radio- og TV-nævnet har utvivlsomt haft stor glæde af, at Mads var formand for nævnet i perioden fra 2012-2016.

Mads’ bidrag af relevans for samfundet som sådant har imidlertid ikke været begrænset til de hverv og opgaver, som er omtalt ovenfor. Han har tillige deltaget i debatten om aktuelle emner, herunder særligt spørgsmålet om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols såkaldt dynamiske eller retsskabende fortolkningsstil, som han har kritiseret, fordi den fører til en fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bryder med den fortolkning, som danske domstole ville anlægge. Det er en debat, der også føres andre steder i Europa, og som påvirkede den danske regerings holdning under dets nylige formandskab, hvor en reform af institutionen blev opnået. Debatten fortsætter, og kender man Mads ret, vil han holde et vågent øje med udviklingen også på dette område.

I forordet til disputatsen takker Mads sin vejleder professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard for dennes forståelse for de tanker, der udvikledes sig i projektet og anfører, at uden denne forståelse havde han næppe haft den tillid, »der er nødvendig, når man begiver sig videre ad ubetrådte veje«. Ordene »ad ubetrådte veje« indrammer måske bedre end noget andet Mads’ forfatterskab og virke. Som den korte gennemgang af hans meritter viser, går pionerarbejde inden for nye uopdyrkede retsområder som en rød tråd gennem hans arbejde, men altid med en klar forankring i den klassiske jura. Gennemgangen kan i øvrigt ikke tilnærmelsesvis yde fuld retfærdighed, men giver dog et indtryk af de mange betydelige aftryk, han har sat. I sin anmeldelse af Mads’ disputats (U.1989B.268) slutter Mogens Koktvedgaard af med at udtrykke håb om, at arbejdet bliver indgangen til et stort og frugtbart forfatterskab. Dette håb må siges at være blevet indfriet – og mere til. Ifølge Mads selv arbejder han i dag mindre, end han har gjort tidligere, hvilket vi kan konstatere stadig er en del mere end de fleste andre. Hans produktivitet, intellektuelle nysger-Side 12righed, store samfundsengagement og ønske om at bidrage, hvor han kan gøre nytte, har præget hele hans arbejdsliv og vil utvivlsomt også gøre det i årene fremover til fortsat gavn og glæde for den juridiske verden og samfundet i øvrigt.

Det er en glæde med dette tidsskrift at kunne hylde juristen, kollegaen og vennen Mads Bryde Andersen.

København og Aarhus, august 2018

Henrik Udsen, Jan Schans Christensen, Jesper Lau Hansen, Torsten Iversen og Linda Nielsen

Side 13